Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Total renovering af 60'er hus

Total renovering af 60'er hus

Green23 profilbillede Green23 tilføjede dette byggeprojekt den 23-12-2018

Hej LDS

Jeg har lige købt en gammelt hus, som jeg vil total renovere. Jeg vil dertil brække alt betonen op og isolere gulvet og lave gulvvarme. 

Er der nogle VVS'ere eller gør-det-selv folk som har erfaring med udgravning og støbning af gulv. Alle råd, store som små er meget velkommen. Jeg har styr på kravene og hvor meget der skal i af hvert. Jeg vil især gerne have nogle råd til lægning af gulvvarme slanger og hvordan man starter plus fremgangsmåden.

Jeg vil gerne energirenovere mit hus og har overvejet at lave en forsatsvæg hele vejen rundt. Der er mange forskellige eksempler på forsatsvægge. Den jeg selv havde tænkt er, med 45 min isolering, så 2x3 reglar med 45 mm isolering mellem, derefter en dampspærre også 2 lag gips. Er der nogle der har andre gode eksempler, fordele og ulemper, ved evt. flamingo istedet for alm. isolering? Jeg har revet alle indvendige vægge ned, så der skal også nye op. Jeg havde tænkt at jeg ville lave forsatsvæggen hele vejen rundt først og derefter lave de indvendige vægge, men der er jeg lidt i tvivl om overgangen fra alm. rum til vådrum. Skal jeg bare skifte til vådrumsgips, der hvor badeværelset starter og rundt?
Håber der er nogen som kan og vil hjæpe.

Christian


Kategorier

Hus
Gulv
 
Varme
 
Badeværelse
 

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (4)
Tilføjet 23-12-2018
Total renovering af 60er hus...
Total renovering af 60er hus...
Orla Nautrup skrev den 23-12-2018

Det ser ud som om du er i gang med at fjerne en stor del af stivheden i huset (lofter og skillevægge), så du har sandsynligvis ingen forsikringsdækning hvis huset kollapser (evt i stormvejr).

Jeg har ikke kontrolleret U-værdierne, men 45 mm isolering i dine ydervægge holder vist ikke.

Ved overgang til badeværelser, er der nogle specielle ting med hensyn til dampspærre så læs lige SBI 252 et par gange (både med hensyn til gulve og vægge.

ev elmand skrev den 23-12-2018

Det er jo noget af et projekt. 

I fortsættelse af Orlas "bekymring" så er alle huse forsynet med skråstivere indtil skillerum er bygget op. Da du skal til at hugge beton gulve op, og skråstivere der vil genere ville jeg lave 2  i hver side ned til væggen. Det kan gøres med en lægte fra et punkt ca. 2,5 m inde på spær og ned til væg ca. 10 - 20 cm over gulv. Så får du lidt "vindstyrke" i huset igen. 

Jeg har hugget gulve op flere gange, og det bedste værktøj er faktisk en stor forhammer. Altså den type med ca. 60-70 cm skaft. Og husk at ren beton i en container, isolering i en anden og almindelig ren jord i en tredje. Der er meget forskel på bortskaffelses prisen. Og er det blandet så er det dyreste takst for alle tons. 

Men ellers så graver du ned, og får kloak lavet som det skal være. Så udlægges lidt sand så det kan vibreres og jævnes som når man lægger fliser. Højden skal naturligvis allerede nu være præcis så isolering er vandret. Lægge radondug som klæbes tæt til gennemføringer, og derefter isolering. Så kan der rilles / trækkes kold og varm vands pex rør i den øverste lag af isolering. Hvis der regnes med beton så skal rionet lægges ud og løftes op på "elefantfødder" Der skal monteres jordforbindelse imellem og fra rionet. 

Eventuel elkabler kan trækkes ude ved sider. 

Få endelig fra starten placeret et stativ som holder fordeler rør til varm og kold vand og til gulvvarme slanger. Så kan rørene monteres med det samme efterhånden som de kommer frem. Det er langt det letteste og de kommer "pænest" op igennem gulvet i teknik skabet. Der skal naturligvis mærkes / skrives op hvor slanger hører hjemme samt længde på hver kreds i gulvvarme. Det er et H...…. at finde rundt i hvilke ender der hører sammen, samt udrede og montere så korte slanger. Og skulle man klippe en 2 cm for kort, så kan det oftest reddes ved at hive lidt. Fremføring af slanger til de enkelte rum skal isoleres. Det kan gøres ved at fræse dem ned i flamingo igennem de rum de går igennem. Det kan tætnes for beton med byggeskum.

Der hvor du skal have badeværelse mener jeg der kræves særskilt sokkel på 40-50 cm dybde, medens resten af huset kan have 1 beton plade. Husk ligeledes at spare på højden i bad da der skal være fald og risten skal slutte mindst 30 mm under dørtrin / færdig gulv uden for.

Christian M skrev den 23-12-2018

Jeg har os mere eller mindre total renoveret et 60’er hus, os med forsatsvægge.

Når du laver forsatsvægge, er det ALTAFGØRENDE(!!!!) at din dampspær er tæt! Den må ikke brydes pga stikkontakter eller lignende! 

Kan se du vil sætte 2 x gips op. Drop det og brug 1 lag 13 mm fermacell i stedet. Det er så meget bedre - og du slipper for at monterer 2 lag.


Er dine ydervægge af gasbeton - den gasbeton type som er blød som smør at prikke i?


PS: Bor du i/tæt på Esbjerg, så kan du da komme forbi og se mit hus :)

Mortenjustesen skrev den 25-12-2018

Har du overvejet at isolere udvendigt? 

Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Plan for opsætning af troldtekt
  • Lecablokke og dampspærre
  • Gør det selv, sprængnning af betonsokkel
  • Pudsning af Malede murstensvæg
  • Dimensionering af låge
  • Vinterprojekt
  • Støbning af undergulv med pumpbar flydemørtel (calciumsulfat) - Renoveringsprojekt
  • Lugt under håndvasken i køkkenet
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2026 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)