Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Solfangeranlæg direkte i gulvarme i skur.

Solfangeranlæg direkte i gulvarme i skur.

Claus C profilbillede Claus C tilføjede dette byggeprojekt den 05-02-2023
Jeg har bygget et skur med isolering i vægge, loft og gulv. Der er ilagt plast pexrør til gulvvarme og jeg har rigeligt tagareal at gøre godt med.
Skuret har et 30 m2 gulv, hvor 20 m2 er med gulvvarmerør. Yderligere har gulvet en nedgravet støbt kælder på 120x220 + 110 dyb med en isoleret 2000 liters tank.

Stemmen i mit hoved siger at jeg skal købe noget brugt vakkum-solfangere og sætte dem på taget.
Derpå føre isolerede solfanger rør ned i skuret, hvor det skal kobles til en lavtrykspumpe der drives af en Harald Nyborg solcelle som er stor nok til det.
Pumpen skal pumpe den opvarmede væske rundt i gulvet og når det bliver for varmt skal en 3vejs motorventil lukke vandet ned i den isolerede tank i gulvet til bedre tider.
Når gulvet igen bliver kølet af, så skal ventilen lukke vandet ud i gulvet og lukke ned til tanken etc.
Det er meningen at hele systemet skal passe sig selv og blot stoppe når solen ikke skinner nok. Støttende varm vand vil ikke komme på tale da det ikke er til beboelse.

Kender nogen til et diagram over sådan et system?

Mine spørgsmål er:

1, hvor stort skal solfanger fladen være.
2, når de isolerede solfanger rør kommer ned i skuret, hvad skal de så først gå til? Pumpen? Motorventil? Termostaten? 
3, kan jeg bruge kølervæske fra bil i sådan et lukket system?
4, kender nogen en cirkulationspumpe og en Harald Nyborg solcelle der kan passe sammen til dette formål?
5, hvor meget kan jeg overdimensionere solfangeren i forhold til gulvarealer på 20 m2, hvor eks en 1000 liters stadig kan følge med til at afkøle væsken på en ornlig syg fed svedig dansk sommer?

Til orientering så er jeg ligeglad med hvad der ellers bedre kan betale sig. Jeg spørger ikke for at få vurderet økonomien i projektet, ej heller sammenholdt med jordvarme/solceller og andet ... Jeg søger et forslag til ovenstående og det må selvfølgelig gerne være billigst mulige måde at få det lavet på og gerne overdimensioneret i forhold til gulvarealet, da jeg vil udvide med 40 m2 ekstra hvis skidtet fungerer, så kom endelig glad med viden til min tørre hjernesvamp.

Mvh.

Kategorier

Båd

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (23)
Tilføjet 05-02-2023
Solfangeranlæg direkte i gulvarme i skur.
Solfangeranlæg direkte i gulvarme i skur.
Solfangeranlæg direkte i gulvarme i skur.
Solfangeranlæg direkte i gulvarme i skur.
Klodshans skrev den 05-02-2023
Hvis det er til at holde skuret frostfri om vinteren , så vil det ikke virke , der er simpelthen ikke nok solskintimer fra november til og med marts , (DMI) .
Thomas_Mygind skrev den 05-02-2023
Sjovt projekt :-)

Har læst at man kan få solceller til at give ca  4 watt/m2  i  januar i DK på en 20 graders hældning - målt over hele døgnet. Det er ikke sikkert at vakuumrørene giver noget på overskyede dage.

Akkumuleringstanken på de 2 m3 vand giver lidt kapacitet, og dine 20 m2  beton som svarer måske er 3 m3 giver endnu mere kapacitet. Problemet er måske at du ikke kan få temperaturen varmere end nogle få grader i en længere kold vinterperiode.

Worst-case så kommer der en kold vinterperiode med  -10 C udenfor - og måske uden solskin - så tror jeg også at det bliver svært  at  holde det frostfrit uden du tilføre lidt varme af en slags. Du skal måske bruge 500 watt selvom det er  godt isoleret for at holde det frostfrit. Det kan godt kræve 100-150 m2 solceller, hvis vakuumrørene ikke giver noget.

Hvis du skal bruge det til beboelse (20 grader),  så  skal du nok  have en form for  opvarmning fra november til februar, eller en 100m3 vandtank ude i haven isoleret med ½ meter isoleringsmaterialer.
 
Claus C skrev den 05-02-2023
https://www.varmtvandfrasolen.dk/blog/14_solvarme-i-badevaerelsesgulvet.html

Hmmm. Jeg søgte lidt rundt og fandt den her gamle slæber. Det ser ud til at jeg kan gøre det ret godt med måske 12 m2 solfangere.

Der sker ikke noget ved at der ikke er varmt i skuret, men frostfrit skal der være.
Ham i linket har støttende varmvand fordi det er beboelse. Så jeg skal have lavet hans skema lidt om.
Det lyder osse som om at anlægget giver ret godt om vinteren med hans 6 m2 solfangere til hans 12 m2 gulv.

Jeg bor i Varde, kystnært. Frost og sne er sjældent som tænder på høns her.

Kender nogen en Harald Nyborg solcelle som kan drive en cirkulationspumpe? Nogen her med de erfaringer?

Njahhh Thomas - 100-150 m2 solfangere - så ville mine 2000 liter beholder ikke være nok som akkumuleringstank om sommeren, jeg ville kunne koge en steg dernede i august så ;)
Jf ham i linket så burde 12 m2 solfangere være mærkbart og 18 m2 ville nok være der hvor jeg gerne vil hen ad.
Thomas_Mygind skrev den 06-02-2023
Det svære er varme om vinteren - specielt når der er en længere perioder med overskyet og frost - der tror jeg ikke solvarme giver noget af betydning - derfor skrev jeg 100-150 m2 solceller.
Tænker at det er de sidste få perioder af året hvor det skal være frostfri som er problemet - om sommeren er der masser af varme. Hovedproblemet er at det bliver urimeligt dyrt at sikre sig den koldeste periode der kan komme de nste 20 år :-(

Omkring pumpen, så har Harald Nyborg ikke noget passende - som ikke er alt for dyrt. Måske i stedet: https://www.alibaba.com/showroom/low-energy-mini-water-pump.html

shortcut skrev den 06-02-2023
Jeg ville nu sætte en lille Luft/vand varmepumpe op (Gerne brugt) Til at holde din garage frostfri. Det er jo ikke ret meget energi der skal bruges til projektet.
karl smart skrev den 06-02-2023
Der skal tilførers ekstern varme til dit skur hvis det skal være frostfrit , i januar er solen oppe i ca 7 -8 timer dagligt , og har en meget lav dagbue på himlen , så det er yderst lidt varme der kommer i de 4 timer hvor den kommer højst op , og i januar har vi kun ca 50 solskinstimer i et gennemsnit år , i år havde vi kun ca 30  timer med sol . vi har de lange kolde vinter nætter (17timer) som kræver meget varme , som solen ikke kan give .
Så helt ærligt , det hænger ikke sammen , du er ikke den første der prøver at lave sådant et projekt . så klem på og fortæl os om dine erfaringer senere hen .


GodeVen skrev den 06-02-2023
Lige for at sætte projektet i perspektiv.

Mængden af varme man får fra en solfanger, er i runde tal det samme som man for fra et energivindue i samme størrelse.

Energien forsvinder ud gennem glasset. Men et godt 3-lags energiglas har en U-værdi på under 0,6. Det er lidt bedre end en trævæg isoleret med 50 mm.

Det vil sige at det kun giver ekstra varme med solfanger fremfor vinduer, hvis skuret er godt isoleret.

Sidste vinter var der under 10 døgn hvor gennemsnitstemperaturen var under 0 grader.
Claus C skrev den 08-02-2023
Ok jeg regnede faktisk med at en solfanger var væsentligt mere effektiv end et drivhus.
Eks: Når der på en frostklar dag med - 7-8 celsius, så kan jeg sidde i mit drivhus uden jakke i 18-20 grader og drikke kaffe med min hustru.
Godt nok er gulvet koldt, men luften er varm
Som jeg får oplyst her i forummet, så må jeg konkludere at det ville være bedre at sætte store glasvinduer i taget (kommer ikke til at ske) og det ville så give en varme i dagtimerne og så længe isoleringen ellers kan holde på varmen. En varme der ville overgå en solfanger, fordi den ville ikke producere varme til et gulv med væske i solskin, hvis der er frost udenfor.
Så hvis dertil indrettede solfangere ikke kan smitte vand bedre med varme en frostklar dag, så kan det måske være en ide at lade luft blive opvarmet.
Kunne man tænke sig at opvarmet luft kunne blæses gennem gulvvarmerør og aflevere varmen i betonen undervejs?
Findes et sådan system?

Thomas_Mygind skrev den 09-02-2023
Mængden af energi du opfanger vha. vinduer eller solfangere er ca. det samme. Det der er problemet er tabet ud gennem vinduer og bygningen, kombineret med at der kan være lange periode hvor solen ikke skinder.
Det er nemt nok at få varme huset op vha. sol - hvis solen skinder - det er de 14 dage hvor den ikke skinder !

Omkring luft igennem rør så virker det næsten ikke da varmefylden af luft i forhold til vand er ca. 2000 gange mindre end for vand. Det betyder at hvis du normalt kan overføre f.eks. 2000 watt via en vand-solfange - så kan du kun overføre 1 watt hvis du pumper luft rundt.
(Hvis du har en velisoleret bygning på måske 20 m2, så taber den ca. 500 watt når den er 20 grader.
Claus C skrev den 09-02-2023
Jamen så taler det heldigvis stadig til min logik. Skuret er isoleret som jeg skriver, tag, væg og gulv. 
Om der skulle komme 14 dage med overskyet koldt vejr, kan jeg sagtens leve med, da jeg bare skal gå og rode med hobby ting i de få timer af dagen jeg får lov.
Så jeg holder mig til den oprindelige plan og sætter 6 m2 solfangere op. 
Som jeg skrev helt i starten, så er det jo ikke til beboelse og jeg er sikker på at jeg vil få et væsentligt varmere gulv at gå på over en væsentlig større del af året end uden.
Typisk er dage med frost jo også skyfri og med kort tids sol, men jeg skal jo ikke være i skuret tidligt morgen eller om natten. 
Jeg kan så at sige strække efteråret og foråret det var det væsentligste, selvom et frostfrit gulv ville have været det fedeste.
Jeg tror nu stadig ikke der nogensinde kommer frost derinde, med den del af landet jeg bor i :) 
ev elmand skrev den 09-02-2023
Dete er ikke løsningen hvis du absolut vil have varmen i gulvet, men der er masser af youtube videoer hvor folk laver et isoleret skab uden på huset med hul igennem muren nederst og øverst. Placering med syd.. Der skal være termoglas yderst. Inde i skabet fastgøres mange tomme coladåser f.eks. Hele indholdet males matsort.
Det skulle så kunne give lidt luftvarme ind i huset. Der findes og små ventilatorer med solceller som kan hjælpe lidt på cirkulationen 
Prøv at søge på solar air heater
Klodshans skrev den 09-02-2023
Det store problem med solfangere her i DK er solen eller mangel på solskin når vi har behov for det , som der er skrevet så får vi kun ca 50 soltimer i januar , og det er ikke alle soltimer der kan bruges da solen står meget lavt på himlen , og da der er mere end 700 timer i januar uden sol , så hænger det absolut ikke sammen , 
Det er ikke helt tosset med gulvvarme her , men modsat gulvvarme i boliger , så skal der ikke isoleres ned mod jorden , betonen skal lægges direkte på jorden , fidusen er at der er varmere på undersiden end der er på oversiden af gulvet , 
Det som erik elmand nævner er det man kalder passiv solvarme , fx væg drivhuse op ad en sydmur , eller altaner som er glasindækket .


GodeVen skrev den 09-02-2023
Kommentar til sammenligningen med drivhus:

Der er to ting der er vigtige, hvor meget varme-energi får man og hvor hurtigt forsvinder varme-energien ud igen.

Sammenligningen med drivhus er grundlæggende rigtig, men der en ekstrem stor forskel på hvor hurtigt varmen forsvinder ud af et energi-glas og et drivhus-glas.

Et 3-lags energi-glas har en U-værdi på ca. 0,6. Et lag glas i et drivhus har en U-værdi på ca. 4,7. Det vil sige at man i et drivhus med et lag glas i forhold til 3 glas kun får en 1/8 varmestigning med den samme energi (i runde tal).

Det er en udbredt misforståelse at en solfanger er bedre til at samle varmeenergi end et vindue. Men det er altså ikke tilfældet. Solen giver en vis energimængde pr. kvadratmeter. I en solfanger går solenergien igennem noget glas og varmer vandet op, i noget der ligner en omvendt radiator. I et vindue går solenergien igennem noget glas og varmer rummet op. Det er grundlæggende det samme. Solfangeren er optimeret ved at være malet sort, til gengæld har den større energitab og skal bruge energi til pumpe.


”Frostfrit gulv”

Gulvet vil være det sidste der fryser. Der vil ikke være frost under gulvet, så frosttemperaturer kommer ikke den vej.
Klodshans skrev den 09-02-2023
Og det pudsige med drivhuse , der kan godt være væsenligt koldere  inde i et drivhus end der er ude for , typisk minus 2 gr.C  , mens der er plus 2-4 gr. C udenfor , 
Claus C skrev den 09-02-2023
Klodshans skrev den 09-02-2023 18:21:27

Og det pudsige med drivhuse , der kan godt være væsenligt koldere  inde i et drivhus end der er ude for , typisk minus 2 gr.C  , mens der er plus 2-4 gr. C udenfor , 

 Det må jeg indrømme at det har jeg så aldrig oplevet, men vil da ikke afvise at det kan ske, nok mest som et fænomen.

Claus C skrev den 09-02-2023
Klodshans skrev den 09-02-2023 11:56:54


Det er ikke helt tosset med gulvvarme her , men modsat gulvvarme i boliger , så skal der ikke isoleres ned mod jorden , betonen skal lægges direkte på jorden , fidusen er at der er varmere på undersiden end der er på oversiden af gulvet , 


 



GodeVen skrev den 09-02-2023 12:19:46


”Frostfrit gulv”

Gulvet vil være det sidste der fryser. Der vil ikke være frost under gulvet, så frosttemperaturer kommer ikke den vej.

Jeg forstår hvad der menes, men jeg har netop et betongulv i den tilstødende bygning, som i dårlige år fryser til og holder på kulden ind i foråret. 
Betonen leder kulden direkte i jorden under og laver en tyk kildeplads af beton og jord/sand.
Når forårssolen kommer og alt udenfor tøer, så holder kulden sig længere i den stillestående luft i den mørke garage end den holder sig i havejorden udenfor
Hvis der er gulvflamingo under betonen som nu, så når kulden ikke forbi og ned i jorden.
Det gamle garagegulv stod og svedte vand, når den nye varme forårsluft ramte den kolde beton og jord der var frosset sammen til en blok. Luften kondenserede som sommerluft på en kold perlende bajer. Og det stod på i ugevis. Klamt og ødelæggende.
Hvis man har isolering ned mod jorden under betngulvet, så bryder man betonen fra at lede kulden yderligere ned og man vil langt hurtigere kunne varme den forholdsvis tyndere beton op og da især hvis forårsluften varmer vand op og ledes gennem gulvvarmerør. og igen i forhold til at den varme forårsluft ellers bare trængte ind ad en åbentstående port og skulle smitte gulvet med varme.
Så jo - betonen skal have isolering under sig.

 1. For ikke at at lede kulden endnu dybere ned og
2. For at udgøre en tyndere skal der er lettere at varme op end en blok af kulde videre ned i typisk 30 cm dybde.

Jeg forstår dog godt ideerne bag budskabet, men jeg ser det som teori taget ud af en kontekst og ikke praktisk anvendeligt i dette tilfælde.
Hvis jeg tager fejl i det, så vil jeg gerne have en forklaring hvor den kolde øl's princip inddrages i. :)

 

Bent Brink skrev den 10-02-2023
Var gulvet ikke isoleret, men blot vægge og loft, ville rummet altid være frostfri. Helt uden solfanger. Der er stort set altid solskin på dage der er nattefrost. Jeg ville nok bare lave en luftsolfanger feks. af øldåser. Det er der masser af videoer af på youtube. Sådan en på et par m2 . Det vil holde rummet tørt og frostfri nu du har isoleret gulvet.
shortcut skrev den 10-02-2023

Jeg skal prøve at forklare nogle af spørgmålene i sidste indlæg fra trådstarter. Det kan godt være lidt svært at forstå.

" jeg har netop et betongulv i den tilstødende bygning, som i dårlige år fryser til og holder på kulden ind i foråret "
Det kan ikke lade sig gøre. Varme stiger #altid# opad, og frost kan ikke komme nedefra i jord, derfor er der ikke frossen grundvand (og tak for det)

"Betonen leder kulden direkte i jorden under og laver en tyk kildeplads af beton og jord/sand." 
Næppe, med mindre du bor i tundraen i Sibirien, næppe i Jylland. Der kan komme fugt fra oven og nedefra. Grundvand stiger jo netop om foråret. -Det kan man se på muldvarpeskudene i haven :-D


"Når forårssolen kommer og alt udenfor tøer, så holder kulden sig længere i den stillestående luft i den mørke garage end den holder sig i havejorden udenfor"
"Det gamle garagegulv stod og svedte vand, når den nye varme forårsluft ramte den kolde beton og jord der var frosset sammen til en blok. Luften kondenserede som sommerluft på en kold perlende bajer. Og det stod på i ugevis. Klamt og ødelæggende." 
"Hvis man har isolering ned mod jorden under betngulvet, så bryder man betonen fra at lede kulden yderligere ned og man vil langt hurtigere kunne varme den forholdsvis tyndere beton op og da især hvis forårsluften varmer vand op og ledes gennem gulvvarmerør. og igen i forhold til at den varme forårsluft ellers bare trængte ind ad en åbentstående port og skulle smitte gulvet med varme."

Absorptionsfordampning foregår bedst med en kombination af sol og vind. Bare tænk på vasketøj på en tørresnor.-Man kan faktisk ganske udemærke tørre tøj i frostvejr bare solen skinner.

Håber ikke at dette gør forvirringen større -Thø-hø


 


















ev elmand skrev den 10-02-2023
I kan have mange teorier, men praktik slår nu alt.
Selv om jorden er frossen 20 cm og sjældent 30-40 cm ned så er grundvandet naturligvis ikke frossen. Dert kan ligge længere nede.
Varme stiger opad: og frost kommer ikke nedefra Derfor kan garage gulv ikke fryse ! Det er da noget vrøvl, eller sagt lidt pænere omvendt argumentation. Varmen øverst i jorden stammer fra den ophobede varme fra sommerperioden. Når det er " brugt" så fryser både jord og eventuel beton plade.
Det sidste med at eventuel beton plade sveder om foråret er naturlig, så længe den er koldere end den luft der kommer ind. Og naturligvis tør det hurtigere op udenfor. Både lufttemperatur, vindhastighed og direkte sol indvirker på optøning. Og de 2 sidste faktorer mangler inde i garage. 

Klodshans skrev den 10-02-2023
Hvis man vil bruge et betongulv som et kombineret varmelager og opvarmningsflade for at prøve holde et skur frostfrit så skal der ikke isoleres ned mod jorden , da jordtemperaturen tit og ofte er højere end indeluftemperaturen , trådstarters projekt er faktisk meget godt , bortset fra at der ikke en nok solskinstimer her i DK om vinteren .
Til flere 
Grundvandet stiger ikke om foråret , kun hvis det regner meget , forårsluften er  knastør , den absolute fugtighed% er tæt på nul , især påskeøsten som er en meget tør og kold , en langvarig østenvind som kan være frisk til hård og som udtørrer alt .
til Bent Brik  
Temperaturen inde i et skur , isoleret eller ej , vil altid få den samme temperatur som udenfor , hvis det er isoleret , så vil det temperaturen i skuret bare  være noget forsinket , i forhold til udetemperaturen .
Der skal tilføres temmelig meget varme for at skuret kan holdes frostfrit , så hvis din teori er rigtig , så vil man jo tydeligt mærke strålevarmen nede fra jorden når man går ind i skuret og det kan man jo ikke . 

GodeVen skrev den 10-02-2023
shortcut skrev den 10-02-2023 08:48:37


"Når forårssolen kommer og alt udenfor tøer, så holder kulden sig længere i den stillestående luft i den mørke garage end den holder sig i havejorden udenfor"
"Det gamle garagegulv stod og svedte vand, når den nye varme forårsluft ramte den kolde beton og jord der var frosset sammen til en blok. Luften kondenserede som sommerluft på en kold perlende bajer. Og det stod på i ugevis. Klamt og ødelæggende." 
Ja, når solen varmer bygningen op, er gulvet det der sidst bliver varmt. Men emnet var om at holde bygningen frostfri. Der skal du se på hvad der sker om vinteren, når temperaturen falder.
Claus C skrev den 10-02-2023
GodeVen skrev den 10-02-2023 12:10:55

shortcut skrev den 10-02-2023 08:48:37


"Når forårssolen kommer og alt udenfor tøer, så holder kulden sig længere i den stillestående luft i den mørke garage end den holder sig i havejorden udenfor"
"Det gamle garagegulv stod og svedte vand, når den nye varme forårsluft ramte den kolde beton og jord der var frosset sammen til en blok. Luften kondenserede som sommerluft på en kold perlende bajer. Og det stod på i ugevis. Klamt og ødelæggende." 
Ja, når solen varmer bygningen op, er gulvet det der sidst bliver varmt. Men emnet var om at holde bygningen frostfri. Der skal du se på hvad der sker om vinteren, når temperaturen falder.


Emnet er ikke at holde bygningen frostfri. Det er som ønsket i 1. indlæg, men det ville da være en velkommen sidegevinst og jeg har nok ikke udtrykt mig helt tydeligt her, men.....

Ønsket er at kunne strække efteråret og foråret ind i vintersiden så langt som muligt uden at stå på et kogende gulv og sloptank om sommeren. Altså at f det dimensioneret rigtigt og så kraftigt som muligt.
En frostperiode er forventet men aldrig ønsket.
Jeg ønsker gulvet lunt - også om sommeren, men mest om foråret, efteråret og vinteren.
Varmluft er ikke ønsket i rummet - kun så meget selvkørende gulvvarme som muligt uden støtte af anden varmekilde.
Ligeledes ønskes en pumpe drevet af en solcelle så denne går igang når solen skinner (ligesom solfangerne først begynder at varme der) og den forventes så at lukke pumpen når solen ikke skinner ( og solfangerne så heller ikke producerer varme) 
Altså dimensioner til et 25 m2 gulv, pumpeforslag, solcelleforslag, diagramforslag (som ligner lidt det jeg selv har fundet) og som så selvfølgeligt skal  passe til det jeg vil lave.
Jeg VED at een af jer har en opstillings-ide til noget sådan.
Hvad der prismæssigt kan betale sig er jeg ligeglad med - men jeg ved ikke hvilken rækkefølge tingene skal sidde i og ved ikke helt hvor meget bedre solfangere med vaccimrør etc er bedre/dårligere end dåsecolaer - men det ved nogen her.

Bent Brink skrev den 10-02-2023
Jeg har en stald som værksted. Ingen varmekilde. Der fryser det aldrig. ok.. der er jo også et stort gulvareal kun med beton på sand. Men, Claus.. Hvis du virkelig vil gemme varmen fra sommeren, Så, søg efter "Sandlager" Der graver du dybt og lægger spiraler ned i forskellige niveauer. Sørg for det er godt isoleret i siderne. Så er der noget et solvarmeanlæg kan levere varmen i. For lagring i vand kan du ikke gemme ret længe.  
Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Fræse rør ind i væggen uden ny membran
  • Fræse rør ind i væggen uden ny membran
  • Sauna på trailer/Mobil sauna
  • Sauna på trailer/Mobil sauna
  • Brandkam
  • Varmvandsbeholder drypper under bund
  • Udskiftning af brændeovn.
  • Udskiftning af brændeovn.
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2023 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)