Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk
  • Forum
  • Projekter
  • Artikler
  • Tilbud
  •  Søg
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find håndværker
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Find håndværker Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Detaljernes betydning.

Detaljernes betydning.

Rantzau tilføjede dette inspiration den 08-05-2018 (opdateret: 10-05-2018)

Malede plankeværker er som hovedregel altid et markant element der påvirker husets karakter. Desværre ses håndlavede og tilpassede plankeværker sjældnere, og dem der er tilbage er tit i dårlig stand. De erstattes af byggemarkedernes standard sortiment, hvilket sjældent pynter ældre huse.

Et plankeværk behøver ikke være særlig fancy eller besværligt at lave for at være i harmoni med huset samtidig med lang holdbarhed. Denne detalje med drypkant har vist sig at løse en vigtig opgave uden at være dominerende.

Den afrundede kant i bunden, bevirker at vandet lettere løber af og drypper ned uden at efterlade en konstant fugtig  flade.

Det viste plankeværk har for længst holdt femogtyveårs jubilæum. Det står som nyt, og er nemt at vedligeholde.

Maling:

Brug aldrig oliemaling på terpentinbasis til nåletræ. Nåletræ indeholder harpiks der beskytter mod mikroorganismer. Terpentin får harpiksen til at krystalliserer som er ødelæggende for harpiksens beskyttende egenskaber. Linoliemaling er bedre, men er ukristelig lang tid om at tørre foruden risiko for et utal af insekter der har en forkærlighed for at sætte sig på nymalede overflader.

Denne gang forsøger jeg en vandbaseret maling. Nu må vi se om holdbarheden lever op til forventningerne. Malingen skal først og fremmest beskytte træet mod solens UV stråler. Den konstruktionsmæssige beskyttelse er udført under opførelsen.

Vedligeholdelse:

En overkommelig vedligeholdelse starter med forberedelser af træet inden montering. Alle træoverflader slibes glat. Ikke helt glat, men tilstrækkelig til aftørring med en fugtig klud som ikke hænger fast i splinter og andre uregelmæssigheder.

Slibningen modvirker også at grønalger ikke får så let fat i den glatte overflade. Listen over uønskede begroninger, ud over grønalger er deprimerende lang, så et veltilrettelagt forarbejde letter vedligeholdelsen væsentligt.

Jeg foretrækker selv at vælge mine hobbyer, og skrubben med skurebørster, syrevand og knofedt er ikke blandt favoritterne.

Kategorier

Hus

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (3)
Tilføjet 08-05-2018
Plankeværk
maskinsnedker skrev den 09-05-2018

Rigtigt nok Rantzau.

Linoliemaling er meget længe om at tørre, om du ikke bruger siggativ som er tørstoff iblandet eller du selv tilsætter.

Men selvgjort er som regel velgjort som bekendt.

Bryder mig nu heller ikke om disse "stang varer" fra byggemarkeder, det blir' alt for hurtigt træls at se på naboens og naboens nabos konforme stakitter.

Rantzau skrev den 28-05-2018

Sikkativer kan rigtignok nedsætte tørretiden, men er kun aktuelt indendørs.

Udendørs er sagen lidt anderledes grundet solens direkte UV strålinger. Linolie hærder v.h.a ilt til forskel fra mineralske malinger der tørre v.h.a. fordampning af opløsningsmidlet.

Linolie binder sig til cellevæggene i nåletræ og forhindre fugt, men som et organisk materiale er også linolie udsat for mikroorganismer.

Zink bruges som tilslag i pigmenter i alle linoliemalinger som fungicid. Trætjære har et højere indhold af fungicider, men har visse helbredsmæssige skavanker under særlige vilkår.

Det har jeg valgt at se bort fra i dette tilfælde, da jeg alligevel ingen ambitioner har om at være det sundeste lig på kirkegården   

maskinsnedker skrev den 29-05-2018

Er bare hvad jeg hørte farvehandleren i Thisted fortalte mig, men du har ganske givet ret. 

At være det sundeste lig betyder vel også noget, jeg derimod er sikker på at få det meget varmt.         

Rigtig go dag og sommer til jer alle.

Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Gennemgribende renovering af vores hus fra 1936 - youtube serie
  • Vandtæt "kasse"
  • Tallerkensliber a´la Letsbastel
  • Nyt køkken
  • Tilslutning af lampe i ældre loftudtag
  • Moxon skruestik.
  • Skullerums væg til bruseniche, med indbyggede hylder
  • Opmuring af vaskesøjle med multiplader
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Tilbud & rabatter
  • Projekter
  • Artikler
  • Om LDS
    • Ordensregler
    • Kontakt os
    • Find medlem
    • Tilmeld dig her
  • Find byggemarked
  • Find håndværker
Inspiration

På vores søsterside Ekspertlisten.dk, kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se bedømmelser og automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2019 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)