Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Renovering af kælder, hvordan repareres murene?

Renovering af kælder, hvordan repareres murene?

PPeder profilbillede PPeder tilføjede dette byggeprojekt den 16-02-2018

Jeg er ved at renovere kælder, herunder udgravning og gulvvarme. En del af væggen ser ud som på billederne. Pudsen er faldet af og det der ligger under virker heller ikke særligt stabilt. Det er store sten med sand. Nogle steder er det hårdt, andre steder kan man kradse stenene ud. Hvad hedder denne type konstruktion og hvad skal man gøre for at reparere det? Huset er fr 1911. Jeg håber at nogen kan give mit et tip om hvordan jeg kommer videre.




Kategorier

Hus
Kælder
 

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (17)
Tilføjet 16-02-2018
Renovering af kælder, hvordan repareres murene
Renovering af kælder, hvordan repareres murene
Renovering af kælder, hvordan repareres murene
Renovering af kælder, hvordan repareres murene
Renovering af kælder, hvordan repareres murene
Gregeren skrev den 16-02-2018

Kig her for en idé til dine vægge:

https://www.lav-det-selv.dk/projekter/id/2209

PPeder skrev den 16-02-2018

Tak Gregersen! Det jeg er bange for er dog om man kan pudse væggen op, hvilket jeg tænker at man skal gøre for at sætte pladerne på.. Nogle steder virker det som om der er meget lidt der holder stenene i væggen sammen.

Gregeren skrev den 16-02-2018

Har der været malet med akrylmaling mon?

PPeder skrev den 16-02-2018

Nej, det ser ikke sådan ud der hvor pudsen stadig hænger. Det er jeg ret sikker på at den ikke har. Men jeg har kigget på de plader du foreslog og det ser rigtigt godt ud. Tak for tippet. Men spørgsmålet er fortsat, hvordan jeg får vøggene pudset op, så jeg kan sætte pladerne på.

ev elmand skrev den 16-02-2018

Det er en helt normal sokkel fra den tid. Den er fra for cement blev opfundet, så det er kalkmørtel sammen med sten. Du kan sagtens pudse det op, men du må helst ikke cement i mørtelen, eller i hvert fald meget lidt. 

Som jeg ser der er der kun er meget små partier tilbage med pudslag så ville jeg nok sørge for at det hele er hugget af. 

Du kan forbedre bindingen af pudslaget på 2 måder: enten med udkast eller svumning med fliselim. 

Udkast betyder at du laver en meget tynd blanding af mørtel og cement. Den tages så op på pudsebrættet og kastes på væggen i en strygende bevægelse, Så har du en vifte af små mørtel klatter. Næste kast lige ved siden af og sådan blive du ved indtil væggen er helt fyldt med ganske små klatter der er kastet godt ind i hver lille sprække i murværket. 

Svumning betyder at du maler en tynd blanding på med en murer kost. Det skal stryges godt ind i alle sprækker. Der skal pudses senest dagen efter. 


PPeder skrev den 17-02-2018

Hej Erik, det er virkeligt gode råd! Tusind Tak!

Har du et konkret produkt/produkter du vil foreslå?



JohnnyW skrev den 17-02-2018

Mine kældervægge så også sådan ud. I et af værelserne fik den hele armen ned hydraulisk kalkmørtel til 200kr pr sæk. I værelse nr 2 blev jeg lidt mere modig og brugte en standard kc 50/50/700 fra Jem og Fix til en 50’er pr. stk. Først en svumning som eb elmand beskriver (med kc-mørtlen), dernæst et regulært pudslag og afsluttet med en cementbaseret spartelmasse og silikatmaling. Her efter et år står den stadig flot. Jeg har dog en grundmursplade på ydersiden.

PPeder skrev den 17-02-2018

Tak Johnny W, jeg er måske lidt langsom, men lige for at forstå:

1. Svumning  med en kc 50/50/700, dvs. jeg påfører en meget tynd blanding med kost.

2. regulært pudslag (hvilket produkt vil du anbefale?)

3. Cementbaseret spartelmasse (men, jeg forstod det sådan at man bør undgå cement, eler har jeg misforstået?)

4. Silikatmaling

Jeg synes det kunne være interessant at bruge de Calsitherm plader, som Gregeren anbefaler, da der er noget isolering i dem. Er det i stedet for punkt 3 og 4, eller hvordan?


Gregeren skrev den 17-02-2018

Det er som afslutning på det pudsede lag. Du kan muligvis spare den sidste tur med pudsebræt og trække en tandspartel hen over i stedet, for derefter at montere pladerne i den våde puds. 

Men du skal være sikker på at fladen er Plan, for optimal vedhæftning.

JohnnyW skrev den 17-02-2018

1) Ja

2) Det regulære pudslag er også en kc 50/50/700. Den indeholder både hydratkalk og cement i dele 1:1. Det er nok den stærkeste blanding, du bør bruge i en kælder.

3) Spartelmassen er for at få en helt glat overflade. Spring det over, hvis væggen må stå lidt grovere. Eller lim de omtale plader på.

PPeder skrev den 17-02-2018

Forbliver væggene diffusionsåbne, selv om der er cement i kc 50/50/700?

Gregeren skrev den 17-02-2018

Ja.

Bygningskonstruktør skrev den 17-02-2018

Hej. 

En kældervæg ses som et aggresivt miljø.

Væggene skal udkastet med en C-mørtel 100/400. = 1 Cement, 4 murergrus 0-4 mm.
Som pudslag skal kældervægge udføres med en let bastardmørtel KC 35/65/650.

Disse fås også KKh-mørtel, (mørtel uden cement) Som f. eks. jurakalk fra kalk.dk
Disse anvendes i konstruktioner hvor der ikke allerede forfindes cement. 


ev elmand skrev den 17-02-2018

I så gamle huse er der ikke brugt cement. 

AskH. skrev den 18-02-2018

De der vægge ligner virkelig meget mine og den løse beton/mørtel mellem stenene kan jeg også genkende.

Mine blev pudset op i hydraulisk kalkmørtel fra nordisk NHL (kan købes i stark) og derefter malet med silikatmaling fra Keim - det er blevet rigtig flot. Samtidig har jeg så fået lavet en udluftningskanal i hvert rum og opsat en varmepumpe som skaber væsentligt mere luftcirkulation end der var før. Det har markant ændret kælderens indemiljø.

Jeg fulgte anbefalinger fra Nordisk NHL der stemmer overens med det bygningskonstruktør skriver. Man skal bruge en 0-4mm mørtel (der er mere grov end normal pudsemørtel og håndterer derfor det aggressive miljø bedre=det holder længere). Der laves først et tyndt lag med grundingsmørtel (meget kalk) og derefter pudses op med deres standard mørtel (se http://nordisknhl.dk/wp-content/upl...sning.pdf)

I kældre uden dræn mv. anbefaler teknologisk institut generelt hydraulisk kalkmørtel og ingen som helst cement. Problement her er diffusionsåbenheden - du spørger selv om en KC-mørtel er diffusionsåben og efter min klare forståelse så er Gregerens svar ikke helt korrekt. Det rigtige svar er "Ja - men væsentligt mindre end en hydraulisk kalkmørtel". Diffusionsåbenhed er ikke en ja/nej ting, men et spørgsmål om hvor meget. Det er derfor at du også kan få plastikmaling som er angivet som diffusionsåben. Det er den også - men måske kun med en tiendedel eller mindre af den diffusionsåbenhed du finder i silikatmaling... 

Spartelmasse er for mig iøvrigt helt no go, da det normalt er endnu mindre diffusionsåbent end kc-mørtel. Hvis du vil have glattevægge skal der plader på der kan fungere som et fugthåndteringslag også kan du pudse udenpå dem med en fin pudsemørtel. 



PeterR skrev den 04-06-2018

Hvad er det for nogle plader du ville sætte op. Forhåbentlig ikke gips. Ved godt det er længe siden dette blev lagt ud.

PPeder skrev den 04-06-2018

Det er Multipor plader

Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Lecablokke og dampspærre
  • Gør det selv, sprængnning af betonsokkel
  • Pudsning af Malede murstensvæg
  • Dimensionering af låge
  • Vinterprojekt
  • Støbning af undergulv med pumpbar flydemørtel (calciumsulfat) - Renoveringsprojekt
  • Lugt under håndvasken i køkkenet
  • 18" Båndsav 3
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2026 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)