Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find håndværker
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find håndværker Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Rundt bord

Rundt bord

perhans tilføjede dette hobbyprojekt den 28-02-2020 (opdateret: 05-01-2021)

Jeg havde i længere tid gerne villet lave et forholdsvist stort rundt spisebord på 140 cm i diameter til vores køkken da det ville passe godt til rummet. Jeg havde set på en masse borde, både på nettet, på forskellige restauranter og i boligbutikker og jeg var kommet frem til at jeg gerne ville lave det i egetræ og at bordpladen skulle fases af på undersiden så bordet kom til at fremstå let. Borbenene havde jeg store problemer med at vælge, egentligt ville jeg gerne havde lavet nogle ben der gjorde at jeg kunne sætte stole ind hele vejen rundt uden at ramme et bordben, men jeg kunne ikke finde en god ide, der samtidigt så pæn ud så jeg endte med nogle ret ordinære ben fra plankeborde.dk, som desværre ikke opfylder ønsket om at kunne sætte stole ind hele vejen rundt men til gengæld passer de ret godt til bordet og det lette udtryk.

Jeg havde oprindeligt tænkt at bordpladen skulle laves af 20 cm brede planker der blev limet sammen men da jeg stod i trælasten havde de nogle 33 cm brede planker og 40 mm tykke, der så super flotte ud og jeg blev grebet af stemningen og købte dem i stedet. Derfor blev bordet også lidt dyrere end beregnet, bordpladen alene koster 3500,- i materialer. Et andet problem ved de brede planker var at de var så brede at jeg ikke kunne rette dem af på min egen afretter men jeg kendte heldigvis en der havde en afretter der kunne klare dem og også en tykkelseshøvl der kunne høvle dem ned til 30 mm.

Jeg kan rigtigt godt lide den lyse farve som nyslebet egetræ har og den farve ville jeg gerne beholde i det færdige bord og derfor har jeg valgt at behandle bordet med sæbe, dels fordi sæben ændre farven minimalt og dels fordi jeg har rigtigt gode erfaringer med at sæbebehandle et stort plankebord vi har i vores stue. Jeg er dog i tvivl om sæbe er godt nok til et bord, der bliver brugt hver dag men nu må vise ellers må jeg finde på noget andet at behandle det med hvis det viser sig ikke at gå.

Opdatering 05-01-2021: Jeg syntes at burdet tog for meget imod fedtpletter mm. så jeg er endt med at give bordpladen Robio Monocoat natur, og det er jeg blevet rigtigt glad for. Bordet er nu meget modstandsdygtigt overfor fedt og snavs og meget nemt at rengøre, samtidigt med at træet åre er levet blevet fremhøvet. Bordet er blevet lidt mørkere ned da det havde fået sæbe, men det er jeg villig til at leve med.

Kategorier

Hus
Indretning
 
Køkken
 

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (9)
Tilføjet 04-03-2020
Efter plankerne var blevet afrettet og tykkelseshøvlet blev de skåret op i stykker der passede med bordets diameter og limet sammen. Jeg brugte dominoer til at styre plankerne, måske overkill men resultatet blev i hvert fald en helt plan plade.
Så lavede jeg en skabelon til min overfræser som jeg kunne skrue fast på midten af bordets underside og fræse rundt af nogle gange til jeg kom helt igennem. Den eneste grund til at jeg valgte plexiglas til min skabelon var at det var hvad jeg havde liggende der var egnet til formålet.
Jeg var lidt nervøs for om det ville splintre de jeg fræsede igennem oversiden men det var et helt clean cut uden nogen former for flossede kanter.
Så havde jeg en rund bordplade.
For at give bordet et letter udtryk valgte jeg at fase kanten af så det der stod tilbage var 19 mm.
Fræseskabelonen til at lave affasningen med var noget jeg byggede i noget krydsfiner jeg havde liggende.
Resultatet af affasningen.
På bagsiden af bordet lavede jeg nogle stivere for at prøve at styre bordet hvis det skulle få lyst til at bue.
Skruehullerne blev lavet aflange så der var plads til at træet kunne arbejde når luftfugtigheden ændre sig.
Jeg købte nogle ben jeg synes passer til stilen og skruede dem på
Efter en hel del slibearbejde og sæbebehandling var bordet færdig
Man sidder nemt 6 personer rundt om bordet og man kan også sidder 8 hvis man skal.
Tilføjet 05-01-2021
Bordet efter det havde fået Robio Monocoat
kaffemand skrev den 05-03-2020
Super flot bord samt fint arbejde.
Vores egetræsbord har aldrig fået andet end sæbe og der er ingen problemer og det er næsten 20 år.
speddy skrev den 05-03-2020
Det ser knaldgodt ud👍
Jeg er helt vild med dine detaljer - dominoer, aflange huller, affaset kant - det er sådan noget der løfter niveauet.
perhans skrev den 07-03-2020
Tak for de pæne ord.
Indtil nu går det fint med sæbebehandlingen. @Kaffemanden: Når I giver sæbe, giver I så både oversiden og undersiden, eller kun oversiden? Indtil nu har jeg givet begge sider for at undgå at det slår sig men det er jo lidt bøvlet at give undersiden.
kaffemand skrev den 08-03-2020
Jeg har kun givet oversiden samt kanter.
Anders K skrev den 08-03-2020
Flot arbejde, det kan du godt være stolt af. Hvorfor valgte du i øvrigt at høvle 10 mm af, var plankerne skæve?
perhans skrev den 08-03-2020
Nej, planerne var ikke så skæve at jeg var nød til at høvle så meget af. Jeg syntes at 40 mm til birdpladen var alt for tykt, derfor gik jeg ned på 30 mm. Det ville også havde blevet meget tungt, jeg kan kun lige akkurat flytte det alene som det er nu. 
PinkHenrik skrev den 07-01-2021
Jeg synes faktisk at din efterbehandling nummer 2, gør bordet endnu flottere, så klap dig selv på skulderen med resultatet   
jhb skrev den 08-01-2021
PinkHenrik skrev den 07-01-2021 16:50:26

Jeg synes faktisk at din efterbehandling nummer 2, gør bordet endnu flottere, så klap dig selv på skulderen med resultatet   

Det er jeg så ikke enig i! :-)

Carl Hansen skrev den 12-01-2021
Jeg havde til hensigt at lave et lignende bord i bøg men kunne ikke finde en plade.
Jeg fandt dog et lidt ovalt brugt spisebord som jeg kortede
Og faktisk er jeg nu glad for den ovale facon for i modsætning til de fleste brugte borde er 135 cm bredt og 145 cm langt. Det skal bruges i forbindelse med at vi har opgivet sofaen som ingen vil sidde i og derfor erstattet af 5 Stresses stole
Nu har jeg så bare en Stresses sofa til overs. 

Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Et hus i et træ
  • 14,5m2 Skur med 2 rum
  • Flytte håndvasken på den af siden af væggen
  • Endevæg
  • Betongulv ude i det fri med flydebeton
  • Legebus
  • Fra remtrukket til kædetrukket fremtræk (komb. Høvl afretter) HCK260D (Må slettes solgt)
  • Metal drejebænk
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Om LDS
    • Ordensregler
    • Kontakt os
    • Find medlem
    • Tilmeld dig her
  • Find byggemarked
  • Find håndværker
Inspiration

På vores søsterside Ekspertlisten.dk, kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se bedømmelser og automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2021 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)