Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Kælderrenovering - Ydervægge isolering, nye vinduer

Kælderrenovering - Ydervægge isolering, nye vinduer

NFB profilbillede NFB tilføjede dette byggeprojekt den 24-02-2024
Formål: Energirenovering af kælder i forbindelse med indretning af kontor (storrum) og værksted.

Overordnet beskrivelse:
4-rums kælder med fokus på værksted, storrum og gang. Gamle fyrrum opdateres når der skal udskiftes fjernvarmecentral (nuværende fra 1985, cirka, men angivet som god stand). Hele kælderen er under terræn med beton lyskasser der har sluppet mod hus. Huset er større i grundplan end kælderen (68 kvm versus 148 kvm).

Værksted i dag: 
Fremstår dagsdato som gammelt gæsteværelse med klikgulv, pudsede vægge, listeloft og indbygget træskab. Let væg mod gang. Grundet mindre oversvømmelse optages klikgulv og fodliste, samt halvdelen af let væg, og genopretning kan ske via forsikringssag. 1 enkeltlagsvindue (35x90 cm) i metalramme under loftet. 

Storrum i dag:
Fremstår dags dato som gammel gildesal med 40x40 cm klinkegulv, bodegapaneler på syd, vest og nordvægge og listeloft, anvendes dog primært til opbevaring af værktøj og andre sager. 2 enkeltlagsvinduer (35x90 cm) i metalramme under loftet. 

Gang i dag: 
Fremstår dags dato som almindelig gang med 40x40 cm klinkegulv og pudsede og malede vægge. Maling har udposninger på indre vægge. Salpeterudtræk på flere vægge, især nord ydervæggen.
 
Ideele tiltag (full monty)
Indvendig efterisolering med 100 mm Ytong Multipor på alle ydervægge inklusiv armering og øvre pudslag. Ny let væg mellem gang og værksted. Troldtekt (hvid) i lofter på forskalning. Alt el gentrækkes. Alle vinduer udskiftes med 3-lags energivinduer med fyrretræsramme størrelse 45x90 cm, hvilket kræver 15 cm dybere lyskasser. Lyskasser erstattes med komposit kasser med gulvglas. Der etableres ventilationssystem med varmegenindvinding eller "luftsolfanger". Ved behov ligeledes ekstra aftræk i værksted til støvende arbejde. 

Fase 1 (måske eneste i en årrække):
Alt træ nedtages samt letvæg. Multipor+armering+pudslag på alle ydervægge opsættes og 2-lags vinduer installeres i eksisterende vindueshuller. Ny let væg mellem gang og værksted. Troldtekt (hvid) opsættes på forskalning. Alt el gentrækkes. Gulv i værksted etableres, formentlig klinker, selvom blødere arbejdsgulv foretrækkes. Der installeres automatisk udsugning i kælder, der kører primært om natten eller ved lav udendørs luftfugtighed.

Kategorier

Hus
Gulv
 
Isolering
 
Kælder
 
Varme
 
Værksted
 

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (4)
Tilføjet 24-02-2024
Kælderrenovering - Ydervægge isolering, nye vinduer
Kælderrenovering - Ydervægge isolering, nye vinduer
Kælderrenovering - Ydervægge isolering, nye vinduer
Kælderrenovering - Ydervægge isolering, nye vinduer
Kælderrenovering - Ydervægge isolering, nye vinduer
NFB skrev den 24-02-2024
Åbne spørgsmål pt: 

(1) Hvilke vinduer bør anskaffes? Har kig på fastkarmsvinduer med ventil - kan se fra bekendtgørelser at vi bør få 3-lags, men da vi gerne på sigt vil have udvidet vindueshullet og sat nye lyskasser i terræn udenfor, syntes det et spild. Samtidig kan vi ikke vente med at få nye vinduer i, da de eksisterende er meget gamle og pivutætte. 

(2) Hvordan bør udsugning etableres? Kan se her på siden at folk anbefaler kun at "blæse ud", imens alle professionelle sites forsøger at sælge varmegenindvindingsventilatorer som både trækker ind og skubber ud. Idet det syntes større arbejde at etablere nye lyskasser til gennemboring af f.eks. Duka ONE 2-3 steder, var min tanke blot at sætte føling og styring på den eksisterende mekaniske ventilation, der er ført igennem vindue i storrum. Tidligere ejer har etableret den til at køre konstant. Med ventiller i vinduer, samt umiddelbart ingen dør til overtagen, er min tanke at dette ville være tilstrækkeligt. 

(3) Gode ideer til gulv i værksted søges - man bliver træt i fødderne af at stå på beton eller klinker, men samtidig er det jo bedste løsning i kælder.
NFB skrev den 01-03-2024
4) Problemer med lerpuds på Multipor + armering? Altså istedet for den anbefalede fra Ytong
efry skrev den 01-03-2024
Fastkarmsvinduer kan af gode grunde ikke bruges til redningsåbninger. Mon ikke de fleste af vinduerne skal opfylde betingelserne for redningsåbninger?
NFB skrev den 02-03-2024
efry skrev den 01-03-2024 20:45:00

Fastkarmsvinduer kan af gode grunde ikke bruges til redningsåbninger. Mon ikke de fleste af vinduerne skal opfylde betingelserne for redningsåbninger?

 Det antog jeg kun var nødvendigt hvis rummene blev anvendt til beboelse, ikke kontor og værksted? Såvidt jeg hurtigt kan læse skal disse også være 1.5 x 1.5 m2, så det virker ret vildt hvis man skal gøre det for at få energi ruder i sin kælder:o

Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Lecablokke og dampspærre
  • Gør det selv, sprængnning af betonsokkel
  • Pudsning af Malede murstensvæg
  • Dimensionering af låge
  • Vinterprojekt
  • Støbning af undergulv med pumpbar flydemørtel (calciumsulfat) - Renoveringsprojekt
  • Lugt under håndvasken i køkkenet
  • 18" Båndsav 3
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2026 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)