Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Nyt badeværelse

Nyt badeværelse

Rantzau profilbillede Rantzau tilføjede dette byggeprojekt den 03-11-2017

Fruen ville gerne have et ekstra badeværelse på første salen, og da rummet lå placeret oven på det gamle badeværelse var etablering af vand og afløb ikke noget problem. Den nye tilbygning indeholder også et nyt bryggers tæt på det gamle badeværelse, så alt teknik kunne placeres centralt med nem vedligeholdelse og kort afstand til tappestederne .

Kvisten er gjort ekstra bred for at give ståhøjde. Det kræver at den tilpasses meget nøjagtigt. Hvælvingen er først beklædt med flere lag krydsstillet minknet som grovpudses i ren kalkmørtel. Næste lag armeres med stormaskede net. Alt i alt er der 3 lag armeringsnet som er meget stabil men samtidig fleksibel uden antydning af hårrevner.

Konstruktionen er uden kuldebroer, da den ikke har forbindelse til taget. Det gør samtidig isoleringen mere effektiv.

Med en etageadskillelse i træ kan omhyggeligheden med stabilitet og vandtætning  ikke overdrives. Følg ubetinget fabrikanternes anvisning, og undersøg nøje de muligheder der bedst passer til projektet inden valget. Det gælder også mod loft i et vådrum.

En detalje jeg kan anbefale. Monter spejlvarme som tændes samtidig med lyset. Så er der aldrig dug på spejlet når man har været i bad.

Kategorier

Hus
Badeværelse
 

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (9)
Tilføjet 03-11-2017
Nyt badeværelse
Undergulv
Nyt badeværelse
Kvist
Nyt badeværelse
Skellet
Nyt badeværelse
Vandtæt afløb
Nyt badeværelse
Vægge
Nyt badeværelse
Sanitet
Nyt badeværelse
Badekar
Nyt badeværelse
Færdig arbejde
Natur skrev den 03-11-2017

Det er altså virkelig flot..

jetdirect skrev den 04-11-2017

lidt for meget "gul"d på det toilet 

de 2 stikkontakter falder igennem ifh til stilen 

Rantzau skrev den 04-11-2017

Bortset fra at inventaret er af messing og porcelæn er tingene stilmæssigt stort set inden for samme årti, men ikke fra samme land.

Alle materialerne er fra perioden ca. 1890 til lige efter første verdenskrig. Perioden benævnes Art Nouveau, Jugend eller Art &Kraft afhængig af hvilket land. Der er store variationer, men alligevel typiske sammenfald.

Saniteten har været i produktion i England siden 1902 og produceres stadig i Italien. Armaturer siden 1898 og produceres stadig i begrænset omfang. El-udtag siden 1910 i Danmark, men er nu udgået af sortimentet.

Sammenblandingen af periodens stilarter tog fart med gullaschbaronernes byggeri under første verdenskrig i Danmark. Det satte sig også spor uden for byerne hvor bl.a. badeværelser dukkede op .

Badeværelser blev først alment udbredt årtier senere. Man klarede sig med varmt vand i en zinkbalje midt i køkkenet.

Så autentisk ønskede vi dog ikke at restaurere huset.

Huset havde undergået en omfattende ombygning i 1895 efter en brand, efterfulgt at en "modernisering" i 1960'erne, så stilmæssigt hænger det godt sammen sammenholdt med at det også skal fungerer som bolig for en moderne familie anno 2017.

jetdirect skrev den 04-11-2017

Er stilen så ført igennem resten af huset


christiannielsen skrev den 04-11-2017
jetdirect skrev den 04-11-2017 18:01:39

Er stilen så ført igennem resten af huset


 

jetdirect skrev den 04-11-2017 08:13:43

lidt for meget "gul"d på det toilet 

de 2 stikkontakter falder igennem ifh til stilen 

 

Hr. negativ

Meningen med en fremvisning af projekter er jo at man kan få ros af dem som synes om det man har lavet. Det du skriver gør intet godt.

Martin.v skrev den 04-11-2017
christiannielsen skrev den 04-11-2017 18:47:24

 

 

Hr. negativ

Meningen med en fremvisning af projekter er jo at man kan få ros af dem som synes om det man har lavet. Det du skriver gør intet godt.

 Men må vel også forvente at når man viser noget frem at der kan komme ris - og ikke kun ros? Hvis det bare skal være et skulderklap fremvisning, tjener det ingen formål på sådan et forum her - og folks syn på ting er jo forskellige 😊 Man behøver ikke og være negativ, bare fordi man måske har et anden smag/syn på ting end trådstarter 😉

christiannielsen skrev den 04-11-2017

Hvor er hans ros? ingen steder. Han spreder bare demotivation til at poste et projekt.

Rantzau skrev den 04-11-2017

Egentlig er mit motiv at inspirerer andre, og jeg står gerne til disposition hvis jeg kan hjælpe.

ev elmand skrev den 04-11-2017

Naturligvis skal man komme med sin mening også på disse sider. Alt andet ville være enormt kedelig. De projekter Rantzau har fremlagt her på det seneste har efter min mening alle været gennemført og i top med detaljer og kvalitet. Om man kan lide stilen er jo en smagssag, men der er ingen tvivl om at der er blevet læst om gamle bygninger og derefter til passet det til moderne regler. 

Alle stjerner herfra for flot gennemførelse. Den eneste anke kunne være at konen siger " hvorfor laver du ikke også sådan noget" Nej spøg til side jeg bringer det naturligvis ikke på bane for ikke at have den risiko. 

Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Plan for opsætning af troldtekt
  • Lecablokke og dampspærre
  • Gør det selv, sprængnning af betonsokkel
  • Pudsning af Malede murstensvæg
  • Dimensionering af låge
  • Vinterprojekt
  • Støbning af undergulv med pumpbar flydemørtel (calciumsulfat) - Renoveringsprojekt
  • Lugt under håndvasken i køkkenet
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2026 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)