Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Svensk Kolonneovn

Svensk Kolonneovn

ovnsætteren profilbillede ovnsætteren tilføjede dette inspiration den 03-05-2025 (opdateret: 08-05-2025)
Min svenske kolonneovn trængte til en overhaling efter mange års tro tjeneste. Jeg har valgt kortvarigt at tilmelde mig LDS igen for at dele mine erfaringer da jeg har erfaret mange udviser stor interesse for disse ovne.

Min yngste søn har en fleksibel sonde med lys og kamera hvor jeg kunne undersøge samtlige røgkanaler. De var alle intakte. Problemet var den ydre skal af kakler.

Enkelte kakler var løse og lugt sivede ud af sprækker. Ovnen er opført i ler og sand, så det var simpelt at opfugte lermørtelen med vand så jeg forsigtigt kunne lirke de løse kakler ud og eftermontere med ler og sand. Undervejs opdagede jeg at jeg ikke havde været omhyggelig med at overholde fugebredden da jeg oprindeligt opsatte ovnen. Ingen fuger må være bredere end 1cm. Det løste jeg ved at indsætte skærver af tegl som tilslag. 

Jeg laver ikke fejl, men opdager bare nye måder hvorpå en opgave ikke skal løses.  

Sodskadede fuger blev fjernet med en ispind efter de var blødgjort med vand. En traditionel kolonneovn opbygges indefra og ud, så reparationen var såre simpel ved at anvende omvendt rækkefølge. Nu står ovnen bedre end før, og efterfølgende fyringer viste en højere effektivitet.

Efter reparationerne var udbedret, opdagede jeg at fugning kunne udføres med LIP fugemasse. Denne fugemasse binder ikke hårdt på kaklerne og binder godt på den underliggende ler mørtel så senere vedligeholdelse ikke skader kaklerne. Den årlige vedligeholdelse af fugerne kan med denne metode udføres på under 1 time.

Det der tager længst tid er at pudse al messingen. Det er jeg i gang med lige nu.

Så simpelt er det ikke at opføre en kolonneovn:

Både Lars Falk og Gjøl Ceramic har flere artikler på nettet som jeg varmt kan anbefale for dem der vil dykke længere ned i teknologien. Desværre døde Lars Helbro sidste år, men mange af hans artikler er stadig tilgængelig på nettet, hvor hans fokusering på brændkammeret er interessant læsning. 

De medfølgende sodluger i min kolonneovn er en senere tilføjelse, men originale i messing har jeg efter mange års søgen fundet i Sverige. Eldkraft.se er en guldgrube for ejere af kolonneovne.

En kolonneovn er ikke bare et ildsted. For at fuldende funktionaliteten må skorstenen også indgå i konstruktionen. Vi har stråtag, så et tæt samarbejde med skorstensfejeren og tækkemanden var bydende nødvendigt inden arbejdet påbegyndes og før jeg lavede den samlede konstruktion.  

Brænderummet måler 50cm i bredden, 53cm på det højeste sted og 40cm i dybden, svarende til brændkammeret i ovnen. Det har været en mild vinter i 2024/25, så når brænderummet var fyldt holdt det ovnen gående 5-6 dage når den først var varm, da jeg kunne nøjes med at fyrer 1 gang i døgnet som holdt temperaturen i stuen på ca. 20 grader uden andet tilskudsvarme. Stuen er på ca. 23m2.

Mine observationer svarer stort set overens med Cronstedt & Wrede resultater fra 1767, at denne ovntype reducerede brændeforbruget væsentlig og bruger godt og vel 1/8 mængde brænde sammenlignet med en konventionel brændeovn i jern. 

Med venlig hilsen
Rantzau


Kategorier

Hus
Varme
 

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (0)
Tilføjet 05-05-2025
Svensk Kolonneovn
Røgkanaler
Svensk Kolonneovn
Nye sodluger
Svensk Kolonneovn
Færdig ovn
Svensk Kolonneovn
Arsenalet
Svensk Kolonneovn
Brænderum
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive.
Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Robotplæneklipper - erfaringer og reparation
  • GDS Terazzogulv
  • Værksted v2.0
  • Kalkning af mur
  • Pudsning af gamle væg
  • Hvor jævnt skal underlaget være for at man ikke kan rette det med fliseklæb?
  • Netværkabel cat 6
  • Blandingsbatteri er svær at dreje
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2025 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)