3D-model af tilbygning på grundplanen for eksisterende hus.
3D-model
Tilknytning til eksisterende konstruktion
Tilknytning til eksisterende konstruktion
Tilbygningens grundplan 'hullet' er hvor tilbygningen er bygget ind i eksisterende bygning.
Huset står på moræneler, som ikke ligefrem kræver pælefundering. Da jeg tidligere skulle sætte punktfundamenter til skur, endte jeg med at håndgrave med mukkert og brækjern for at få dybde nok.
Fundamentet er ved at tage form.
Færdigt fundament (næsten) med bundrem. Sidstnævnte er 45x195 ubehandlet fyr og hviler på både radonspær og murpap. Blev for sent obs på, at den burde have været trykimprægneret - så den må klare sig med en omgang træbeskyttelse på siderne og efterfølgende inddækning.
Konstruktionen bevæger sig ud fra gavlen af huset, hvor jeg har skruet en ny stolpe på den stolpe, der bærer den fritliggende ås i stuen. To af spærene i tilbygningen skal hvile af på åsen, så det er ret kritisk at få nøjagtig samme højde på ås og toprem på tilbygningen.
Dobbeltdør og ret store vinduer i tilbygningens fjerneste hjørne.
De første spær (45x245) lagt op.
Her er taget blevet åbent, og vi er begyndt på at inde løsningen på overgangen mellem eksisterende og nyt tag.
Underpap-soldater på parade,
Her er nyt og gammelt sat over for hinanden. Det øverste hjørne har vi valgt at dække med fleksibelt inddækningsbånd. Det rigtige ville nok være en zink-inddækning, men det må vente i denne omgang.
Tag over - udluftning over kommende isolering anes øverst.
Tagrenden er trukket lidt tilbage så vi senere kan få plads til den lodrette listebeklædning. Tagrenden er dækket ind med fleksibelt inddækningsbånd og en skjult tagfod, hvis der senere skvulper vand ud af tagrenden.
Spærafstand passede (heldigvis) perfekt med placeringen af de stolper, som holder husets langsgående ås.
Her ses den langsgående ås med de nye spær lagt ind.
Den bærende bjælke i siden af huset har fået ny sammensat bjælke, der senere blev spændt sammen med ny stolpe i tilbygningen.
Det er denne udsigt, vi bygger for. Mod sydøst med udsigt mellem egetræerne over terrænet - om vinteren noget mere åben :)
Fra dette vindue har vi om vinteren udsigt over Kattegat.
Grunden skråner svagt på denne del, så tilbygningen tager sig lidt større ud på grund af vidvinklen.
Vi venter så længe som muligt med at fjerne det gamle hushjørne.
Hjørnevinduet sidder endnu - mon der er nogen, der mangler et par originale Kalmar-vinduer?
Vi kom i gang med at beklæde med UV pap (Alpha Pro) for nogle uger siden. Bygningen får en åben listebeklædning (50/10 mm) og burde dermed holde sig pænt inde for kravet om max. 20 % åbning.
Tagrenden bliver skjult bag listebeklædningen, så vi har opbygget en inddækket rende for at forhindre evt. overdryp i at løbe ned i væggen. Desværre blev den 'indvendige' drypnæse lidt for bred, så vi har bukket den på plads for at få palds til listerne - og klippet hul til nedløbsrøret. Da tagrende og nedløb er i zink, har vi måttet sikre os, at der ikke er kontakt med tagfod/vandnæse i alu.