Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Røget eg. Lav-det-selv.

Røget eg. Lav-det-selv.

Rantzau profilbillede Rantzau tilføjede dette byggeprojekt den 03-11-2017

Når de lagrede egeplanker kommer hjem fra savværket, skal de ligge mindst 3 måneder i rummet hvor de skal bruges før næste skridt tages. Inden da bør alle endeflader påføres almindelig PVA trælim for at forhindre svindrevner selv om plankerne leveres behandlet.

Husk at de fleste savværker også sælger til private.

Først høvles siderne helt lige så limning af plankerne ikke efterlader lunker. Det er ikke så svært som det lyder. Det er kun et spørgsmål om tålmodighed.  Er man fra start ikke en haj med en høvl, så bliver man det.

Har man ikke adgang til en afretter kan over- og underside høvles i hånden. Brug en retskinne undervejs for at holde styr på det lige plan.

Egetræ slutbehandles bedst med en excentersliber og korn 150.

Skal der monteres hulkel som skureliste, fuldlimes og skrues den i plan. Husk at bore for på egetræ. Endestykker ved udskæringer til vask og kogeplader skal umiddelbart herefter forsegles med PVA trælim - igen for at forhindre senere revner.

Først til sidst tilpasses enderne hvor limen samtidig fjernes.

2" hulkel der passer til et massivt plankebord findes ikke i handelen. Det skal til fremstilles på overfræseren. Til egetræ nytter det ikke at anvende de billige fræsejern fra Onkel Harald eller jem&fusk. Der skal vælges de bedste (og dyreste) fra Carl Ras eller Stark. Hulkelen ryges efter samme opskrift som bordpladen.

Når bordplade og hulkel er helt færdigslebet, klodses den op og omsluttes af et hjemmegjort plastiktelt.

Stil et par underkopper med et par skefulde salmiakspiritus under.  Sæt en blæser under på laveste blus så der kommer godt omrøring i dampene. Selv brugte jeg en gammel 12 volt ventilator fra en bil.

Strømforsyningen var en 6 volt strømforsyning fra en hedengangen mobiltelefon. Kombinationen gav ventilatoren en perfekt langsom luftstrøm.

Efter et par dage under konstant opsyn, har egetræet taget farve som på antikke møbler. Det er vigtigt at det kun er dampene, og ikke væsken der kommer i forbindelse med egetræet. Væsken farver eg sort.

Bliv ikke forskrækket. Der kan være farveforskelle på plankerne umiddelbart efter rygningen, men det udligner sig og efter et par år er der ingen forskel.

Vær opmærksom på at splint og kerneved reagerer forskelligt på dampene. Det kan udnyttes alt efter smag, men bibeholdes splint fremtræder egs særlige karakter.

Undervejs opdagede jeg en uventet bivirkning. Øl smagte grimt under processen. Selv om jeg havde været omhyggelig med afdækningen, lugtede der alligevel fælt af salmiakspiritus i hele huset. Den kedelige bivirkning forsvinder heldigvis hurtigt når først der er luftet ud.

Holdes temperaturen under 20 grader under processen, bliver resultatet langt bedre med en dyb rødlig glans som ikke kan opnås på anden måde.

Når bordpladen er færdigrøget, vokses eller olieres pladen, særligt for sidstnævnte må der aldrig stå blank olie tilbage og hærde. Vær omhyggelig med endefladerne og husk også undersiden for at modvirke krumning.

Det er ikke ualmindeligt at endefladerne skal efterbehandles stort set konstant de næste 10 - 12 timer. Sjusk afsløres hurtigt som revnedannelse.

Det færdige resultat er modstandsdygtig overfor misfarvning af de almindelige væsker der forekommer i husholdningen

Kategorier

Hus

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (3)
Tilføjet 03-11-2017
Røget eg. Lav-det-selv.
Siderne høvles
Røget eg. Lav-det-selv.
Plankerne tilrettes
Røget eg. Lav-det-selv.
Fladerne afrettes.
Røget eg. Lav-det-selv.
"Storrygeren"
Røget eg. Lav-det-selv.
Ender forsegles med PVA lim
Røget eg. Lav-det-selv.
Færdig arbejde - næsten
Røget eg. Lav-det-selv.
Hulkel.
soren-n skrev den 30-01-2025
Gammel post, men håber stadig på et svar: Du skriver, at resultatet bliver langt bedre når temperaturen holdes under 20 grader i processen, fordi der kommer en dyb rødlig glans. Jeg går efter sorte/grå toner, vil jeg kunne opnå det ved at holde en temperatur over 20 grader?
Har ikke kunnet finde noget omkring temperaturens påvirkning af processen, så derfor mit spørgsmål.
Mvh Søren
PinkHenrik skrev den 31-01-2025
Rantzau svarer ikke da han ikke længere er aktiv her  
Jeg har prøvet at lave røget eg, godt nok kun på en lille prøve der var fineret.
Min prøve blev meget mørk, men det bliver ikke helt sort. Dog bliver den mørkere når den får olie som slutbehandling.
Det første billede er efter "røgen" men færdig slebet. Det næste er efter olie behandling.

Rantzau skrev den 01-07-2025
Jeg er tilbage på min pind.  

Holdes temperaturen over de 20 grader bliver farven mørkere, men du risikerer også at egetræ "vender årer". Det betyder at de blødere lag bliver mørkere end de hårde. Du må hellere holde temperaturen under de 20 grader og så forlænge tiden når egetræ ryges som beskrevet, men forsigtighed tilrådes.

Du må hellere nedsætte temperaturen hvis du forlænger tiden.

Husk også at røget egetræ ændre karakter - herunder farve, når det efterfølgende olieres som Pink Henrik har vist.

Det er en smagssag hvad du foretrækker. For mig skriger det til himlen om klamp og utålmodighed når der skydes genveje, da resultatet bliver mere harmonisk som jeg har beskrevet efterhånden som årene går.

Tro mig - jeg har lavet alle fejl med egetræ som tænkes kan.  
Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Lecablokke og dampspærre
  • Gør det selv, sprængnning af betonsokkel
  • Pudsning af Malede murstensvæg
  • Dimensionering af låge
  • Vinterprojekt
  • Støbning af undergulv med pumpbar flydemørtel (calciumsulfat) - Renoveringsprojekt
  • Lugt under håndvasken i køkkenet
  • 18" Båndsav 3
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2026 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)