Lav-det-selv E-bog af Chrikke. 2. Reviderede udgave August 2025.Hej
Vil gerne dele mine erfaringer med robot plæneklippere, efter at have kørt med dem i 3 sæsoner.
Måske er der nogen, der vil indvende, at det ikke er et Lav-Det-Selv projekt, men "believe me" - det bliver det hurtigere end du tror!
Valg af RobotDer er et rimeligt udvalg af plæneklipper robotter, og der kommer nye til, så det kan være svært at vælge. Min drøm var naturligvis en Husqvarna, men jeg endte op med at købe 3 robotter til samme pris som en Husqvarna, fordi der skulle klippes på flere adskilte arealer.
Vi erhvervede en mindre landejendom i 2020 og første sæson 2021 blev klaret med en havetraktor - hvilket hurtigt viste sig at være en del timer, der skulle tilbringes i sædet på sådan en.
I 2022 købte vi den første robot - en Robolinho 1150W (op til 1150 m
2) til 6500 kr. Den blev efterfulgt af endnu en af samme type i 2022 med garage til 7000 kr., samt en Robolinho 1300W (op til 1300 m2) i 2023 til 7000 kr. Udover det blev der tilkøbt garager til 2 robotter til 650 kr./styk.
I øvrigt et spøjst navn "Robolinho" - svært at stave... og så betegnelsen 1300W, som man intuitivt tror er 1300 Watt ligesom andre "appliance" produkter nogen gange opgives... men en batteri kapacitet opgives jo ikke i Watt. Jeg gætter på at W måske står for "Wire" for at angive at den fungerer med et afgrænsningskabel.
Efter en del overvejelser faldt valget på AL-KO Robolinho ud fra 4 kriterier:
1) En rimelig pris per kvadratmeter kapacitet
2) Forventning om nogenlunde kvalitet, da AL-KO er "Designed in Germany - Manufactured in Austria", samt deres instruktions videoer så meget professionelle ud
3) den var specificeret til at kunne klare en stigning på op til 45%
4) den er nemt tilgængelig i mange byggemarkeder og på nettet med tilbehør og reservedele. Vores er købt i DavidsenShop.
Hvis der er andre "overtænkere" ligesom mig, der vil vide mere baggrundsinfo om de forskellige mærker, er der en meget fin oversigt her:
Oversigt robotplæneklipper mærkerSom sagt fungerer de her beskrevne typer med kanttråd eller afgrænsningskabel (man fristes til at sige af
græsningskabel muharhar) - der er en stor udvikling på markedet hen imod typer, der ikke behøver installation af kanttråd, idet de virker med GPS eller/og ved ind-programmering af klippe arealet via en App, og priserne på disse nye typer syntes at blive konkurrence dygtige. Så der er en vis fare for at denne artikel snart bliver "
disrupted".
Drømmen der blev til et mareridtMange produkter bliver solgt på forventninger, frem for på fakta. I dette tilfælde er drømmen meget godt illustreret på forsiden af et Harald Nyborg katalog (se Figur 1) hvor have ejeren ligger i hængekøjen og læser en bog, mens græsset bliver slået "Smuk græsplæne uden besvær". Når ret skal været ret er det nu også tit kunden (dig og mig) der ikke har sat sig ordentligt ind i tingene, men bare gerne vil tro på reklamens magt, fordi det er det nemmeste.
Fakta er imidlertid, at godt nok slår robotten græsset, men det er ikke uden en større indsats fra dig selv. Dit arbejde vil bestå i:
1) Installation af lade stander og afgrænsningskabel. Nogle får gravet/fræset kablet ned i jorden af et firma, og nogle lejer sig til hele den service, at få græsset klippet med robot, men så er vi ude af kontekst af denne artikel.
2) Opsætning af robot (programmering af startpunkter, klippetidspunkter, kantkliptidspunkter, klippestartpunkter, dato, tid, pin kode m.v.)
3) Opdatering af installation ved sæson start - tilslutning af lade station
4) Klipning og bortfjernelse af græs-afklip ved sæson start med en plæneklipper, fjerne græs ved lade station og diverse kanter langs kablet
5) Jævnligt
grooming af robotten under drift
6) Af-installation af lade stander ved sæsonens slutning
7) Vedligeholdelse af batteri over vinteren, samt øvrig vedligeholdelse.
Når det er sagt, vil jeg stadig mene at man brutto får glæde af en græs robot frem for at skulle slå græsset selv. Men husk lige at behold din almindelige plæneklipper også....
Her vil jeg citere en passus fra AL-KO's FAQ:
Kan motoren også håndtere højere græsstrå, f.eks. efter en længere ferie?En robotplæneklipper er en vedligeholdelses maskine, hvilket vil sige at når den sættes i gang, så skal græsset helst have den længde, som Robotten skal vedligeholde. Dette er hele grundprincippet ved en robotplæneklipper.Dette er det, som "står med småt" og man måske ikke lige har fået læst, medens man er i drømmen.
Sandheden er nok, at de fleste robotklippere er tænkt til mindre villa haver med velplejede helt plane plæner. Se f.eks. instruktions videoen fra AL-KO, hvor en sympatisk udseende forstadsfrue installerer afgrænsnings kablet på en totalt velplejet picobello plæne foran en arkitekt tegnet spitzenklasse villa (hun skal lige fjerne nogle små sten fra plænen først som lige er lagt der med vilje):
ALKO videoKanttråd/afgrænsningskabelIngen tvivl om, at det er kanttråden, eller "perimeter wire" på engelsk, der er den, der giver mest bøvl. Installationen er egentlig ganske nem, idet man bare lægger kablet på græsset og nagler det fast med nogle plastic pløkke. Med tiden vokser græsset henover, så den egentlig bliver begravet, så man behøver ikke at grave det ned. Man kan med fordel afmærke, hvor det ligger med nogle flag i hjørnerne, men egentlig er det ikke nødvendigt, da det bliver ret tydeligt, hvor det ligger efter noget tid, da robotten ret ofte følger kablet.
Dels følger robotten kablet, når den registrerer, at batteri niveauet er lavt og skal hjem til lade stationen, og dels kører den kant klipning en gang imellem. Endvidere kan man programmere forskellige start punkter ind langs kablet, så robotten ikke altid starter det samme sted - i dette tilfælde kører den også langs kablet til et alternativt start punkt.
I de tilfælde, hvor plænen skal preppes i starten af sæsonen, eller hvis robotten skal hjælpes på vej, fordi den har været inaktiv et stykke tid, og man skal klippe efter med havetraktoren, er det ret rart at vide hvor kanttråden er. Der er nemlig ikke noget mere ærgerligt end når man (eller navnligt ens frue) har kørt tråden over og man dels ikke ved, hvor bruddet er, og dels ikke engang længere helt ved, hvor tråden ligger.
Med hensyn til udlægning af tråd er det mere længden af tråden, der har betydning, end det areal, den omslutter. I det ideelle scenarie ville et cirkel formet areal give det største klippe areal per tråd længde, men i den virkelige verden er det som regel en kombination af forskellige kvadrat formede strukturer der er i en have. Min erfaring er "tihvertifal" at man kan være nødsaget til at reducere det klippe areal, man oprindeligt havde planlagt, efter at have kørt med robotten et stykke tid. Det viser sig ved at den ikke kan nå hjem til lade stationen på den energi der er tilbage i batteriet.
Hvis der er strukturer i haven, som man vil undgå at robotten opererer i, kan man lægge løkker af kanttråd omkring dem. Men min erfaring er, at man f.eks. ikke behøver at lægge løkker omkring frugt træer, da robotten bare støder blidt ind i træet og kører videre i en anden retning. På den måde får man et mere sammenhængende klippe areal, der giver højere effektivitet/udnyttelse af robottens kapacitet. Til gengæld skal man påregne noget aktivitet med selv at fjerne nedfalds frugt i efteråret.
Fejl på afgrænsningskabelDe problemer, der opstår med kanttråden kan være
- helt brud - ingen forbindelse
- delvist brud - forhøjet elektrisk modstand eller afledning til jord
- brud på isolering - afledning til jord
- dårlig kontakt til lade station - ingen forbindelse eller forhøjet elektrisk modstand
- gravet for dybt ned i jorden - robotten sensorer får for svagt signal
Brud på kanttråd kan ske ved forskellige hændelser, som at køre den over med havetraktoren eller hunden har gravet den op ect..
Fejlsøgning på afgrænsningskabelEn fejl på kanttråden vil i første omgang vise sig ved en fejl meddelelse i robottens display - dette fremgår først efter at kanttråden er installeret, lade stationen er installeret og robotten har ladet op i lade standeren og man starter den til at klippe - en fejl meddelelse kan typisk være "
CN007 No loop signal". I græs robot terminologi refererer "loop" til den løkke, som kanttråden udgør. Kanttråden starter fra højre side af lade standeren og omslutter klippe arealet højre om (med uret) og ender på venstre side af lade standeren og udgør på den måde en løkke omkring klippe arealet. En forbytning af højre terminal (grå ledning) og venstre terminal (sort ledning) på lade standeren vil bevirke at robotten tror den er udenfor klippe arealet, hvilket giver fejl meddelelsen "
CN010 Bad position".
Brud på afgrænsningskabelI første omgang er det nemmest at afklare, om der er et brud på kablet. Det kan f.eks. gøres ved at benytte et Multimeter (DMM = Digital Multi Meter). Afgrænsningskablet kobles fra lade stationen og kobles til DMM på henholdsvis rød (plus) og sort (ground) terminal i modstands funktionen (mærket med Ohm tegn) og der måles enten modstand eller "continuity" (om der er forbindelse med en bip lyd). Hvis der ikke er bip eller modstanden er høj (max nogle hundrede Ohm) er der brud.
Man kan med fordel købe en kabelbruds tester i Jem og Fix (se Figur 2) til ca. 200 kr. som har indbygget "continuity" funktion, som jeg har haft glæde af. Der medfølger god brugervejledning, så det er en fin hjælp, og den har terminal ledninger med krokodille næb, der gør det nemt at forbinde til afgrænsningskablet.
Lokalisering af brudHer kommer vi så til den svære del af festen. Vi har konstateret, at der er brud, men vi ved ikke hvor og hvor mange brud der er. Som jeg ser det er der følgende muligheder:
1) grave/trække kablet op indtil brud eller brudene findes og splejse kablet sammen igen
2) opgive at finde brud og læg et nyt kabel (150 - 300 kr. for 100 meter + plastic pløkker)
3) søge efter brud med elektromagnetiske instrumenter
Umiddelbart lyder mulighed 3) besnærende, hvis man bare kan gå langs kablet med en radio og lytte efter signaler, indtil de forsvinder.
I denne forbindelse er der 2 muligheder: Man udnytter det signal, som lade standeren sender ud igennem afgrænsningskablet, eller man kobler afgrænsningskablet fra lade stationen og inducerer selv et signal ind i kablet.
Til den sidst nævnte mulighed udnytter man omtalte kabelbrudstester fra Jem&Fix. Den har en sender del og en modtager del. Sender delen forbindes med rød terminal ledning til afgrænsningskablet og den sorte terminal ledning forbindes til et jord søm, som trykkes ned i jorden. Sender delen sender et signal ved en frekvens, der er hørbar for det menneskelige øre. Man følger så kablet med modtager delen, der er en radio, der kan modtage det hørbare signal og sende det ud i en lille højttaler (der kan også tilsluttes hovedtelefoner ved et mini jack stik).
Min erfaring er, at produktet virker i teorien, og den virker fint på et kabel, der ligger på græsset. Men i praksis, når kablet er forsvundet under græsset efter at det er tilgroet, har jeg haft svært ved at lokalisere det.
Mht. den anden mulighed, hvor lade stander signalet benyttes, har jeg lavet en del research.
I første omgang brugte jeg det jeg havde, hvilket var en lille bærbar guitar forstærker med batteri, hvor jeg lavede en jack ledning om til en antenne ved at montere en lille hjemmelavet spole på enden (kobbertråd viklet om en blyant). Det virkede som om at afgrænsningskablet udsendte et signal, der lød lidt som 50 Hz brum, men mere "maskin-agtigt". Jeg havde ikke kæmpe succes med det, da der var en del artifact signaler (brum fra lade stationen?) og det skraldede og raslede i forstærkeren, når kablet rørte græsset.
Jeg var ret interesseret i at vide, hvilken type signal der egentlig sendes på afgrænsningskablet, men det viste sig at være umuligt at finde ud af, hverken via søgninger på nettet, YouTube og i diverse manualer.
Jeg fandt dog en ETSI standard "HARMONISED EUROPEAN STANDARD Short Range Devices (SRD): Inductive loop systems for robotic mowers" som jeg trævlede igennem, men den beskriver kun at signalet skal være begrænset til mellem 100 Hz og 148.5 KHz. Det eneste interessante jeg fandt var, at lade stationen i nogle tilfælde kunne indeholde en indbygget antenne ud over afgrænsningskablet, som også betragtes som en antenne i denne kontekst.
Jeg har undersøgt lade stationen på Robolinho og vurderer ikke at den indeholder yderligere en antenne.
Det ville ellers have været en god forklaring på, hvordan robotten ved om den er inden for eller udenfor afgrænsningskablet, hvis der blev sendt yderligere et længere rækkende radio signal. Jeg har lidt svært ved at tro på, at robotten kan lokalisere sig selv udelukkende med de to sensorer, den har foran, hvis den er midt på plænen, langt fra kanttråden. Jeg har kigget nærmere på motherboard printet i robotten og vurdere ikke at den er forsynet med GPS chip. Jeg har også svært ved at tro, at den har tegnet et "kort" over klippe området med sit software, da jeg frit kan bytte om på de 3 robotter i de 3 klippe områder.
En søgning på nettet afslører, at et elektrisk signal bevæger sig gennem et kabel med lysets hastighed, hvilket i realiteten vil sige, at der er en tidsforsinkelse på 1 nano sekund per 15 cm. Da robottens 2 kabel sensorer foran måske er ca. 30 cm fra hinanden, skal den kunne detektere en tidsforskel på 2 nano sekunder, hvis den står vinkelret på kablet. Jeg har lidt svært ved at tro at lokaliserings funktionen udelukkende er baseret på de 2 sensorer.
Videre mht. signalet i afgrænsningskablet har jeg målt det med et oscilloskop og observerer, at det er et 10Vpeak 50 Hz tilnærmet firkant signal (se Figur 3). Dvs. at det ville lyde som "50 Hz brum", men måske mere "maskine-agtigt". Det kan være indlysende at bruge denne frekvens, idet det så ikke er nødvendigt at designe en kompleks signal generator ind i konstruktionen og at der måske er mere lempelige vilkår mht. til udstråling, da alle mulige apparater i forvejen udstråler denne frekvens.
Der findes en video på YouTube, hvor en gut anbefaler at benytte en lille billig transistor radio som kabel søger. Signalet i videoen lyder også som 50-60Hz brum, så det er nok en meget anvendt metode.
søge brud radioJeg vil anbefale at prøve denne metode. Selv har jeg været nødt til at lægge nyt kabel en af sæsonerne og rykke kabel op i denne sæson - her var der flere brud så jeg skiftede et længere stykke ud.
Radio signal fra lade standerDa jeg ikke kunne tæmme min nysgerrighed måtte jeg købe en billig no-name transistor radio på
batteribyen.dk. Jeg fandt et signal fra lade standeren på AM båndet ved ca. 600 MHz. Signalet er moduleret med et 828 Hz sinus signal, så det er hørbart i radioen. Som stadfæstet i vedlagte video:
Radio signal fra lade standerTonen matcher frekvensen fra en tone generator som vist i Figur 31.
Hvis man vil bruge AM radio metoden skal man koble den ene ende af kanttråden fra lade standeren - f.eks. i venstre side - og så følge kablet kablet rundt med uret, indtil radio signalet forsvinder. Der kan eventuelt være flere brud, så man må i gang igen efter første reparation.
Splejsning af kabelNår bruddet er fundet skal det repareres. Som tilbehør findes nogle blå plastic samlemuffer, som virker nemme at bruge. idet de bare skal klemmes sammen om kablet. Jeg har ikke haft så gode erfaringer med dem - jeg kommer ud for at kablet klippes over. Det er engangs muffer, så de kan ikke åbnes igen eller genbruges. Jeg syntes heller ikke at løsningen virker så elegant eller stabil. Jeg foretrækker at splejse kablet ved lodning, samt isolere det med krympeflex, så der ikke kommer afledning til jord ved fugt. Det er naturligvis lidt besværligt at have en loddestation og varmepistol via en lang kabeltromle ud til arnestedet, men resultatet er godt og holdbart.
Der er også den mulighed at bruge krympemuffer:
krympemufferDet kræver indkøb af en god krympetang - f.eks. fra biltema.
Grooming af robotEn af dine hyppige opgaver (flere gange om ugen eller endda om dagen i starten af sæsonen) er at
groome robotten. Dels skal man klappe den lidt på ryggen, og sige nogle rosende ord til den, men udover det skal den en tur på ryggen som en skildpadde og kildes på maven. Grooming består af:
1) Omkring knivene sætter græsset sig som en tyk grøn pasta (pesto), som skal renses væk.
2) På baghjulene sætter græsset sig i "slidbanen" og på siden af hjulene og skal renses væk
3) På forhjulene vikler græsset sig om akslerne og bremser hjulet - skal renses væk
4) Der kan klemme sig græs ind under skjoldet, som forhindrer stød sensorer i at virke, så der skal fjernes græs fra under skjoldet
5) Hvis du har muldvarp, kan den have gravet en sten op, som knivene har ramt, så knivene kommer ud af position. Knivene skal rettes på plads
6) Periodisk skal knivene slibes, vendes eller skiftes ud.
7) På denne model kan baghjulet gå løs og bør efterspændes.
I instruktions videoen på YouTube fra AL-KO om vedligeholdelse står der en AL-KO tekniker i AL-KO uniform med helt rene handsker ved et AL-KO bord i en ergonomisk korrekt stilling og udfører de nævnte opgaver.
"In real life" er man nødt til at sno sig (som ålen sagde da den lå på stegepanden) . Vi har en gammel stål smøre kniv (se billede) fra et gammelt bestik stående i jorden ved hver robot. Når den er gået i stå bliver den nænsomt båret tilbage til lade stationen, hvor vi har et grooming område udenfor klippe området, hvor man hurtigt kan give den en rense tur omkring knivene med den runde del af smøreknivs bladet, og ind tur omkring akslerne på forhjulene med den skarpe del af bladet. Det sker foroverbøjet medens robotten holdes i lodret position, så ikke særligt ergonomisk men hurtigt.
Retning, slibning og udskiftning af kniveHvis knivene er ude af position giver robotten besked i displayet. Her er det mere besværligt, da man skal ind på et værkstedsbord og afmontere den "tallerken" som knivene sidder på. Da hovederne på boltene bliver slidt under brug, kan det være svært at løsne dem, da de er slebet mindre og ikke længere passer til en 7 mm gaffel eller top nøgle. Det er derfor anbefalelsesværdigt at skifte bolte ud med de medfølgende nye, når man skifter kniv sæt (se Figur 38). Et knivsæt til denne model kan købes i de fleste gængse byggemarkeder som Bauhaus og Silvan. Robot bladene er så smarte, at de kan vendes ved slid. I øvrigt har de skær på begge sider, idet robotten skifter omløbsretning på knivene en gang imellem. Jeg har udmærket held med bare at slibe knivene hurtigt/let på en bordmonteret slibemaskine, medens de sidder på "tallerkenen". Med i kniv sættet følger en lille gaffel nøgle med 7 mm i den ene ende og 5.5 mm i den anden ende. De 7 mm passer med boltene, når de er nye. De 5.5 mm passer ikke rigtigt til noget, men man kan file den op til ca. 6 mm, hvorved man også kan løsne de bolte, der er blevet slidte. Knivene er monteret 2 og 2 henholdsvis på oversiden og undersiden af "tallerkenen". Dem på undersiden kan løsnes uden at afmontere "tallerkenen", hvorimod dem på oversiden kræver, at den afmonteres, da der sidder møtrikker på oversiden...irriterende!
Afvaskning af robotDer er nogen, der foretrækker at skylle robotten med en haveslange, eller med en vandkande - det kommer nok an på, hvad type man har. For denne type gælder, at det frarådes i manualen at skylle robotten med vand (se billede af manual side). Robotten er specificeret til IP klasse IPX1 - "Ingress Protection" er en international standard, hvori der mht. væsker gælder, at IPX1 er "lodret dryp beskyttelse" - det må tolkes som en vis beskyttelse mod småregn fra oven. Så selvom robotten har vandtæt pakning i torsoen og også ved hjulmotorerne, må der alligevel kunne trænge vand ind. Der er måske en grund til at denne type har regn sensor, så den kører i garage ved regn vejr.
Reparation af robotDet er helt klart meningen, at robotten skal repareres på et autoriseret service værksted. Robolinho modellen har den svaghed, at baghjulene kan gå løse - her henviser jeg til Lav-det-selv indlægget fra bruger "rce0852" -
Robotplæneklipper "punkterer".Jeg fik problemet i garanti perioden og kontaktede DavidsenShop, som henviste til et lokalt autoriseret service værksted. Alt i alt vurderede jeg, at jeg hurtigere selv kunne fixe problemet, end at skulle aflevere robotten og undvære den i en periode. Det handler om, at selvom plastic hjulet umiddelbart ser ud til at være monteret med en større bolt med 13mm hovede, så viser det sig at det faktisk kun sidder på motor akslen med en tynd 5 mm skrue (
den klejne skrue Figur 39). Det lykkedes at få skruen ud, rense gevindet med en gevindskærer og montere hjulet igen (uden at skille robotten ad). Desværre opstod samme problem så igen i år og jeg fortryder at jeg ikke fik det gjort på værksted for nu er garantien udløbet.
Betegnelsen, at robotten er "Made in Austria", dækker kun over at den endelige samling af produktet er sket i Østrig, men alle del komponenter kan komme alle mulige steder fra. Hjul motoren kommer fra Kina - der var mulighed for at købe en ny motor på den Blå Avis for 800 kr. Hjulmotoren kommer inklusive den møtrik, der passer ind i hjulet, og som er monteret med
den klejne skrue (se Figur 39).
I mit tilfælde valgte jeg at reparere hjul motoren. Desværre var skruen knækket inde i gevindet, så temmelig umulig at bore ud og lave større gevind, da akslen ikke har så meget gods. Jeg valgte at bore et tyndt hul vinkelret gennem akslen og montere hjulet med en split. Det er lidt noget "dallerværk", men hjulene sidder ikke særligt stabilt fast i forvejen.
For at kunne bore hullet måtte jeg afmontere motoren.
Heldigvis fandt jeg en service manual på en nogenlunde tilsvarende maskine på en engelsk hjemmeside (F.R. Jones & Son), men jeg tror ikke at det er helt autoriseret at de har lagt den manual ud, da den er beregnet til service værksteder. Når man søger efter manualer støder man som regel ind i lumpne sider, der vil have penge for dokumentet.
Adskillelse af robot1) Robotten har en ydre kappe eller skjold til beskyttelse mod regn. Dette er click'et på med plastic låse bagpå og nogle hængsler foran. For at få det af skal der bruges 2 skruetrækkere, så man kan holde den ene lås åben med en skruetrækker, mens man løsner den anden med yderligere en skruetrækker. Dette sker fra bunden, men mens robotten står på maven på et arbejdsbord, og bagenden af robotten skal rage ud over kanten af bordet, så man kan komme til med skruetrækkere nedefra. Når låsene er afsikret, kan skjoldet rykkes op med et snuptag og hægtes af hængslerne. Der er naturligvis og som sædvanligt fare for at knække noget, når det er plastic.
2) Robotten har så en indre kappe, der er ophængt i 3 fjeder punkter. Dette skjold er bevægeligt, så der er mulighed for at aktivere nogle deformerings sensorer. Disse sensorer hjælper robotten med at detektere, om den støder ind i noget, og om den vender rigtigt (dvs. ikke på ryggen - af sikkerhedsmæssige årsager, så man ikke kommer til skade på bevægelige knive). Der kan i øvrigt komme græs ind under dette skjold, som forhindrer sensorerne i at virke, og der kan opstå en fejl-meddelelse. Det er derfor også nødvendigt at rense for græs under skjoldet. Skjoldet er monteret med 3 umbraco skruer. Når skruerne er taget ud, kan skjoldet stadig ikke fjernes, da det hænger fast under sikkerheds stop knappen. Denne tages af ved at løsne 4 torx skruer.
3) Robottens torso er samlet med 12 torx skruer og samlingen af overdel og underdel holdes tæt med en pakning. Efter fjernelse af 12 skruer kan overdelen løftes op og hægtes fast i opretstående stilling på nogle hængsler på bagparten.
4) Motherboard printet er skruet fast med 2 torx skruer, samt en klembjælke med en tredie skrue. Motherboarded har forbindelser op til et optionelt WIFI print med tynde sarte flexprint baner, så det kræver forsigtighed, når det løftes op. Endvidere kan der være spænding på boardet fra 24V batteriet, så man skal undgå at printet rører elektrisk ledende dele, og i øvrigt skal man passe på med at påføre elektrostatiske udladninger.
5) Hjul motorer er monteret under motherboardet med en plastic bøjle med 2 torx skruer. Endvidere er motoren monteret med 4 skruer, som skal løsnes fra ydersiden af robotten (efter at have fjernet bag hjulet). Motoren er også sikret vandtæt med en pakning på indersiden af skroget. Der er ikke så meget plads, så motoren skal lirkes ud under motherboardet.
At fejleJeg husker citatet "
at rejse er at leve" som et slogan fra Spies rejsebureau, men det er sørme H.C. Andersen, der har fundet på det. Ups min fejl. Man kunne skive det om til
at "fejle er at leve" eller "at leve er at fejle"
. Spies citatet var "
Spies, rejs og vær glad". Eller citatet "
mærk verden - føl dig frem" - jeg troede det var Tor Nørretranders, men det er faktisk et gammelt dansk udtryk, som man kunne skrive om til "
mærk verden - prøv dig frem". Man skal ikke være for bange for at begå fejl, for det er der læringen ligger - dem der aldrig begår fejl har beholdt hænderne i lommerne. Man må komme tilbage som en prop, der stiger op af vandet. Når det er sagt kan man sagtens råbe "F*ndens osse!!!" og sætte sig på terrassen med en weis bier.
Skift af motorMå bryde sammen og tilstå at split løsningen ikke duede. Splitten blev "splittet ad". Prøvede over flere omgange - først med ståltråd, så men en split fra et split kit fra Biltema. Problemet er at robotten hele tiden skifter retning (fremad og bak), hvilket betyder at splitten bliver udsat for hyppige mekaniske vrid i begge retninger og knækker.
Ved skift af motor (Figur 5) skal man være opmærksom på at det monterede lille kabel til styring af motoren ikke passer med Motherboard stikket. Tricket er her at erstatte kablet med det fra den defekte motor (Figur 30).
Den klejne skrue og værktøjEfter bøvlet med at skifte motor kan jeg kun anbefale at efterspænde
den klejne skrue (figur 39)
, hvis baghjulet sidder løst. Det er en torx 10, men naturligvis ekstra langt bit, som ikke er en del af de gængse bit sæt - kan anbefale at lave et særligt værktøjs sæt til sin robot (Figur 40), som også indeholder en bøjet spidstang (kan købes hos T Hansen) - tangen kan evt. sprøjte males med zink maling, så den kan tåle at ligge ude ved lade standeren - den skal bruges til at fjerne græs fra forhjulene, når det har viklet sig ind omkring akslerne.
Fejlsøgning på lade standerHvis robotten giver "CN007 No loop signal" kan det være fordi "nogen" har taget stikket ud til lade standeren, eller slukket for stik kontakten. Den gule lampe (LED) skal lyse på lade standeren, når alt er i orden.
Hvis man er i tvivl om at lade standeren virker, kan man lave en løkke af et mindre stykke kanttråds kabel og se om robotten vil køre indenfor det lille område uden "CN007 No loop signal" fejlen.
Man kan måle "continuity" (forbindelse) fra samlemuffen til kanttråden og hen til det interne stik på det grå og det sorte kabel.
Lade enheden er monteret på base stationen med 2 torx skruer og den er click'et fast med 2 plastic låse. Når lade enheden er afmonteret er der 2 interne stik - et til kanttråden (grå/sort ledning) og et til de 26V AC (blå og røde ledninger), der kommer fra omformeren. Omformeren sidder på det kabel der sættes i stik kontakten.
MuldvarpDer er ikke videnskabeligt belæg for skrønen om at en robotplæneklipper holder mulvarpe væk. Til gengæld er det modsatte nok nærmere tilfældet, idet et mulvarpe skud sætter robotten ud af drift med "Bad position" eller "Blade service". Når mulvarpen har gravet en sten op og robotkniven rammer stenen med "100 km i timen"(*), bliver kniven slået ud af position og robotten mærker ubalance i driften af kniv systemet, hvilket giver fejl meddelelse.
Heldigvis kan man grave mulvarpe gangen op ved mulvarpe skuddet, placere en muldvarpe saks, sætte en murer spand over hullet med med bunden opad, og belaste murer spanden med det jord/tørv, man har gravet op, så den er fikseret. Herved vil robotten bare skifte retning, hvis den rammer murer spanden.
(*) NOTE: Robotten er opgivet til en rotations hastighed på op til 3400 omdrejninger per minut på kniv motoren. Med en middel radius på 100 mm til knivsbladets center, betyder det at bladet bevæger sig på en omkreds af 2*PI*100mm = 628 mm, der tilbagelægges med 57 omdrejninger per sekund eller 129 km/timen. Stakkels græsstrå - blive ramt af et "sværd" med 129 km/timen, 13600 gange i minuttet (der er fire knive på tallerkenen).
Hvis man skal sige noget positivt om muldvarpen, er det, at dens jord i mulvarpe skuddet næsten er som harpet jord. Det er godt at fylde op med de steder, hvor der er huller, som robotten graver sig ned i. Selv bruger jeg stenmel som var tilovers fra et andet projekt. Det er også godt som "fundament", når base stationen skal genplaceres om foråret efter vinteropbevaring.
At fange muldvarp eller ikke at fange muldvarpIngen tvivl om at muldvarpe kan være mægtigt irriterende for have ejere. Efter første muldvarpe sæson fik jeg en Ryom Muldvarpeskræmmer og 2 muldvarpe fælder af min familie. De må åbenbart have lagt øre til en del frustrationer fra Onkel Chrikke. Muldvarpe skræmmeren var tænkt til at skulle stikkes i jorden nær muldvarpes jordhule og terrorisere den væk med en væmmelig lyd genereret af en solcelle drevet lydgenerator. Som nævnt tidligere om plæneklipper robot sælger produktet mere en drøm end at den faktisk virker - den havde tivertifal ingen effekt på mine muldvarpe, som viste sig at være tone døve. Jeg gik i gang med fælderne. Uddannelsen som mulvarpe fænger kan være lang, frustrerende og med mange bump (mulvarpe skud) på vejen. Efter talrige mislykkede forsøg begynder man at overbevise sig selv om at muldvarpen faktisk er et ret intelligent dyr, som har udviklet en unik sofistikeret livsstil og som har overlevet komfortabelt i millioner af år. For eksempel er den så genial, at den graver tunneller, som regnorme tilfældigvis falder ned i, og når de ligger der, er de så forvirrede (altså regnormene), at de bare bliver liggende, til der kommer en muldvarp forbi og bider hovedet af den. Således berøvet sin hjerne er regnormen lammet og muldvarpen kan bare lægge den på lager som friskt, levende kød til senere konsumering. Mange gange er fælden bare klappet, fordi den kloge muldvarp har skubbet jord op i den og udløst mekanismen.
Muldvarpefængeren fra RotteupFrustrationerne over muldvarper kan blive så overhængende, at man bliver nødt til at søge professionel hjælp. Samtidigt skal man ikke proklamere alt for meget sine terminale hensigter med de små væsener. Nogle kolleger på arbejde siger jo "ka' du ikke bare lade dem være" og "det er godt for muldjorden at blive luftet". Nå, men de bor jo heller ikke på landet.
På en lokal Facebook gruppe var der en gut, der slog sig op på at være god til muldvarper, så det skulle da komme an på en prøve. Det var en teenager dreng, der havde fundet sig et godt forretnings grundlag: 150 kr i start gebyr og 225 kr per aflivet muldvarp ... med mine erfaringer ville det squ ikke blive til mange basseører så.. Aftale!. Det var hans far, der kørte ham ud til vores domicil og knægten gik straks i gang. Jeg fulgte ham selvfølgelig med stor nysgerrighed på afstand... på den ene side ville jeg jo ikke berøve ham hans forretnings grundlag, men på den anden side gad jeg squ godt nok gerne vide hvad den hellige hemmelighed var. Hans sad på knæ ved hvert muldvarpe skud og kastede jord ud til alle sider som et slags ceremonielt skue og satte så fælder med spande over - adskillige steder på grunden... for som han sagde: "når en muldvarp var væk kom der bare en ny til fra et sted længere ude i haven". Han ville komme tilbage efter en uge og checke fælderne. Det blev sgu en dyr uge for han nakkede lige 4 på række (Figur 32).
Nogle måneder hengik, der kom nye muldvarper, jeg forsøgte igen med mine fælder uden held, ringede igen efter fængeren og denne gang røg der 2 mere i. Skæbnen ville at drengen var på efterskole, så jeg måtte selv aflevere fælderne hjemme ved ham selv, og kom i snak med faderen om dette og hint, herunder muldvarper, og her gik det op for mig, at fælder er ikke bare fælder.
En fælde er en fælde er en fældeYoutube gengiver en pallette af metoder til likvidering af muldvarper, spændende fra drukning, gasning, sprængning, skydning, guillotinering, spidning, spadening, forgiftning og fældning.
Den mest anvendte metode er dog sakse fælder, selvom en genial gut også har lavet en video, hvor en kraftig rottefælde er bygget om til at strangulere muldvarper...
De første fælder jeg fik af familien var sakse fælder, hvor udløse mekanismen er en ring, der skal sættes i klemme i saksen (Figur 33).
Dem havde jeg ikke megen succes med, men det skal også siges, at det var i min tidlige periode som mulvarpefænger.
Trigger mekanismen er ikke særligt fintfølende, og der hænger en lille kæde i vejen, som holder ringen fast til fælden, så den er bare ikke optimal.
Besnæret af videoer på Youtube blev jeg optaget af en GopherHawk, Figur 34, som jeg købte på Ebay - igen den type produkt, som sælger en drøm, mere end at selve produktet egentlig virker. Problemet er, at når man stikker den i jorden, bliver kvæler fjederen deformeret og fælden uanvendelig. Det er leverandøren godt klar over, så der er en indlægs seddel, der advarer om dette problem, men det er ret umuligt at bruge den fælde, uden at det sker alligevel. Det eneste gode at sige er, at der medfølger et lille spyd med håndtag og skede, som er god til at føle frem til muldvarpe gange under jorden.
Jeg var også lidt i gang med at lave en rotte fælde om til en muldvarpefælde ud fra ovennævnte video, men de rottefælder, man kan købe herhjemme, har ikke helt den samme kraftige fjeder, som vist i videoen.
Det var først efter at jeg havde talt med muldvarpe drengens far, at det gik op for mig, at man kan købe en ekstra kraftig (fjeder) saks hos P Lindberg (Figur 35). Her er trigger mekanismen en bøjle, der lægges hen over det ene sakseben og hægtes ind i en lille plade med hul. Denne fælde er ekstremt følsom, og fjederen er mega kraftig så man er helt bange for at lade den. Selvom man ikke får fingre eller hånden i klemme, hvis man udløser den, mens man holder den, får man alligevel et ordentligt smæk. Jeg prøver at holde den sammen med foden, mens jeg sætter bøjlen i trigger pladen. Her er det vigtigt at trigger pladen justeres præcist ind i midten af fælden, så man er sikker på at ramme muldvarpen i nakken (en sikker død), uanset hvilken side den kommer fra.
Sidenhen fandt jeg en ekstra kraftig (fjeder) saks efter samme princip som ovenstående, men hvor der tillige er en spændbøjle, der gør det nemmere at holde den sammen med en hånd (Figur 36).
At fange muldvarpMuldvarpen er ganske vist et sælsomt dyr med en speciel levevis, men da mennesker først er begyndte at jage muldvarp i midten af 1700 tallet, hvor konger og adelsmænd fik fine parker, og dens pels blev brugt til mode i begyndelsen af 1900 tallet, er det kort tid i evolutions historien, den er blevet fanget af mennesker. Det er derfor ikke sandsynligt, at der skulle have udviklet sig en art, der er særlig fiffig til at undgå fælder.
Det er mere muldvarpefængeren, der skal kende den rigtige teknik. Man har en tendens til at placere fælderne, der hvor muldvarpe skuddene er, for det er det man kan finde gangene. Det er imidlertid også der, hvor muldvarpen skal af med alt jorden fra sit entreprenør arbejde, og det gør den ved at skubbe jorden baglæns ud med for-grabberne, så den rammer og udløser fælden bag ved sig med jord uden at komme til skade. Tricket er derfor at finde nogle gange lidt væk fra skuddene, hvor den bevæger sig rundt med hovedet først. Det andet trick er at placere et helt mine felt dvs. mindst 4 fælder, for at øge sandsynligheden for succes - du kan snyde en enkelt fælde en gang imellem men du kan ikke snyde alle fælder hele tiden!
Garage"
Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig" - tak for det Højskolesangbogen og Thøger Larsen....Det er påkrævet med en garage til værn af base stationen mod vind og vejr. AL-KO garagen er i det store hele meget gedigen og praktisk, men, og der er et stort MEN, det er at "taget" kan åbnes og låses fast i en plastic lås. Det anbefales at smøre denne lås med olie, men i praksis går låsen så stramt, at man skal holde en let fod på base stationen, så den ikke bliver rykket med op, når man åbner taget. Base stationen er ganske vist skruet fast i jorden med nogle lange plastic skruer, men det holder ikke totalt godt. På et tidspunkt knækker plastic låsen (sket 2 gange for mig), hvorefter "taget" ikke bliver oppe i blæse vejr, hvilket er ret ubehageligt, når man er ved at placere robotten, at taget klapper ned. Endvidere, når det så blæser, blæser taget op, så det skal holdes nede med en sten. Den sidste ting herfra skulle så lige være det at når låsen er knækket falder taget en anelse længere ned. Det betyder at det kan ramme robottens STOP (nødstop) knap, så den går i stå lige ved garagen uden at lade op.
Tyverisikring/pin kodeSom tyveri sikring er robotten forsynet med pin kode. Den har 2 modus:
1) Sikret - pin koden skal indtastes irriterende mange gange under opstart og drift, når der opstår fejl meddelelser
2) Hypersikret - pin koden skal indtastes godyl mega mange irriterende gange under opstart og drift
som "newbe" gør man sig stor umage med at vælge en snedig pin kode, men efter kort tids brug sætter man den tilbage til noget ,der er meget tæt på standard værdien, idet den skal indtastes så mange gange. Der skal bruges 2 forskellige taster - dels en til at vælge ciffer op eller ned - dels en til at enter ciffer (skift til højre). Med tiden lærer man at bruge to fingre så det går lidt hurtigere.
Jeg har sat den robot, der kører ude ved vejen, til hypersikret, mens de andre er "kun" sikret.
HjulsporNaboen søn kom ind og næsten råbte til mig at der havde kørt nogen rundt på min græsplæne... der var fyldt med hjul spor.... det viste sig dog bare at være robotten, der havde klippet i lidt højt græs. Det skema, den klipper efter bliver beskrevet som "tilfældigheds princippet". Hvis man forestiller sig et billard bord, og en kugle der rammer banden, vil den fortsætte med samme vinkel ud, som den vinkel den kom ind med (forudsat den ikke er skruet og alle Jeres andre indvendinger). Her er det så, at når robotten mærker kanttråden, skifter den retning væk fra tråden, men i en tilfældig vinkel. Endvidere, når den følger kanttåden, og så fortsætter fra det første start punkt, er det i en tilfældig vinkel ud fra tråden. Nogle gange kan den så tilfældigt lave 2 parallelle spor der følger hinanden. Sporene er ikke altid i lige linjer pga. forskellige artifakter som hældning i terræn og ujævnheder og let blokering af et af hjulene ect.
KvalitetEt sidste ord herfra skulle da lige være det, at hvis man sammenligner pris/kvalitets forhold mellem den klassiske motor plæneklipper, og så en robot plæneklipper, må man nok vænne sig til den fagre ny verden. Jeg har scoret brugte motor plæneklippere på genbrugs pladsen, som folk har smidt ud, fordi startsnoren var knækket - sat den i stand og den har kørt i åre vis. Jeg havde en Ginge, der holdt i 15 år. En god motor plæneklipper kan vel fås for 3000 kr. Sammenlignet hermed har jeg haft den første robot plæneklipper på 3' sæson, og nu er alle kuglerne raslet ud af kugle lejerne i forhjulene (Figur 42). Så var der det beskrevne problem med løse baghjul, som ikke kan fikses uden at købe en ny motor. Så var der problem med garagen, hvor låsen til taget knækker. Så er der problemer med at batteriet bliver svagt for hurtigt. Og dette produkt koster over 7000 kr... så jeg justerer bare lige dine forventninger lidt, ikk'....
The EndPyh... det var noget af en smøre. Som Amin Jensen sagde i programmet "Hit med sangen":
Håber I ku' li' det - vi kan ikke lave det om!...Eller det kan vi jo så godt.
Kommentarer er velkomne (men ikke påkrævede) i
Forum->Kommentarer til projektet: Robotplæneklipper - erfaringer og reparation