Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Fars Fede Fadøls Fidus.

Fars Fede Fadøls Fidus.

Rantzau profilbillede Rantzau tilføjede dette hobbyprojekt den 12-11-2020 (opdateret: 12-08-2021)

Man bliver så rædsom tørstig af at skyde med sortkrudt. Det skyldes salpeteren som er en ingrediens i sortkrudt, men det er der heldigvis råd for.

Ved at anvende forskellige stumper fundet rundt omkring har jeg bygget et transportabelt fadølsanlæg der fungerer perfekt. Meget er almindelig VVS fittings i plast. Det skal bare være godkendt til drikkevand. Alt det væsentlige er proppet ind i et ombygget køleskab fra Onkel Harald.

Tappetårnet og spildbakken byttede jeg for en kasse hjemmerullede cal. 45-70 Gov. blødnæsede af det sorte med den stive ladning, hvor modtageren naturligvis havde de af politiet krævede tilladelser.

Kassen og lågerne er bygget af engangspaller. Toppladen i sandsten fik jeg foræret at en gammel ven og jagtkammerat. På toppladen er tappetårnet monteret og spildbakken nedfældet. Sandstenspladen er behandlet så den nu både er smuds- og vandafvisende.

Køleskabet har lige akkurat plads til en 5-liters vanddunk og 2 stk. 5-liters fustager plus en 12V kølevandspumpe, regulator og CO2 patroner. Strømforsyningen til kølevandspumpen er fundet i skattekisten med de uundværlige dingenoter. Den er på 4,5V som giver en tilpas langsom gennemstrømning af kølevandet. Kølevandet er almindelig auto kølervæske der også forhindrer bakterier og alger.

Ad hygiejnehensyn måtte alle indvendige faste beslag fremstilles i plast og limes fast uden gemmesteder i køleskabet for bakterier så rengøringen lettes. Øl er en alvorlig sag, så jeg kunne naturligvis ikke gå på kompromis med finesserne.

Lige nu mokker jeg med termostaten, så øllet kan holde den anbefalede temperatur for øltypen uafhængig af den omgivende temperatur. En enhed skal også indbygges så jeg via mobilen kan tænde for køleskabet tids nok før øllet skal drikkes. Desuden arbejder jeg på en app. der kan sende den aktuelle øl temperatur tilbage til mobilen - ikke fordi det er nødvendigt, men fordi det er blæret.   

Det er blevet lidt af en sport at lave gadget af genbrugsmaterialer hvor det gælder om at holde omkostningerne nede. Det ultimative er, hvis alle herlighederne koster gratis.

Fadøls fidusen er som nævnt transportabel så også min søn kan bruge den når hans gode bryg skal præsenteres for hans venner. Han er brygmesteren, og man skal som bekendt aldrig gå ned på udstyret.   

Nu er fadølsanlægget taget ind for vinteren og færdiggørelse af de sidste nye detaljer til at gøre anlægget endnu federe. 

Sommeren 2021:

Så lykkedes det at sende den aktuelle øltemperatur tilbage til mobilen, men det bedste var at det også lykkedes at skifte ringetonen til første strofe af Osvald Heldmuth's vise "Når Ølhunden Glammer"   

Kategorier

Andet

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (5)
Tilføjet 12-11-2020
Fars Fede Fadøls Fidus.
Fars Fede Fadøls Fidus.
Fars Fede Fadøls Fidus.
Fars Fede Fadøls Fidus.
Dunk med kølevæske
AllanE skrev den 12-11-2020
Hvor er det bare gennemført GENIALT!     

Hvordan virker det konkret med kølevæsken? Køler du væsken ned ved at lade den løbe op ad køleskabets bagvæg og så op i hanen, hvor det køler øllen når der skænkes?
PinkHenrik skrev den 12-11-2020
Sindssyg god ide. Klap dig selv på skulderen, og giv så lige sønnike et klap også, når han laver øllet, til hans hårdt prøvede far  
Rantzau skrev den 12-11-2020
Dunken med kølervæske står op ad køleskabets bagvæg. Fustagerne er fjernet for overskuelighedens skyld. Se det nye billede. Jeg havde forberedt en afstandsklods i plast hvis det var nødvendigt. Det var det ikke.

Dunken holdes på plads af en standard elastik købt i jem&fusk så den holdes på plads under transport. Det samme gælder for fustagerne, men de er ikke monteret på billedet.

I bunden af dunken løber kølevandet til pumpen som kører konstant, videre op i tappetårnet og retur til dunken. Det betyder at øllet også holdes koldt i tappetårnet, så det første glas også er koldt selv om der har været en pause i udskænkningen.

Da kølevand og øl opbevares under ens temperatur i køleskabet, lettes reguleringen ganske betragteligt. Det samme gælder karboniseringen som foretages med CO2 patroner under ideelle forhold (lave temperaturer). Derved undgås bundfald, og øllet er krystalklart.

Tappetårnets tilslutningsrør til kølevand og øl er også isoleret så kondens undgås. Tappetårnet er bare top kvalivarer.  

Der er boret et hul i køleskabet hvor der er monteret en stump nedløbsrør fra en tagrende hvor tappetårnets tilslutningsrør er ført igennem. Nedløbsrørets yderside er også isoleret.

perhans skrev den 03-02-2021
Super fedt projekt.
Har set på disse temperaturmålere fra Sensorpush som skulle være ret nemme at få ind i en app, men man kan selvfølgelig gøre det billigere med en PT100 og en Arduino, men det kræver bare lidt mere.
Rantzau skrev den 03-03-2021
Tak for tippet. Jeg har forskellige muligheder på lager, men det er altid god med alternativer.   

Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Færdiggøre - Nedrevet væg
  • Et hus i et træ
  • Totalrenovering af badeværelse
  • Plankeværk.
  • Bådmotor kommer ikke vand
  • Tilbygning til ældre Kalmarhus
  • Stærekasse.
  • Tilbygning
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2022 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)