Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Projekter
  2. Nye værelser på 1. sal

Nye værelser på 1. sal

tewic profilbillede tewic tilføjede dette byggeprojekt den 05-04-2020 (opdateret: 10-05-2020)

Da min datter har brug for eget værelse, er det på tide at få renoveret 1. salen. Indeklimaet er dårligt, træk og kulde om vinteren og hede om sommeren.

For at gøre det velegnet til børneværelser, har jeg nu kastet mig ud i mit hidtil største gør det selv projekt.

Jeg skal have:

  • Brudt alt ned ind til ydermur/undertag/etageadskillelse
  • Fjernet skorstenen
  • Isoleret efter gældende standard
  • Udskiftet vinduerne til større energiruder
  • Lagt let gulvvarme
  • Muligvis monteret varmegenvindingsanlæg

Jeg forventer at lave alt hvad jeg må lave, selv. Så det bliver et længereprojekt, som jeg vil komme med løbende opdateringer på her. Der kommer sikkert også en masse spørgsmål til forummet, da der er mange ting jeg skal lære, for at kunne lave projektet :)

Kategorier

Hus
Centralvarme
 
Gulv
 
Isolering
 
Varme
 
Værelse
 

Giv et skulderklap

Skulderklap
  • Billeder
  • Kommentarer (20)
Tilføjet 05-04-2020
Nye værelser på 1. sal
Den nuværende plantegning. Mellem de to værelser er der en skorsten og lidt indbygget skab. Det skal fjernes så der kommer lidt mere plads.
Nye værelser på 1. sal
Det ene værelse førend nedrivning blev påbegyndt
Nye værelser på 1. sal
Beklædning og 2 lag gulv er fjernet
Nye værelser på 1. sal
Der er blevet åbnet ind til skorstenen. Den gennembryder ikke taget, så det er "bare" hvad der ses på billedet som skal rives ned.
Tilføjet 01-05-2020
Nye værelser på 1. sal
Alt beklædning, isolering og elinstallationer er blevet fjernet. Næste skridt er at få skorstenen fjernet.
Natur skrev den 06-04-2020
Spændende at se.. et godt råd.. lad være med at springe over til "lette løsninger"..
Har selv gjort noget lignende - fjernede ALT op til tag og ned til loft nedenunder.. det resulterede i, at huset faktisk kunne sælges til fornuftig pris, da vi fik lyst..(udkant)
- og at vi selv havde fantastisk indeklima, i de 10 år vi boede der.. (det var det vigtigste for os)
perhans skrev den 06-04-2020
En måde at tage skorstenen ned på en nem måde er at bare smide murstenene ned i skorstenen så længe de ikke kommer over bjælkelaget, så er der ikke ret mange der skal bære ned ad trappen. Og sæt en strop omkring skorsten og bjælkerne der holder skorstenen mens du tager den ned, har en gang taget en skorsten ned der så væltede undervejs, der skete ikke noget men det var mere held end forstand.
tewic skrev den 06-04-2020
Mange tak for input! :)

@Natur: Enig. Når jeg alligevel har hul på det, kan jeg ligeså godt få gjort det ordentligt. Min primære deadline er at få brudt ned og sat ny isolering op, førend efteråret.

@perhans: Det er en god idé. Jeg ønsker dog at holde skorstenen fri, da der skal føres vandrør fra centralvarmen op fra krybekælderen til 1. sal. Planen er at gøre det via mit elskab som er i fuld højde i stueetagen, men hvis det viser sig at der ikke er plads, så er skorstenen min plan-b. Der er pt. el-varme på 1. salen, og dermed ingen centralvarme ført derop.
Jeg har noteret mig at jeg skal huske at fæstne skorstenen - den står nemlig meget skråt - omend den hviler op af to store bjælker der går langs op af den.
karl smart skrev den 06-04-2020
Husk at der skal være en lovpligtig brandtrappe ellers er det en brandfæilde......................
Natur skrev den 06-04-2020
karl smart skrev den 06-04-2020 10:51:29

Husk at der skal være en lovpligtig brandtrappe ellers er det en brandfæilde......................

Der er så vidt mig bekendt, ikke lov om brandtrapper fra 1 sal i et privat hus??
- men størrelsen på vinduer kan være en udfordring - det synes jeg dog ikke her, skulle være det store problem..

 

Bygningskonstruktør skrev den 07-04-2020
Hej.
Husk dagslyskrav jf. Bygningsreglementet.
Der skal være et glasareal på min. 10% af gulvarealet.
Husk brandkrav jf. Bygningsreglementet.
Redningsåbning /Vindue. min. 600 mm bred og 500 mm høj. tilsammen min. 1500 mm.

karl smart skrev den 07-04-2020
Hvis man indretter et ubrugt loft til beboelse på 1 sal og der er kun en trappe i træ  , så mener jeg at der skal laves en brandtrappe .....................
tewic skrev den 07-04-2020
Endnu en gang tak for Jeres input. Det er godt at få flagget de ting som skal tænkes ind i projektet.
  1. Dagslyskrav kan blive en udfordring - selvom planen er at få skiftet vinduer til nogle der er større, så er jeg stadig begrænset af at gavlen ikke er voldsomt stor, og det derfor nok bliver svært at kunne opnå de 10% af gulvarealet.
  2. Brandkrav skal jeg have læst op på. Jeg tænker det er vel både ift. kip og etageadskillelsen som er relevant
  3. Brandtrappe undre jeg mig over skulle være et krav. Det ses da heller ikke på nybyggeri? Bemærk at 1. salen allerede er indrettet til beboelse og registreret i BBR.
Natur skrev den 07-04-2020
Jeg kan ikke forestille mig at brandtrappe er et krav.. heller ikke selvom det skulle være ny-udnyttelse af 1-sal.
Men dine vinduer giver problemer med areal - jeg kan se målene er blevet større siden jeg boksede med det samme (men befolkningen bliver jo også federe og federe)
ev elmand skrev den 07-04-2020
Der er krav om rednings åbning i vinduer i beboelses rum som bygnings konstruktør skitserer.
Det gælder kun rum hvor der kun er 1 dør, og det gælder ikke baderum.
Så brandtrapper er ikke noget krav i den slags byggeri.
tewic skrev den 08-04-2020
Hvis kravet er minimum 1500mm for H+B til redningsåbning, så er det løst i kraft af planen om at montere større vinduer.
Natur skrev den 08-04-2020
Bygningskonstruktør skrev den 07-04-2020 01:13:34

Hej.
Husk dagslyskrav jf. Bygningsreglementet.
Der skal være et glasareal på min. 10% af gulvarealet.
Husk brandkrav jf. Bygningsreglementet.
Redningsåbning /Vindue. min. 600 mm bred og 500 mm høj. tilsammen min. 1500 mm.

Vær opmærksom på minimumsbredde.. !

tewic skrev den 08-04-2020
Jep, det nuværende vindue er ca. 600x700. Planen at skifte det ud med et på ca. 700x800 (evt. større, det afhænger af hvad der arkitektonisk ser godt ud på vores facade)
Natur skrev den 08-04-2020
tewic skrev den 08-04-2020 09:33:54

Jep, det nuværende vindue er ca. 600x700. Planen at skifte det ud med et på ca. 700x800 (evt. større, det afhænger af hvad der arkitektonisk ser godt ud på vores facade)

 Ok - på dit billede af projektet stod der 400 - så derfor kommentaren..

tewic skrev den 08-04-2020
Natur skrev den 08-04-2020 10:11:45

 Ok - på dit billede af projektet stod der 400 - så derfor kommentaren..

 Ah, ja jeg kan godt se det kan tolkes på flere måder. Det rummet som er 400cm bredt :)

Natur skrev den 11-04-2020
tewic skrev den 08-04-2020 10:57:45

 Ah, ja jeg kan godt se det kan tolkes på flere måder. Det rummet som er 400cm bredt :)

   Tja, det er nogen gange svært med målsætninger.. en tømrer tæller cm (eller meter) resten tæller millimeter (på nær værktøjsmagere, der tæller ingenting og "tolerancer" på uforståelige måder..  

tewic skrev den 01-05-2020
I dag fik jeg fjerne det sidste beklædning. Det går lidt trægt når man holder barsel og derfor kun har et par 1 timers vinduer hist og her til at få arbejdet på projektet - men det skrider da frem.

Næste skridt er at få fjernet skorstenen. Timingen var heldigvis god, da jeg i dag netop modtog en borehammer med posten.

Et par erfaringer jeg har dragt mig ind til videre: Gammelt støv og isoleringsstøv er forfærdeligt. Jeg fik derfor anskaffet mig en åndedrætsværn med gode filtre. En støvdør til at afskærme resten af huset. Derudover blev støvsugeren opgraderet med et nyt hepafilter.
Natur skrev den 02-05-2020
Rigtig god ide, med et godt åndedrætsværn! Det kunne andre (incl. mig selv) have lært af... (men dengang var det bare mega-dyrt   )
tewic skrev den 02-05-2020
Natur skrev den 02-05-2020 08:52:16

Rigtig god ide, med et godt åndedrætsværn! Det kunne andre (incl. mig selv) have lært af... (men dengang var det bare mega-dyrt   )

Jeg blev overrasket over hvor billigt det var. Købte en 3M 6500 serie maske med et par P3 filtre. Det løb op i ~420 kr. Den største udfordring var at de fleste steder havde udsolgt pga. covid-19   

I dag fik jeg taget et par af de øverste sten af skorstenen. Den er åbenbart fyldt med leca nødder, så der er lige lidt ekstra arbejde ifm. nedrivningen.
Steensen skrev den 02-05-2020
Nu hvor du har det hele strippet, så gør dig selv den tjæneste, at få behandlet din tag konstruktion mod borebiller og svamp. Det er åndsvagt andet, nu hvor det hele er revet ned.

Mht. belysning, så overvej at få sat et par tag vinduer i. De tæller samtidigt som rednings åbningen, så er gavl vinduernes mål overflødige.
tag vinduerne kan du få fagfolk til at installerer for en OK pris, især hvis du skal have sat en 4 stykker i.

Vær opmærkstom på, hvorvidt din skorsten er en del af den stabiliserende bygning!

Godt med åndedræts værnet.

Husk at få lagt el og centralvarme rør ind i skråvæggene/skunken, før du kommer alt for langt.
Skriv kommentar her

Del projektet med andre

Andre projekter:

  • Lecablokke og dampspærre
  • Gør det selv, sprængnning af betonsokkel
  • Pudsning af Malede murstensvæg
  • Dimensionering af låge
  • Vinterprojekt
  • Støbning af undergulv med pumpbar flydemørtel (calciumsulfat) - Renoveringsprojekt
  • Lugt under håndvasken i køkkenet
  • 18" Båndsav 3
Tilføj nyt projekt
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2026 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)