Tak for spørgsmålet - der er flere grunde
1) Vi bygger på det pågældende hjørne, fordi det er der, grundens bedste udsigt er.
2) Vi ønskede at åbne det gamle hus op for at få udsigten ind i huset. Kalmars karakteristiske store tag lukker for udsigten - og så var der i øvrigt et kraftigt halvlukket udhæng i gavlen, som lukkede udsigten endnu mere.
3) Designmæssigt kan man ikke åbne Kalmarhuset med vinduer, så vi kunne enten vælge at bygge i forlængelse af husets gavl - en model vi ret hurtigt droppede - eller lave et mere direkte greb ind i huset, og vi valgte det sidste.
4) Vi fastholder Kalmarhusets grundide, som er kvadratet. Hele huset er kvadratisk og stuen er kvadratisk, og tilbygningen bliver en terning (kvadratisk grundplan og fladt tag).
5) Samtidig har vi malet Kalmarhuset sort (det var oprindeligt en mørk olivengrøn med orange stern), så det bliver lidt mere neddæmpet i forhold til tilbygningen. Sidstnævnete bliver med en åben listebeklædning af cypress-træ, som med tiden gerne skulle få et lyst, gråt udseende. Vi tror de to ting, kommer til at hænge godt sammen. :)
/Ib
ikje