Hvis det er krydsfiner er jeg stensikker på at det er manglende ventilation af tagrummet? Rigtig mange bruger krydsfiner ved tagpap, hvilket er en stor fejl, HVIS man ikke har meget udluftning i tagrummet. Til rods for man laver udluftning efter alle foreskrifter viser det sig ofte ikke at være tilstrækkeligt. Det optimale er at bruge rupløjet planker til dette. Mange bruger krydsfiner fordi det er hurtigt, plant og nemt.
Det er en kendt fejl og du kan finde utallige eksempler på det. Der er sågar lavet Erfa blade på det omtalte problem.
Det er ofte set at det er den nordvendte tagflade der har problemet, hvor solen ikke når at tørre tagfladen ud.
Er din krydsfiner af fyr, vil den også være mere udsat end hvis den var af gran.
Dampspærren kan selvfølgelig påvirke dette, men jeg tror mere der skal tænkes i at forbedre ventilationen i tagrummet. Det er begrænset hvor meget din damspærre kan påvirke dette. Hvis der var problemer med dampspærren ville det også være i tagfoden hvor du har isolering, og dermed hvor dugpunktet ville være.
Jeg ville i øvrigt måske tage fat i forsikringen. Om det så er dårlig udført damspærre, tagkonstruktion eller manglende ventilation, bør det vel kunne dækkes af ejerskifteforsikringn. Det kan risikere at blive en stor omgang.