Hej alle!
Vi har brug for lidt hjælp/afklaring i forbindelse med vores afløb i to brusenicher i vores nye hus.
Vi har købt et hus fra 2007, som må siges at have en rigtig pæn tilstandsrapport. Desværre har tilstandsrapporten nok vist sig at være lidt for "pæn".
Vi har nu boet i huset i nogle måneder og har netop konstateret, at der er synligt beton/fliseklæb i afløbene på vores to badeværelser i brusenicherne. Billeder er vedhæftet - et for hvert afløb.
Intet er nævnt i tilstandsrapporten om de to afløb.
Vi er blevet fortalt samt har læst os til at synlig beton i afløb faktisk ikke er lovligt og i øvrigt er en meget uheldig konstruktion. Umiddelbart kan jeg læse på nettet, at afløbene burde have givet to K3'ere i tilstandsrapporten.
Vi vil derfor gerne høre jeres input til:
1. Er det korrekt, at der er tale om to K3'ere?
2. Hvordan repareres afløbene?
3. Hvad vil det ca. koste? (Det skal ikke være "lappeløsninger".)
4. Vi overvejer at bede byggesagkyndig, der har lavet tilstandsrapporten komme med en forklaring samt evt. rette krav mod ham i forhold til udbedringen. Vi har kun almindelig ejerskifteforsikring, som ikke dækker ulovlig VVS, så hvis byggesagkyndig afviser, så må vi gennem klagenævnet for huseftersyn. Kan det betale sig eller er det nærmest meningsløst at gå den vej? (Byggesagkyndig har adskillige sager på sig i klagenævnet for huseftersyn).
Vi håber meget på nogle gode råd til ovenstående fra jer!
På forhånd tak
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.