Spørgsmål til afløb i Bruseniche

Hej alle!

Vi har brug for lidt hjælp/afklaring i forbindelse med vores afløb i to brusenicher i vores nye hus.

Vi har købt et hus fra 2007, som må siges at have en rigtig pæn tilstandsrapport. Desværre har tilstandsrapporten nok vist sig at være lidt for "pæn".

Vi har nu boet i huset i nogle måneder og har netop konstateret, at der er synligt beton/fliseklæb i afløbene på vores to badeværelser i brusenicherne. Billeder er vedhæftet - et for hvert afløb.

Intet er nævnt i tilstandsrapporten om de to afløb.

Vi er blevet fortalt samt har læst os til at synlig beton i afløb faktisk ikke er lovligt og i øvrigt er en meget uheldig konstruktion. Umiddelbart kan jeg læse på nettet, at afløbene burde have givet to K3'ere i tilstandsrapporten.

Vi vil derfor gerne høre jeres input til:

1. Er det korrekt, at der er tale om to K3'ere?

2. Hvordan repareres afløbene?

3. Hvad vil det ca. koste? (Det skal ikke være "lappeløsninger".)

4. Vi overvejer at bede byggesagkyndig, der har lavet tilstandsrapporten komme med en forklaring samt evt. rette krav mod ham i forhold til udbedringen. Vi har kun almindelig ejerskifteforsikring, som ikke dækker ulovlig VVS, så hvis byggesagkyndig afviser, så må vi gennem klagenævnet for huseftersyn. Kan det betale sig eller er det nærmest meningsløst at gå den vej? (Byggesagkyndig har adskillige sager på sig i klagenævnet for huseftersyn).


Vi håber meget på nogle gode råd til ovenstående fra jer!

På forhånd tak

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej alle! Vi har brug for lidt hjælp/afklaring... Vis hele indlægget
37 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
jeg låner lige tråden

Hvad gør man i ældre etagebyggeri hvor der i etageadskildelsen (betondæk) er indstøbt afløbsskål af støbejern? (original fra 1940).

Hvis man nu vil lægge fliser oven på den gamle terrazzo, kan man så få en forhøjer til dette? eller er den kun den udvej at banke afløbet fri og støbe nyt ind?

Elektronikteknikeren
Ja, det har du ret i - der er både våderumssikring og gulvvarme.

Det var også bare for at have en fornemmelse af hvad det egentlig kan koste byggesagkyndig (eller mig selv, hvis ikke han bliver gjort erstatsningsansvarlig) at få det udbedret.

Nu må vi se hvordan han reagerer. Hvis ikke han accepterer, ryger sagen til klagenævnet for huseftersyn.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det jeg egentlig ville spørge om - var:

Er det virkeligt ALTID nødvendigt at hæve selve gulvafløbsskålen.
Findes der ingen løsninger der betyder at der opnås den ønskede tæthed - blot ved montering mv. af "vandtætte" forhøjerristerammer, eller lign.

Fordi en sådan løsning ville være langt billigere jo.
Hej igen

Forsikringen har nu alligevel sagt ok til at dække de to afløb (dog på vores selvrisiko).

De forslår dog at reparere afløbene ved brug af remaljerings-selskaberne. De mener, at dette er en godkendt løsning.

Hvad siger I til det? Og har I evt. et sted, hvor man kan bevise/modbevise af det er en godkendt løsning?

Jeg synes, at have læst at remaljering ikke er godkendt. OG igen, som tidligere nævnt, så ønsker vi ikke selv at stå med K3'ere hvis vi en dag skal sælge hus.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Løsningen fra Remaljeringsselskabet opfylder ikke afløbsdelenes godkendelse, og derfor kan en beskikket bygningssagkyndig ikke godkende det jævnfør Huseftersynssekretariatet.

Hvis ejerskifteforsikringen går ind og betaler minus jeres selrisiko, skal den bygningssagkyndige betale jeres selvrisiko.
Hej Orla

Ok, det lyder ikke godt - problemet er at forsikringen hævder at remaljering er godkendt -. Jeg tror den eneste måde jeg kan overbevise dem om, at løsningen ikke opfylder kravene, er ved at finde det på skrift et sted.

Er der et sted jeg kan finde det?

På forhånd tak
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg tror kun det kan løses ved at bede Remaljeringsselsabet dokumentere at deres løsning opfylder den godkendelse som afløbsdelene har.

Man må for eksempel ikke montere afløbsdele fra 2 forskellige fabrikater sammen.

Men prøv også at ringe til Huseftersynssekretariatet som jeg har min viden fra.
Ok, jeg kontakter huseftersynssekretariatet imorgen.

Forsikringsselskabets svar er at de ikke kan dokumentere, at remaljeringen ikke er godkendt - i min verden er det en lidt bagvendt logik. De siger desuden, at teknologisk institut, rørcentret, oplyser at en reparation aldrig kan være VA-godkendt og ikke behøver være det, sålænge at reparatør kan dokumentere tætheden i afløbet.

Såfremt at ovenstående er korrekt har jeg slet ingen problemer med remajlering - jeg ønsker blot den korrekte løsning.

Jeg kan se, at du har lidt med den slags sager at gøre på professionelt niveau. Vil det være muligt, at du kan hjælpe os med at dokumentere/afdokumentere remaljeringsløsningen overfor forsikringselskabet - selvfølgelig mod beregning. ?


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 17 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis