små vindmøller til opvarmning

Hej lav det selv folk.

Jeg går og roder med at opsætte en vindmølle der skal kobles på mit kombifyr

Jeg har et par forskellige møller på tegnebrædtet, og har læst her:
http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/aktuelt/pl_aktuelt_07_104.htm
... at jeg ikke skal dimensionere møllen større end at den højst laver 1/3 til 1/2 af mit årlige strømforbrug.

Jeg skal bruge:

En mølle og
et varmelegeme

møllen er enten:
http://www.procure.dk/moeller.htm
http://www.elfrasolen.dk/Produkter/Windmills/AirXLand.htm
http://www.vindbymiljo.dk/vind_air.html

Airdolphin vil tage en evighed at afskrive:
Møllen ligger på 30k incl moms, og inverteren på 14.500
Så skal den have en RIGTIG mast at stå på. sådan en af metal svejset i trekanter, støbt net i beton og min 12 meter høj. Pris på mast ? Ligemeget, det er bare for stor en udskrivning.

Tilbage har vi Airx, Wg400, Wg400/IIog Wg600.
De laver alle 4 strøm indtil ca 12½ m/s og starter mellem 2,3 og 3,58 m/s, med Wg400 på 2,3 og AirX på 3,58

AirX koster 6700,-
WG400 koster 5600,-
WG400/II koster 6600,- (indeholder et forstærket ladeapparat samt varme)
og WG600 koster 9200,- (indeholder et forstærket ladeapparat samt varme)

Efter at have gransket ydelseskurver og lavet mig et lille regneark er jeg kommet frem til at møllen alene kan betale sig selv på henholdsvis:

AirX: 7,18 år
Wg400: 3,6 år
Wg400/II: 4,2 år
Wg600: 3,7 år

Dette er beregnet på baggrund af en gennemsnitsvind på 10 m/s, dette er urealistisk, men praktisk for at have et beregningsgrundlag
Der er selvfølgelig en del flere ting der skal tages højde for. For eksempel er der minimums/startvinden at tage hensyn til, da den er forskellig for alle 4 modeller (undtagent Wg400 Wg400/II)

Det jeg spørger om er (da jeg nok har lagt mig fast på Wg600)
om der er nogen der har erfaringer med at koble en elektrisk dypkoger på et allerede eksisterende varmeanlæg (kombifyr: brændekedel og oliefyr)
Jeg har tænkt tanken, om der er nogen nødvendighed for at lade møllen lade et batteri, og lade batteriet drive varmelegemet (jeg ved der skal et afladnings-relæ imellem for ikke at skade batteriet) eller om jeg bare kan vælge et varmelegeme der kan æde alle de watt der kommer fra møllen.

Lang smøre, men lad mig høre jeres bud smile

Endjinn


- Endjinn

Sidder og kikker på en elmåler der drejer den forkerte vej rundt :)
Hej lav det selv folk. Jeg går og roder med at... Vis hele indlægget
82 svar
 Følg tråden
Der er 50 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Princippet er ikke så forskelligt fra de møller jeg selv har været med til at designe. Og jo, ved ikke at bryde vinden, men istedet udnytte dens elasticitet til at bevæge den rundt om møllen, og lade denne fremdrift drive møllen giver en dejlig (næsten) lydløs mølle...

MEN.... Hvis kr. 300.000,- er prisen, så kan jeg altså godt lave noget selv. Det er jo næsten umuligt at finansiere.... Hvis den giver "op til" 9MWh om året, eller ca. kr. 15.000,- pr år i el besparelse (og bemærk at man skal have et forbrug i denne størrelsesorden, da men ellers kun får ca. 14 pr kWh man sælger til elselskabet, hvilket vil give endnu dårligere økonomi). Med renter og renters rente, og set i forhold til en alternativ investering på ca. 7% pr år, så bliver møllen jo næppe betalt hjem (afhængig af servicebehov) i ens egen livstid. Med en forrentning på 0%, og kr. 0,- årligt til service (begge af hvilke er helt umuligt at opnå), så tager det jo ca. 20 år at få møllen betalt hjem !!!!
Tager man et 4% lån og ordner selv service, tager det 41 år at få møllen betalt hjem (!)

Jeg er "all for" når det gælder om at spare på strømmen, og blive grøn osv... Men der må også gerne være fornuft i lortet.... Jeg kan lave en ligeså lydløs mølle til under en tiende del af prisen for den samme effekt.
Citat fra Twist

Princippet er ikke så forskelligt fra de møller jeg selv har været med til at designe. Og jo, ved ikke at bryde vinden, men istedet udnytte dens elasticitet til at bevæge den rundt om møllen, og lade denne fremdrift drive møllen giver en dejlig (næsten) lydløs mølle...

MEN.... Hvis kr. 300.000,- er prisen, så kan jeg altså godt lave noget selv. Det er jo næsten umuligt at finansiere.... Hvis den giver "op til" 9MWh om året, eller ca. kr. 15.000,- pr år i el besparelse (og bemærk at man skal have et forbrug i denne størrelsesorden, da men ellers kun får ca. 14 pr kWh man sælger til elselskabet, hvilket vil give endnu dårligere økonomi). Med renter og renters rente, og set i forhold til en alternativ investering på ca. 7% pr år, så bliver møllen jo næppe betalt hjem (afhængig af servicebehov) i ens egen livstid. Med en forrentning på 0%, og kr. 0,- årligt til service (begge af hvilke er helt umuligt at opnåwink, så tager det jo ca. 20 år at få møllen betalt hjem !!!!
Tager man et 4% lån og ordner selv service, tager det 41 år at få møllen betalt hjem (!)

Jeg er "all for" når det gælder om at spare på strømmen, og blive grøn osv... Men der må også gerne være fornuft i lortet.... Jeg kan lave en ligeså lydløs mølle til under en tiende del af prisen for den samme effekt.


Hej.

Den mølle du beskriver til 300.000 kr, den er for dyr, det holder jeg med dig. Den jeg beskriver som kommer her engang i maj måned, den den koster fra 75-150.000 det vil være en rigtig god forretning, hvis man kan bruge alt strømmen som den laver.
Jeg har en beregningsmodel som giver er god forståelse hvordan pengestrømmen vil være de næste 20 år.

PE

Tja... Det er jo et rimeligt simpelt regnestykke... Til et privat hjem, så er alt over kr. 30,- pr årligt sparet kWh jo ulønsomt (som tommelfingerregel). Der kan være afvigelser fra denne pris, i form af service, levetid, ændrede forbrugsvaner, ændrede priser osv. Men "on average", så passer det meget godt. Problemet er at man skal huske også at medregne pris for installation, hvilket også skal inkludere afbryder/sikringsgruppe til el produktionen, installation af en tre-vejsmåler, en inverter, og evt. en monitoreringsenhed til inverteren, hertil kommer kabler, og arbjdstid, samt selvfølgelig den faktiske mølle (som ofte er uden mast !), og evt. montering/opstilling af denne. Hvis man bor i Dongs område, så vil det heller ikke undre mig hvis de stadig vil have leveringsafgift for at give dig din egen strøm tilbage, så der skal man nok også have et par gode batterier for at spare det fulde beløb. Inden man har set sig om, en udgift på mellem kr. 15.000,- og 50.000,-

MEN... har man en gang købt disse ting, så skal man normalt "bare" have en ekstra inverter og så det nye el-anlæg, når man vil udvidde, og SÅ bliver det billigt (og i langt højere grad et GDS projekt).

I lige netop tilfældet med QR møllen, hvis det er den der faktisk er tale om, så er den jo heldigvis så ny på markedet, at den jo nok ikke medregnes som vindmølle, hvorfor man kan opstille den efter den gældende lokalplan for ens område... Det er jo rart. Men efter 01.03.08 skal den også være typegodkendt for at måtte opstilles, er/bliver den det ?

Problemet er så bare at hvis det er QR møllerne vi taler om, så er deres "nye" mølle 2,5'eren jo kun på 3-4,5MWh om året, og så er det altså igen ikke rigtigt muligt at betale det hjem igen for 150.000,- men kommer den ned omkring kr. 80-100.000,- så er det "ok" rent prismæssigt, men som sagt.. der er mange ekstra omkostninger forude den faktiske mølle man skal huske at medregne.
skal vi ikke genoplive tråden?
Jeg er interesseret i at lave en vindmølle .... nogen som havde success med ovenstående?
Annonce
Tja.... Problemet idag er vel egentligt at du nu ikke længere behøver en tilladelse for at opstille en mølle, men at den istedet skal opfylde visse krav. Et af disse er jo desværre at møllen er typegodkendt. Så en hjemmelavet mølle er vist blevet et "no-no". MEN.... Hvis nu man ikke opstiller en vindmølle, men derimod et vindtræ, eller de små generatorer som jeg selv har været med til at lave, så kan man måske snyde på vægtskålen. Men jeg ved det ikke med sikkerhed. Et ganske simpelt design vil jo være at bøje fire plader lidt og svejse dem fast på en stang, og siden sætte stangen i et rør og forbinde den til en dynamo og stabilisere røret evt gennem støtte og fundamenter eller lign. Bruger du den til varmt vand, så lav en lille vandbremse istedet. De bliver hurtigt meget varme, så tilsluttet en varmeveksler får du hurtigt lidt gang i foretagendet.
Jeg er i gang med mit eget projekt med en kombination af elvarme, solpaneler og vindmølle.

Er der nogen her, som ved hvem den engelske leverandør af Windbee er?

Jørgen

<p>Jørgen</p>

Hej.

Elvarme 1:1  er en uøkonomisk måde at bruge  din dyrebare strøm på.
Hvis du monterer en luft til luft varmepumpe "feks." en Mitsubishi Electric, så genererer du din strøm ca. 5.33 gange, det vil være meget bedre for økonomien.
Vindmøller idag skal være godkendte, der skal også være godkendt statik på tårnet.
Har du købt solpaneler?


PE

Jeg er i gang med et projekt til erstatning for mit gamle oliefyr, som vi skrottede sidste år.

I den forbindelse købte vi et solvarmeanlæg med to paneler og en 200 liter vandbeholder. I vandbeholderen suppleres der med et varmelegeme. Denne installation leverer varmt brugsvand og gulvvarme i mit badeværelse.

Herudover har vi investeret i to stk. luft-til-luft varme invertere (IVT Nordic inverter). Den ene tager sig af huset og den anden tager sig af værksted/vaskerum, hvor den kører 10 grader undtagen, når jeg arbejder derude eller fruen vasker/tørrer tøj.

Varmen i huset suppleres endvidere af en lille konvektionsovn (den lille 1442 fra Morsø).

Jeg bor i et 100 år gammelt ledvogterhus, og sidste vinter var den første, vi har haft, hvor vi kunne gå rundt indendørs med t-shirt på. Selv når det gamle oliefyr kørte fuldt blus, var der altid koldt om vinteren. Vi havde selvfølgelig også en del spildvarme, fordi fjolset, som boede der før os, fik lagt rørerne helt ude i skunken - uisoleret, lige under tagstenene. Jeg forsøgte selvfølgelig at isolere rørene, men det lykkedes kun delvist fordi rørene lå så lang ude og ikke kunne flyttes.

Selvom vi nu har invertere og el-opvarmet brugsvand og gulvvarme, så bruger vi nu kun 60% i totale udgifter til varme og el. Det vil formentlig ændre sig, når vindmøllen kommer i drift.

Vindmøllen (1KW) har vi sat op fordi den skal levere strøm til et varmelegeme i en sekundær vandtank, som primært skal tage sig af gulvvarmen. Den skal så udveksle varme med hovedtanken, hvis vindmøllen ikke kan levere varen. Det sker ved hjæp af en styreenhed kaldet Termomat 2.
Bare vindmøllen kan varme op til 30 grader vil det være nok til min gulvvarme. Hvis det viser sig at vindmøllen leverer rigeligt, vender jeg projektet, så den supplerer hovedtanken.
Vindmølleprojektet er stadig i "byggefasen" - dvs. mast og mølle er sat op. Kun styring og vandtank mangler at blive sat op.

Det meste af forår, sommer og efterår har solpanelerne leveret mere end 80 procent af det varme brugsvand.

Og da først varmepumpen var sat op, så kan det nok være at tingene ændrede sig med hensyn til varme. Den støjer lidt - ikke meget - men kvaliteten af den varme luft er fantastisk. Hele luftmassen er den samme temperatur. Ikke noget med at et møbel kan skærme for strålevarmen fra en radiator (eller den kendte med kogende varm på højre lår og kold på venstre).
Det eneste der ærgrer mig ved varmepumpen er, at jeg ikke skiftede for længe siden.

Jørgen

<p>Jørgen</p>
Der er yderligere 22 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis