Dengang vi besluttede os for at skaffe en vindmøllehavde vi to muligheder. Tilslutning til lysnettet eller til en batteribank og derfra til en inverter eller diverse lavvolts enheder.
Vi bestemte os for en tredje løsning. Jeg slutter direkte til et varmelegeme. Når møllen producerer, opvarmes vandet.
Og nej - jeg har ikke lavet beregninger på, hvor lang tid det vil tage at varme vandet i en 100 liters tank. Masser af mennesker har fremlagt forklaringer og beregninger på nettet og for at være ærlig, så ved jeg ikke helt, hvilke jeg skal stole på. Som jeg ser det, skal vandet dog opvarmes i mindst samme hastighed, som varmen "suges ud af vandet med" i gulvvarmen til mit badeværelse.
Som eksempel kan jeg nævne en åbenlys "fejl", som jeg snublede over blandt andet i denne tråd: "en kalorie er den energi, som skal bruges til at opvarme 1 ml vand 1 grad." Andre hævder (blandt andet min gamle fysiklærer), at en kalorie er den energi, der kræves for at opvarme 1 liter vand 1 grad.
Det siger sig selv, at hvis selve præmisserne for beregninger er forkerte, så bliver resultatet også forkert.
Og her er det blot en enkelt detalje, som jeg selv kan gennemskue.
Imidlertid er jeg ikke dygtig nok til fysik til at gennemskue alle fejl i beregningerne, så jeg nøjes med min sunde fornuft.
I dette tilfælde siger den, at hvis jeg kan brænde fingrene på varmelegemet, når møllen kører i "jævn vind", så producerer den varme nok til at opvarme vand.

Skulle det ske, at det ikke er godt nok, så tilføjer jeg nok en batteribank og en inverter. En sådan batteribank er dyr, det samme er en inverter og så skal der jo også en sikringsenhed på, så man ikke aflader batterierne for meget.
Jeg starter med den simpleste (og dermed billigste) model først. Derefter opgraderer jeg, hvis det bliver nødvendigt.
Samtidig forventer jeg ikke en 100% løsning. Hvis møllen er god nok til at varme vandet, vil selv en moderat opvarmning hjælpe på det daglige energiforbrug.
Jeg hører ikke til de mennesker, der absolut skal balancere afskrivning med udgift. Det er det rigtige at gøre (at benytte sig af alternativ energi), så det gør vi.
Vi har bekendte, som har fremhævet produktionsbelastning og afskrivning, som argumenter for IKKE at skaffe en mini vindmølle. Én af dem har en vinteropvarmet fiskedam til sine Koi karper.

Skal vi endelig tale afskrivning og miljøvenlighed, så skal vi nok slå ned på bilerne. Der kan dælme køres langt i taxa for det, det koster at have en bil.