Renovering af ældre landejendom

Hej

Vi går med overvejelser at købe en ældre 3-længet gård. (årgang 1850)

Stuehuset er beboeligt.

Følgende ting vil vi have lavet:

1: Nyt tag på stuehus længen

2: Nyt gulv med gulvvarme

3: Flytte lidt vægge eller fjerne dem helt

4: Nyt badeværelse både stueetage og 1.sal

5: 2 værelser + soveværelse på 1.sal

6: I den ene stald skal der laves nyt gulv, hobbyrum og dobbelt garage

7: og sikkert mange andre ting der måtte dukke op.........

Mit egentlige spørgsmål:

Hvor starter man, flytter man ind i huset og laver tag og 1. sal først (der er kun 1 soveværelse på 1.sal i dag) ?

Eller laver man stueetagen først (og finder et sted at bo til leje) ?

Eller .................... ?

Nogen gode ideer ?

Hilsen Bjarne

Hej Vi går med overvejelser at købe en ældre 3... Vis hele indlægget
41 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Citat fra ktm

Er det en meget befærdet vej med mange lastbiler, der løber lige uden for?

Hvis ja, skal I nok lige lure på om I kan leve med det.

mvh
ktm, der har prøvet at bo lige op ad en vej med tung lastbilstrafik igennem en lille idyllisk landsby med gadekær osv. :-(


Nej, dog ikke.

Den mindre landevejen ligge ca. 800m vest for gården, den lille vej er stort set ikke befærdet.

Og på landevejen kører der næsten ikke lastbiler, de tager en anden vej når de skal "nord på". ( Større hovedlandevej ).

En lille skitse:

GoogleEarth_Image1.jpg

Hilsen Bjarne

Så negativ er jeg nu heller ikke.... Ejendommen ser da bestemt ikke ringe ud... Jeg kigger nok også mest på det praktiske og økonomiske i denne sag...
Jeg er jo ikke blevet "forelsket" i stedet som det er osv.. Men jeg kan helt klart også se charmen i denne ejendom.. Der er bestemt mange gode ting at sige om den også. Kald mig bare "djævelens advokat" i en tråd som denne..

Mit mål er egentligt bare at få vendt nogle tanker der ikke altid er de første man tænker pårolleyes

Når jeg kigger på det første luftfoto, er min fornemmelse at det er stue huset der ligger længst mod højre i den lange længe.

Hvis det er rigtigt?

Så har jeg også fornemmelsen af at der er forskel i bredde af bygningsdelene, beboelse og driftsbygning, er det rigtigt?

Eller er stuehuset en del af den korte længe? i den øvre del af billedet?

MVH Njord
Citat fra njord

Så negativ er jeg nu heller ikke.... Ejendommen ser da bestemt ikke ringe ud... Jeg kigger nok også mest på det praktiske og økonomiske i denne sag...
Jeg er jo ikke blevet "forelsket" i stedet som det er osv.. Men jeg kan helt klart også se charmen i denne ejendom.. Der er bestemt mange gode ting at sige om den også. Kald mig bare "djævelens advokat" i en tråd som denne..

Mit mål er egentligt bare at få vendt nogle tanker der ikke altid er de første man tænker pårolleyes

Når jeg kigger på det første luftfoto, er min fornemmelse at det er stue huset der ligger længst mod højre i den lange længe.

Hvis det er rigtigt?

Så har jeg også fornemmelsen af at der er forskel i bredde af bygningsdelene, beboelse og driftsbygning, er det rigtigt?

Eller er stuehuset en del af den korte længe? i den øvre del af billedet?


Stuehuset er den højre halvdel af den korte længe øverst.

I den nederste længe (yderst til højre) er der en nyere gulstens stald "monteret", den er pt udlejet til en kyllingefarm (uden lugtgener).

Vi kan da lige tage billedet med igen, det røg jo om på en anden side.

GoogleEarth_Image.jpg

Hilsen Bjarne

I allerførste omgang ville jeg nu alligevel lure på, hvor meget trafik, der er lige udenfor vinduerne, inden jeg ville tage hul på det helt store.

Når jeg skriver dette, er det fordi vi selv, tidligere, fik en meget grim overraskelse med sådant.

Her på egnen, Odsherred, ser jeg at ejd. der ligger helt ud til vejene igen og igen kommer til salg også efter ejerne har ofret voldsomt på disse ejd,
Det tyder jo ikke på, at de har været glade for at bo op og ned af vejen. Vi er nu også plaget af heftig trafik her i området. Selv er vi heldige at bo 300 m ned ad en privatvej, og har ikke disse problemer.

Jeg ville gribe opgaven an nogenlunde som følger.

En lade gøres i stand til at kunne have materialer i under lås. Så kan man købe tilbud, når de er der.

Nyt tag på stuehuset, med ekstraspær, opretning og isolering.

Indret 1. salen med de badeværelser/toiletter som der skal være, så man kan bo der.

Så kan man tage fat neden under.

Riv unødvendige skillevægge ned, men pas på at understøtte 1.salen.

Jeg har gjort det, at jeg har gravet 50-70 cm, regnet fra gl. gulvhøjde ud i hele hytten, med håndkraft, men ville i dag købe en bobcat og gøre det med en sådan.

Så er der lagt meget kloak ud, hellere for meget end for lidt!! Husk at få det tilmeldt af en aut. kloakmester og få det synet og godkendt af kommunen.
Ligeledes lægges der vand, koldt og varmt, ud til hvert tappested nu.

Alt er rettet af i grus. Nogle steder har jeg lagt nogle specielle lecablokke i 250 mm tykkelse, andre steder til støbte gulve er der lagt isolering og beton.
Nu er det tid for gulvvarme eller centralvarme og evt. kabler af div. art, el, antenne, IT, IHC til samlesteder og hvad man ellers i sin vilde fantasi kan forestille sig

I dag ville jeg vælge udelukkende gulvvarme og støbte gulve.

Hele vejen rundt langs ydermurene har jeg sat en 100 mm lecavæg + 100 mm mineraluldsisolering. På den måde har jeg fået, de fleste steder, en 3-lags væg.
Der var indervægge af brændte lersten, som er noget gedigent lort! På den måde fik jeg solide og gode indervægge, som i dag står som filtsede/pudsede idet vi gerne ville undgå tapet.
Det har givet nogle herlige dybe vindueslysninger.

Samtidig er det let, efter en forudlavet plan at lægge installationerne ind i hulrummet.

Mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg ved godt, at jeg burde lade være - du er jo forelsket - MEN
Jeg har selv tilbragt 20 år på et lille husmandssted, det har været 20 gode år, og blev først byttet med en ejerlejlighed, da "drømmen" forsvandt - dvs. da jeg konstaterede, at børnene var flyttet - og jeg ikke kunne drømme om ponier til børnebørnene. Jeg har indtil år 2000 delt bekymringer omkring "høst og høstvejr" med de øvrige landmænd i området, selv om det jeg dyrkede var i "frimærkestørrelse", og et fejlslag i mit tilfælde kun var et luxusproblem - liv og død(overlevelse) afhang ikke af mine 8 tdrl. Drømmen forsvandt også, da jeg kunne se, at jeg måtte investere i yderligere vedligeholdelse på de driftsbygninger, som jo ikke længere havde et par køer, og en hest stående - de var gabende tomme - våde om vinteren, puds og kalk raslede af vandet blev lukket af efter at vandrørene sprang osv. som det nu sker med ting man ikke bruger.
Du er ved at kaste dig over driftsbygninger, hvor en ny bygning er lejet ud, der er indrettet noget lejlighed, men hvad med resten - som jeg ser har du ca. 800 m2 som jo ser pænt hvidkalket ud - men ellers???
Min opfattelse af dit projekt: Du kommer til at bruge 7-10 år af dit liv - al din fritid - alle dine ferier - og i den periode vil du bare blive spurgt om - hvornår du er færdig. Du kommer til at investere ca. 750.000 kr. som skal findes i dit husholdningsbudget - penge som du vil kalde investering - men lånemuligheder? - holder din økonomi til den yderligere husleje - og du vil sikkert opdage om 15-20 år når du vil videre at disse penge får du aldrig igen, fordi til den tid står du bare med status quo som i dag. Endvidere - medmindre du kan opretholde usædvanligt gode sociale relationer - vil du opleve, at dine venner betragter dig/jer, som spild af god tid, for det eneste i vil ha at byde på er et uoverskueligt projekt med ditto forbrug af vennernes tid. Du vil jo ikke have overskud til at "betale tilbage" de første mange år.
Hvad så - bare opgive? eller hvad med at sælge skidtet tilbage til ham som nu var så snu, at spænde dig for vognen - tilbyd at leje jer ind i første omgang - find ud af om det er denne ejendom du skal tilbringe dit liv på - eller måske en, hvor der er størrer og mere "rentabelt" forhold mellem bolig og udbygninger - prøv livet på landet, se på skoleforhold/skolebus? - off. transport - eller om i skal have to biler - osv.
Lige inden du giver mig fingeren som den mest åndsvage lyseslukker - vil jeg sige med et smil, at nu har du haft drømmen i de sidste par uger - hvis det var jordens bedste tilbud var du nok blevet presset af en anden køber i mellemtiden.
Iøvrigt hvis jeg havde din alder, og din drøm havde jeg købt nu.

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Nu må jeg hellere lige sige at det jeg skrev:

"med hjælp fra venner og bekendte (de ved det bare ikke endnu)"

var nu ment for sjov, de kan få lov til at hjælpe med at flytte men vil ikke blive bedt om yderligere hjælp.

Det er måske ikke jordens bedste tilbud, men der har da været en del ude at kigge på ejendommen, vi var bare hurtigst til at reservere. Og så gør det heller ikke noget at man kender sælger lidt rolleyes .

Bygningen er "kun" kalket på indersiden hele vejen rundt og kun på stuehuset på ydersiden.

Der er ca. 10.000 m2 jord til ejendommen, hvoraf de ca. 7.000 m2 er plantet til med grantræer. Dvs. ingen høst af nogen art. Det skulle da lige være lidt pyntegrønt til jul, så lillemor kan få lidt penge i husholdningskassen wink

Vi har nu besluttet os for at købe stedet, når ejendomsmægleren engang har papirerne klar.

Og så tager vi den derfra, men mange tak for alle de dejlige indlæg.

Vi tager det ikke som noget negativt også at få ris, det er rart nok også at få vendt evt. negative sider som man måske ikke lige går og tænker på i dagligdagen. Ros kan vi også godt klare.

Hilsen Bjarne

Det var dog en trist konklusion på din tilværelse på landet, du fremlægger Gerhard. Jeg håber ikke den skal tages helt så alvorligt som du fremlægger det?

Det undrer mig, at du mener at man smider sine penge, man investerer i en sådan ejd. ud ad vinduet.
Jeg vil mene, at de penge jeg har sat i min ejd. er givet vældig godt ud, men på et tidspunkt må man trække en grænse, afgængig af området, hvori ejd. ligger. Jeg er nok ved at have nået grænsen for, hvor meget jeg kan få igen at yderligere tiltag, under hensyntagen til områdets prisniveau.

Det med et betydeligt jordareal er nok ikke altid den store lykke. Jeg har længe ærgret mig over, at jeg ikke har et stort areal, men kun 3800 m2. Under indtryk af det herskende vejr, priser jeg mig lykkelig over ikke at have høst stående ude på marken, og altså ikke skal bekymrer mig over rådden ikke fjernet halm, spirede aks, ufremkommelige lavninger osv. osv.

Jeg mener livet i og med en sådan ejd. er så meget mere værd at det for mig er det mere arbejde så rigeligt værd.
F.eks. her hvor jeg sidder og skriver uden udsigt til naboer eller larm er god mentalhygiejnesmile

mvh
Ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Lad mig gentage (måske druknede det i en sammenblanding mellem råd og historie) at mine 20 år var gode. Men det jeg sagde omkring økonomi er, (og jeg vil da gerne modsiges - ) at de penge som investeres i et gammelt sted efter 15 år kan anses for at være medgået til formålet - til den tid er det stadig bare et tag på - der er stadig "bare" varme - vinduerne er måske 10 år i stedet for 50 - men prisdiff. ved salg vil ikke modsvare investeringen. Den anden del af min påstand er, at hvis man overtager f.eks. 800 m2 gamle staldbygninger - uden at have et formål med dem - vil man bare have en sur vedligeholdelsespligt - og det eneste som blev min erfaring var - at bygninger som ikke bliver brugt forfalder utroligt hurtigt - eller kræver faktisk mere vedligehold end bygninger i brug.
Da jeg endvidere læser at afgørelsen her i tråden er truffet, ja så lad mig da ikke være den sidste til at lykønske, og give et håb for en god fremtid med på vejen.

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Citat fra Gerhard

Lad mig gentage (måske druknede det i en sammenblanding mellem råd og historie) at mine 20 år var gode. Men det jeg sagde omkring økonomi er, (og jeg vil da gerne modsiges - ) at de penge som investeres i et gammelt sted efter 15 år kan anses for at være medgået til formålet - til den tid er det stadig bare et tag på - der er stadig "bare" varme - vinduerne er måske 10 år i stedet for 50 - men prisdiff. ved salg vil ikke modsvare investeringen. Den anden del af min påstand er, at hvis man overtager f.eks. 800 m2 gamle staldbygninger - uden at have et formål med dem - vil man bare have en sur vedligeholdelsespligt - og det eneste som blev min erfaring var - at bygninger som ikke bliver brugt forfalder utroligt hurtigt - eller kræver faktisk mere vedligehold end bygninger i brug.
Da jeg endvidere læser at afgørelsen her i tråden er truffet, ja så lad mig da ikke være den sidste til at lykønske, og give et håb for en god fremtid med på vejen.


Jo tak, det er da godt at det samlede antal m2 "kun" er på ca. 850m2 (incl. 200m2 stuehus" rolleyes

Den ene "kyllingestald" på 300m2 er kun fra ca. 1970 og er i øjeblikket udlejet hvilket også giver lidt til huslejen.

Stalden på ca. 200m2 er planlagt til "hobbyrum/værksted", garage til 2 biler, cykler, trailer og div..

Men det kan jo være det bliver ændret hen ad vejen.

Og så er der faktisk ikke så meget tilbage der bare står.

Hilsen Bjarne

Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også