Kun for motor nørder ;-)

Dette link bør bestemt kun anvendes af motornørder......

Det er et videolink som kan tage lidt tid at hente. Husk der er lyd på.

http://www.hau-ruck.de/motoren/Deutz%20Start%20fu%CC%88r%C2%B4s%20Web.mov

En overraskende start.....

MVH Njord
39 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sikken dog et sjovt klip.

Det minder mig om en god ven, der lavede en færge om til et sejlskib. Alle morede sig, for det kunne man ikke, for den var fladbundede, og til sejl hører jo en køl. Den lavede han på land i skiver og svejsede sammen på skibet en efter en, så til sidst havde den køl, som han alene havde lavet.

Et stort træ blev fældet, og lavet om til mast, og sejl blev syet.

Jeg havde den ære at deltage i en sejladst inden de ville rejse rundt i verdenen.

Motoren blev startede ved at putte "fyrværkeri", altså krudt ind i nogle huller i ?svinhjulet, og efter at have holdt os for ørene, så startede dyret, og gik med et antal omdrejninger jeg sjældent har hørt så langsomme.

Desværre havde den senere ikke motorkraft til at klare et tankskib der kom imod i Kielerkanalen, så de kunne ikke komme væk fra dem sugende kraft, og blev sejlet ned og sank, og måtte på vej mod bunden sparke forruden ud. Han svømmede op for at få luft og reddede sin kæreste ud ved næste dyk.

Deres sejljolle de havde med, tomlede de så med på landevejen, og nåede dog en del af jorden rundt - 2 personer + sejljolle. Oftest sat op på toppen af en lastvogn.

Ganske godt gjort, men altså her en motor startet med krudt. En fantastisk oplevelse for mig.

Mvh. JørgenE
Hej Jørgen

Jeg er lidt ked af at måtte bruge mit jubilæums indlæg ( nr. 3000 ) på at rette dig ;-( Motoren starter ikke med krudt. Den startes med håndsvinget.
Han starter med at sætte en tændpatron i, det er dem han har i æsken og sætter så en enkelt fast og skruer den i toppen af motoren. Så løfter han snøfteren og drejer svinghjulet rundt, slipper snøfteren ( der er det så at motoren stejler lidt ) Og motoren er startet op.

Motoren er en glødehoved motor, vil jeg mene, den har ikke helt høj nok kompression til at kunne startes som en diesel. Det er herfor han skal bruge tændpatronen. den starter forbrændingen. Når den så er varm kan den selv antænde blandingen.

Der er det der kaldes "semidiesel" eller "halvdiesel".

Jeg er ikke 100% med på hvad det er der sker... men ved at det er beskrevet i en bog om "Tyske traktorer" her er det et stort kapitel om Lanz som nok var noget af det fremmeste på glødehovedmotor området.

Så kan du, eller en anden lave en forståelig beskrivelse af funktionerne for en semidiesel eller glødehoved motor vil jeg gerne høre nærmere... Det er jo lidt en klon mellem diesel og benzin...

Også hvis du kan forklare princippet i en stødpumpe....

Glødehovedmotorer anvendtes også meget i fiskerflåden. de var enkelt opbygget og driftsikre. Her opvarmes de oftest med en blæselampe.
de har iøvrigt den fordel at de kan køre på stortset alt flydende der kan brænde... Lige fra diesel over temmelig svære olier og fedt. Det kræver lidt forskellige brændkamre, men eller skulle de kunne....

Kig en tur omkring skibsmotormuseet i Rørvig. Her vil de sikkert gerne vise en startet op... Christian er en fin fyr.. Jeg har fået en rundvisning på en hel eftermiddag..... Set alle delene rundt i diverse skure osv... En oplevelse..

MVH Njord
Ok, jeg overgiver mig, med tiden er det blevet til lidt mere krudt, men det var meget "stort" at opleve, og Rørvig vil jeg da afgjort se, når jeg kommer på de kanter.

Tillykke med de 3.000rolleyes , som du bruger korrekt til at rette migbiggrin Alt går altså op i en højere enhed på denne dejlige side.

Mvh. JørgenE
Hej Njord.
Må jeg så også rette lidt på dig ?
De store Simidiesler der blev startet med start patron, blev ikke startet med et handsving men ved hjælp af trykluft under stemplet, der var stille i bunden af cylinderen så det lige var kammet over på krumtappen.

V.h. Håndværkeren
Annonce
Hej Håndværker...

Den er jeg næsten med på....

Jeg henviser blit til den film der ligge rpå linket! En gangsle lille, men dejlig motor....

De store semidieseler blev startet op på trykluft fra en tank, Har hørt rygter om at det for enkelte skulle være forsøgt at anvende ilt fra flaste, hvilket IKKE er nogen god ide...

Men forklar mig hvordan du vil starte dem op med lufte UNDER stemplet?
en semidiesel er mig bekendt altid en 2 takter og derfor suges luften som bekendt ind i krumtaphuset, og herefter via skullekanalerne op på oversiden af stemlet via motorens bevægelser. Er det ikke i cylinderen der "tilsættes" startluft?

Måske der kan findes lidt mere her: http://www.dieselhouse.dk/ jeg har endnu ikke checket den ordentligt af.... men et besøg værd ( uden at jeg endnu har været der selv... )
.dk

MVH Njord
Hejsa alle.

Har fulgt diskutionen med interesse. Diselmotoren der startes på filmen er en ganske almindelig encylindret forkammer (hvirvelkammer) diselmotor. Man kan også kalde den en diselmotor med indirekte indsprøjtning da dyssen sprøjter ind i lille externt kammer der har forbindelse ind til forbrændingskammeret. På en moderne diselmotor sidder dyssen og sprøjter direkte ned på oversiden af stemplet og kaldes derfor en motor med direkte indsprøjtning.

På en diselmotor med indirekte indsprøjtning er kompressionen ikke så stor som på en med direkte indsprøjtning og derfor skal denne altid forvarmes med et gløderør ved koldstart. Gløderøret er monteret inde i forkammeret (hvirvelkammeret).

Den lille hvide "dims" med den orangerøde spids, der skrues ind i cylinderen kaldes en cigaret og er lavet af presset filt hvor enden er dyppet i svovl. Den fungerer på den måde at motorens kompressionen får den til at gløde og derved virke som et gløderør. Det system brugte man når motoren var uden elanlæg og dermed selvstarter. En sådanne motor var altid monteret med ventilløfter så kompressionen kunne tages af motoren ved start. Det ses og høres tydeligt på filmen hvornår motoren tænder første gang efter at den bliver "kørt" op i omdregninger uden kompression.

Jeg har et topstykke liggende i mine gemmer, der stammer fra en forkammer diselmotor. Vil tage nogle billeder af topstykket senere i aften og lægge det på LDS.

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Hej igen alle.

Som lovet (hvis systemet ellers vil) har jeg uploadet 3 billeder af et topstykke fra en forkammer diselmotor. Motoren hvorpå topstykket har været monteret er en SABB 2G. En tocylindret marinemotor på 1800 cc med en ydelse på sølle 22 HP. Åh ja, vægten 350 kg UDEN marinegear !

For alle billeder gælder at rød cirkel er udgangen fra forkammeret hvori dyssen sidder, grøn cirkel hullet hvor "cigaretten" monteres (proppen mangler) og det ender også i forkammeret og blå cirkel er hullet hvor dyssen skal monteres.

[ATTACH]5562[/ATTACH]

[ATTACH]5563[/ATTACH]

[ATTACH]5564[/ATTACH]

Der er måske nogle der undre sig hvorfor man brugte forkammer princippet ?

I rigtig gamle dage var man ikke i stand til at lave diselpumper der kunne yde et højt nok tryk til at forstøve diselolien tilstrækkeligt så det kunne sprøjtes direkte ind i cylinderen. I stedet sprøjtede man det ind i det varme forkammer og lod varmen fordampe olien. Samtidig er dyssen simplere med kun et (og større) hul. (En dysse til direkte indsprøjtning har mindst 4 huller mig bekendt)

Man kan også sige at det var billigere at fremstille et kompliceret topstykke end en højtrykspumpe og tilhørende dysse med flere meget meget små huller !

Man bruger stadig princippet nutildags. Hvis en motor har et gløderør for hver cylinder ER det en motor med forkammer (indirekte indsprøjtning). Eller vendt lidt om, ingen gløderør = direkte indsprøjtning.

I øvrigt sagde man i gamle dage at princippet gav en blødere motorgang.

Under alle omstændigheder er diseløkonomien knap så fin som på en motor med direkte indsprøjtning.

Det var vist alt, spørg gerne hvis .............

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Hej Njord.
Der må jeg blive dig svar skyldig, jeg har altid haft opfattelsen af at trykluften blev trykket under stemplet, men kan godt se at medmindre stemplet er sat så det lige netop lukker for skylle kanalerne ville luften bare fise lige igennem. Dog får den ikke brænstof op igennem skylleportene men det sprøjtes ind i toppen af cylinderen, som Nitter beskriver det.
Det må være under, for den bruger samme metode når den er kommet igang til at pumpe luft på trykluft beholderen igen.

V.h. Håndværkeren
det kommer oven på stemplet ,husker en satan af en alphadiesel fra1949 3cyl langsomgående 200hk ventilløs to takt (der er lavet mange totakt diesel med ventiler). efter stemplet er drejet til startmærket med enjernstang i svinghjulet trækker man i glideren og luften tvinger stemplet nedaf og den tænder på cyll 2+3 brænstof pumpen slås fra på cyll 1 og den pumber så luft tanken op igen.på 1 cyl maskiner er der inertien fra svinghjulet der kører stemplet op igen til tænding
jacob

jacob faglært svejser IWP

[email protected]

Der er yderligere 29 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis