Fejlfinding på indbygningsovn

Jeg har en Siemens indbygningsovn HB780580S-04 som er kommet med en fejl Er15.
Er der nogen som ved hvordan jeg finder frem til hvad der er galt?
Fejlen opstod i forbindelse med at ovnen foretog pyrolyse, tænker at ovnen er blevet overophedet.
Jeg har set på de 3 varmelegemer, som umiddelbart ser fine ud.
Når jeg tilslutter strømmen låser ovndøren og i displayet står: Kontakt serviceværksted Er15.
Jeg har for ca. 1 år siden udskiftet det øverste varmelegeme også i forbindelse pyrolyse, da kunne jeg se at varmelegemet var brændt af.
Kan jeg måle mig frem til fejlen?
Hvordan måler man på et varmelegeme?
Hvordan måler man på en overophedningssikring?


Mvh HeJa
46 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Om du kan måle dig frem til fejlen afhænger af fejlens årsag.
Du kan måle om varmelegemet er i orden ved at måle på Ohmområdet med dit multimeter.
Overhedningssikringen er enten afbrudt eller lukket. Altså måling med Ohmmeter. Nul Ohm betyder, at sikringen ikke er afbrudt.

fase
Jeg har endnu ikke købt et multimeter, men jeg har prøvet at sætte strøm på alle varmelegemerne, og de blev alle varme, så jeg tænker de er OK. Jeg har også prøvet at "gå uden om"/kortslutte det som jeg troede var en overophedningssikring, men som Siemens kalder en temperatur begrænser. det ændrede ikke ved noget, den låser stadig ovnlågen og kommer med samme fejlmelding i displayet.
Jeg har ikke i Siemens reservedele fundet nogen ​andre sikringer.
​Hjælp - nogen forslag?


Mvh HeJa
På min ovn med pyrolytisk rens låses ovnen også til temperaturen er faldet til under et vist niveau. Det tyder på at temperaturføleren ikke virker som forventet. Har du prøvet at tage strømmen fra ovnen, og se om den så slår låsen fra?

fase
Ja, jeg har flere gange slukket for strømmen og den slår ikke låsen fra, det må jeg selv gøre manuelt. Når jeg så igen tilslutter strømmen låser ovndøren og kommer med samme besked i displayet som tidligere beskrevet. Nu har jeg købt et multimeter, kan jeg måle om PTC- sensoren virker?
PS: Jeg har kun lidt forstand på elektronik, så beskriv venligst så udførligt som muligt hvordan.

Mvh HeJa
Hvis man googler fejlen, kommer den fordi ovnen har registreret en temp. På over 380grader, gerne ved pyrolyse. Men gerne skulle forsvinde ved afkøling igen.

Så tænker det er termperaturer føler der måske er defekt, som på en måde melder om for høj temp.
Annonce
Hvordan kan men tjekke om temperaturføleren er defekt? Det er jo en dyr måde at fejlfinde på, ved bare at gætte hvilken komponent der er  defekt.
Er en PTC-sensor det samme som en temperatur føler?
Hvis det f.eks. er en blæsermotor som er defekt, vil ovnen så også komme med samme fejlmelding?

Mvh HeJa
En PTC føler (Positiv Temperatur Coefficient) er temperaturføler. Dens modstand øges med stigende temperatur.
Du kan måle PTC modstanden med dit instrument indstillet på Ohm området. du skal have den ene forbindelse til føleren demonteret for ikke at måle en forkert værdi. Prøv at kortslutte føleren for at se om låsen på lågen åbner sig.

fase
Det er en PTC sensor som på billedet for neden, hvor måler jeg på den? og hvordan kortslutter jeg den?
Som man kan se på billedet er det et meget lille stik.

Mvh HeJa
Hvis vi benævner kontakterne på stikket 1 - 2 - 3 fra oven og ned, så måler du mellem 1 og 2, mellem 1 og 3 samt mellem 2 og 3. Desuden måler du mellem stel/metallet og hver af kontakterne. det sidste for at finde ud af om et af kontakterne er forbundet til stel. Du noterer dine måleresultater på et stykke papir og skriver dem i et indlæg. PTC modstanden har en bestemt værdi ved f.eks. 20 grd C. Hvis du varmer modstanden op skal modstanden stige.

fase
Der er kun måling mellem 1-3 som er 0,547 ohm. og altså ingen udslag på de sidste 5 muligheder.
Jeg tilsluttede så det runde varmelegeme, og målte så mellem 1-3 og konstaterede at modstanden steg i takt med at varmelegemet blev varmere.


Mvh HeJa
Der er yderligere 36 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis