Opretning af spærfod på gitterspær ved adskillelse?!?

Jeg har de viste gitterspær på 15 grader og med et spænd på godt 8m, af den gamle håndlavede slags med brædder sømmet på siderne.
Hen over stuen spænder de den fulde bredde uden nogen væg til understøtning og loftet (spærfoden) hænger her mere end 5cm inde omkring midten af loftet. Udvendigt kan man også ane at taget har "sat sig" lidt når man ser flugten hen over tagpladerne.
I forbindelse med renovering vil jeg gerne sætte gipsplader på loftet og få efterisoleret loftrummet (og måske også nogle solceller på taget). Alt dette føjer jo ekstra last til spærene som forventeligt kommer til at hænge endnu mere :-(
Jeg er derfor interesseret i at få dem til at hænge mindre - og helst uden jeg skal til at sænke hele loftet (der er ikke for meget højde at give af)
Mit spørgsmål er nu om der er nogen der har praktisk erfaring med at rette sådan nogle gitterspær op ved at modificere tængerne (eller hvad de brædder der sidder som skråstivere på siden af spæret nu hedder). Jeg mistænker dem nemlig for at være "skredet" lidt i sømmene der hvor de er fastgjort til spærhoved og -fod.
Jeg forestiller mig noget i retning af at: 
  1. understøtte spærhovedet i knudepunkterne (der hvor tænger er fastgjort) gennem nogle huller i loftet
  2. understøtte spærfoden i knudepunkterne
  3. fjerne tænger 
  4. hæve spærfoden i de understøttede punkter
  5. montere tænger igen 
  6. fjerne understøtninger
Er det praktisk muligt med tag på og det hele?
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sådan som du beskriver det så er det hele spær enheden som er sunket. Det går ned inde i rummet og taget er også sunket lidt.
Problemet er lidt at den nuværende vanderette bjælke, nu står i en lille bue, Prøver du at rette den op, vil den i mange år prøve at komme ned i denne stilling igen. Den vil altså modarbejde. Men det kan nok ordnes alligevel. 
Du skal have en stål eller limtræs bjælke op på loftet. Denne skal ligge af på gavlen og på den midter mur som angiveligt er længere inde. Den skal så ligge de 5 cm over nuværende bjælke. Så skal der laves en slags bøjler med gevind eller andet som kan trække bjælken op. Det er ok midt på. Så vil bjælken kun få et spænd på 4 m og derfor sagtens kunen holde. Så får du også taget rettet op samtidig.
Den skal ramme muren i midten, men må godt gå lidt skrå hen til gavlen hvis skorsten er i vejen. 
Hvor stor en bjælke kommer an på længden. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Er din stue 8 m bred og 11 m lang ? Måske en søjle midtvejs. Jeg har set sådan en tvungen søjle, men den var udført som en smuk skulptur. 
Du må vise en plantegning så det er til at se en løsning. Den du beskriver hjælper desværre ikke. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Dine gitterspær ligner ikke det konstruktionsprincip man normalt brugte fra TRÆ-2-3, er der henvist til noget konstruktionsprincip på tegningen?

Vedhæfter konstruktionsprincippet fra TRÆ 2-3.
Du bør kontrollerer dimensionerne, for spær og fod, i forhold til vedhæfter TRÆ 2-3.

Gitterspærene behøves ikke nødvendigvis være sunket, de kan også være "født" med en forkert pilhøjde.

Du kan højst sandsynlig ikke "hæve " ned bøjningen, ved understøtning/hæve i knudepunkterne.

Du er nødt til at fjerne både isolering og loftbeklædning.
Derefter understøtte i kip, uden hævning.
Løsne/fjerne alle søm på tænger i/på tagfoden, ca. 80 søm/gitterspær.
Hæve tagfoden og derefter nye søm i tænger/tagfod.

Alternativ er nye gitterspær, i samme ombæring med nyt tag.
Hej GSH,
Tak for dit svar og de vedhæftede sider fra Træ 2-3.
Jeg kan godt se at mine spær ikke ligner dem fra Træ bøgerne (hvilken udgave er de udsnit du har sendt fra?).

Ift. konstruktionsprincip:
Det eneste jeg kan se henvisninger til, er en unavngivet tabel i "Ståbi" ifbm. valg af dimensionen til spærhovedet (i de vedhæftede beregninger). Gad vide om "Ståbi" er en forgænger til Træ 2-3?
I øvrigt undrer det mig at de i beregningerne inkluderer udhængene (2x 40cm) i spændvidden og ikke nøjes med afstanden mellem fodremmene (8,3m). 
Annonce
ev elmand skrev den 22-11-2023 23:31:47

Er din stue 8 m bred og 11 m lang ? Måske en søjle midtvejs. Jeg har set sådan en tvungen søjle, men den var udført som en smuk skulptur. 
Du må vise en plantegning så det er til at se en løsning. Den du beskriver hjælper desværre ikke. 

Hej Erik

Husk nu hvad mit spørgsmål gik på   

Jeg efterlyste erfaringer med korrektion af de eksisterende spær. Det gjorde jeg fordi der som sagt ikke er andre bærende vægge på førstesalen end ydervæggene. Huset er i tre etager inkl kælder. Derfor er det også "upraktisk" at skulle indlægge en bjælke, da det vil kræve kran og et hul i den murede gavl  7-8m over jorden.

Hej Chov

TRÆ 2-3, Gitterspærfag, er udgivet af Træbranchens Oplysningsråd, min er fra 31. marts 1966.

STÅBI bøger er udgivet af Teknisk Forlag
De findes i flere branche udgaver. Har selv Maskin Ståbi, VVS Ståbi og Ventilations Ståbi

Der må så også findes f.eks. a la Bygning Ståbi.


GSH skrev den 23-11-2023 14:09:44

Hej Chov

TRÆ 2-3, Gitterspærfag, er udgivet af Træbranchens Oplysningsråd, min er fra 31. marts 1966.

STÅBI bøger er udgivet af Teknisk Forlag
De findes i flere branche udgaver. Har selv Maskin Ståbi, VVS Ståbi og Ventilations Ståbi

Der må så også findes f.eks. a la Bygning Ståbi. 
Det vil jeg forsøge at undersøge - Beregningerne er lavet tilbage i slutningen af 50'erne, så der skal nok graves dybt   
Googlede lige Ståbi.
Der findes ingen Bygnings Ståbi, det nærmeste er højst tænkelig Teknisk Ståbi.
Gætter at dine spær er omtalt i Teknisk Ståbi, bogen kan højst tænkeligt lånes på Biblioteket.

Ståbi bøger findes på følgende: Saxo.dk eller gucca.dk

Hvad dimensioner har dine spær og Fod?
Ved at sammenligne med de datablade, jeg har sendt, er det måske muligt at sige hvor stærke dine spær er for evt. Solceller.
Tegningen og beregningerne siger jo 5" x 2-1/2" og 4" x 2-1/2" for hhv. hoved og fod. Jeg måler den til omtrent det samme: 127mm x 63mm og 102mm x 63mm. Tængerne er 102mm x 25mm.
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis