Badeværelse og gulvvarme på 1 sal.

Hej Lds’ere
Jeg skal i gang med at renovere et badeværelse på 1 etage i et rækkehus fra 1987, og har brug for lidt hjælp.
Første spørgsmål er om jeg kan udskifte radiatoren med gulvvarme. Altså kan jeg tilslutte gulvvarme direkte på de rør der i dag går til radiatoren? Jeg har vedlagt et billede af radiatortilslutningen. 
Det andet spørgsmål er hvordan i vil gribe opgaven an. Min ide er at fjerne det gamle gulv, ligge spånplader med riller til gulvvarmeslanger inkl varmefordelingsplader, så gulvarmeslanger, gulvpap og fermacell plade, vådrumssikring og til sidst klinker. Lyder det korrekt? Selve installationen skal selvfølgelig foretages af vvs’eren, men jeg vil gerne selv lave forarbejdet. Jeg har vedlagt billede af eksisterende gulvkonstruktion. 
På forhånd tak for hjælpen og evt gode ideer. 
Henrik
24 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er flere ting i det.
Du kan nok ikke tilslutte gulvvarme direkte til rørene som har trukket radiator.
 Det kunne lade sig gøre hvis det er et betongulv så man kan lægge rørene fra midten af rummet som en hårnål, på den måde kommer fremløb og retur til at ligge hver anden, på hele gulvet. Så bruges en retur termostat. Så udligner man at fremløb er meget varmere end retur. 
Men VVS kan montere en lille mini blandesløjfe med egen pumpe. Det kn måske være i skab under håndvask. 
Når man har let gulvvarme som du påtænker så er det varmefordelings plader, og det egner sig ikke til den gammeldags retur termostat metode. 
Så kommer gulvopbygning. Her skal du have noget stift konstruktion under spånplader med riller, fermacel er mig bekendt ikke godkendt til formålet. Og afstan ilemmel bjælker er sikkert for stor. 
Jeg har lavet en konstruktion hvor den stive del af konstruktionen ligger nede imellem bjælker. Der er skruet lægter på siden af bjælker, og med 60 cm afstand ligger der lægter på højkant på tværs imellem bjælker.  Jeg har savet hak i både de langsgående bjælker og i enden af de tværgående, for at få det til at kunne være der. Når der så er isoleret kommer der gulvspånplade.som skrues må lægter. 
Overkant af de tværgående skal være i netop den højde så overkant af varme fordelingsplader er lige et par mm over toppen af bjælker. 
Varmeslanger lægges parallel med bjælker og der hvor de skal krydse laves et lille hak i bjælker. 
Så udlægges gulvpap ( for at modvirke knirken fra varmeslanger) gulvgips, vådrums membran spartel osv. 
Laver du det med bruse niche kan du med fordel lægge 2 lag gulvgips på det meste undtagen i bruseniche. Så har du allerede startet med at give fald på gulvet. 
Måske skal der være en lille kant op ved døren for at få fald nok. Der skal kunne stå 3 cm vand over afløb før det løber ud i andre rum. 
Når du har lagt varmeslanger ud lægger du et stort stykke klar plastik ud over hele gulvet, tegner alle varmeslanger ind samt gulvafløb m.m 
Så har de senre dette kort at lægge ud hvis der skal skrues igennem gulvet. Bare skrue igennem plastik og hiv det væk bagefter. 
I stedet for gulvspånplade med fræsede riller har jeg brugt 22 mm høvlet forskalling. Så kan man bedre på afstande til at passe imellem bjælker. Hver anden afstand imellem forskalling skal lige bestemt være 22 mm så det passer med varmefordelingsplader og 20 mm rør. 




Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
De 60 cm afstand på lægter er understøttelses krav på gulvspån.
Man anbefaler at man ikke bruger for store fliser, Højst har 30 cm på den største led. . 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Du kan se hvordan jeg har gjort her. Jeg har lavet det med varmeslanger nedstøbt i beton og det kan man diskutere om det er smart i vore dage, men lige netop til et badeværelse er det ikke nogen helt dårlig ide, efter min mening. VVSeren har monteret en ventil til styring af gulvvarmen inde i cisternekassen til toilettet.
Jeg kan se på projekt fra perhans at der faktisk er lavet sådan en minishunt.
Det han har lavet er beton på svalehale plader. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Tak begge for gode svar. Perhans, det ser rigtig godt ud, det du har lavet. 

@ Erik: Tak for uddybende svar. Jeg har kigget lidt videre på nettet, og som jeg læser dit forslag, så er det meget lig det her fra dansk industri: 
https://www.danskindustri.dk/medlemsforeninger/gulvbranchen/gulvfakta/tekniske-egenskaber/gulvvarme/gulvvarme-indbygget-i-barende-gulv/

Og så må jeg tage en snak med en VVS'er om tilslutningsningsmuligheder. 

Hvad med isolering - fylder man hulrummet helt op til det nyt gulv, eller behoder man bare de ca 100mm der allerede er lagt i gulvet?

Henrik
Annonce
Du fylder alt det isolering i der kan være der. Man skal jo overholde nye krav da gulvvarme er en ny konstruktion. Men i dette tilfælde kan det være umulig p.gr.a højder. Men det tab du får kommer jo til gavn i rummet neden under. 
Og hold da op, jeg troede det var noget jeg havde fundet på,   og så står det i en vejledning fra gulvbranchens fællesråd.   

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Erik,
Et enkelt spørgsmål mere. Da der er tale om et badeværelse på maks 8 kvm, så kunne jeg vel nøjes med 16mm slanger? Og derfor 19mm forskalling - eller hvad tænker du om det? 
varmefordelings plader til 16 mm slanger er 180 mm bred, hvor imod de til 20 mm slanger er 280 mm bred. 
2 x 100 mm forskalling plus afstand fylder 220 mm så en 180 mm varmefordelings plade vil ikke helt kunne nå. Så kommer det også an på din bjælkeafstand / fordeling  for at få det fyldt op så der er varmefordelings plader ind over bjælker også. Så der skal lige regnes lidt når du kender målene. 
Det giver jo kun 3 mm i højde besparelse.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Det giver god mening - jeg tænker jeg bare kører med 20mm... 
Hej igen Erik, 

Jeg er nu ved at være klar til selve opbygningen efter at have brugt en del tid på klargøring. 

Jeg kan nu se at der er ca 50cm mellem bjælkerne, hvilket jo ikke helt kommer til at gå op med 2 gulvvarmefordelingsplader mellem hver bjælke - men jeg tænker man bare må få det til at passe? 

Men hvad med vendingerne. Hvis jeg laver det hele i forskallingsbrædder, skal jeg så bare forkorte brædderne og vende 'i luften'? 

Og det med 3 cm op til tilstødende rum - det sikres vel med et dørtrin? Der er da aldrig et trin ned til et badeværelse?

Pft 
Henrik
Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger. 
Få 25% rabat med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også