Jeg er helt enig med Njord, og mener i øvrigt heller ikke PeterR er "helt hysterisk". Har netop haft en diskussion med en inkarneret ryger i familien, som holdt på, at "gensidigt hensyn" var løsningen, og at rygerne bliver forfulgt.
Problemet er bare, at de færreste rygere uopfordret undlader at ryge, hvor det kan genere, og der er desværre altid nogle (få), der ikke en gang reagerer på høflige opfordringer. Derfor er forbud efter min mening den eneste løsning.
Som Njord skriver, kan der være steder, også på en arbejdsplads, hvor røg ikke giver gener, men det er snarere reglen end undtagelsen, og realiteten er altså, at de steder, hvor der ikke er decideret rygeforbud, der betragtes det af de fleste som værende i orden at ryge (her har det altid været, og er stadig, ikke-rygerne, der skal vise hensyn til rygernes behov).
Jeg synes fx det er dybt mærkeligt, at storrygere nærmest har fast pladsreservation i s-toget, fordi der ikke er andre, der kan holde ud at opholde sig i den 1/4 af toget, hvor rygning er tilladt! I resten af toget får man så glæde af en "fortyndet" udgave af røgtæppet.
I øvrigt er forbud mod rygning på offentlige steder ikke et "indgreb i folks livsstil" - det er ikke forbudt at ryge, bare man gør det derhjemme eller i det fri, hvor det ikke generer/skader andre!
Er det i øvrigt ikke pudsigt, at det er tilladt at udsætte andre for kræftfremkaldende røg på et hospital, mens det er forbudt at krænke deres blufærdighed ved fx at dyrke sex i en park
:!:
At sammenligne med biler er nok det tætteste på en seriøs sammenligning af den påvirkning, røgen har, men der er den væsentlige forskel, at biler ikke er en livsstil, men en væsentlig del af vores samfunds infrastruktur.
Mvh
Thomas
P.S.: Jeg er ikke hysterisk, men synes virkeligheden viser, at "det gensidige hensyn" ikke virker i større sammenhænge - til en intim familiemiddag er det ok, men så snart der er mange mennesker sammen (specielt, når de ikke kender hinanden!), ryger hensynet som regel!