Hvilken isolering til gasbetonhus?

Hej LDS

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg har forsøgt at finde lignende i søgefunktionen, og efter at have læst flere tråde, må jeg konstatere, at det ikke har været muligt at finde svar på vores situation.

Jeg forsøger herunder efter bedste evne at skitsere situationen, vi gerne vil have råd og vejledning til.

Vi er pr april 2022 flyttet ind i et hus lavet af let/pore/gasbeton udført i 1972-1973. Der er tale om selvbyg og der er ikke lavet isolering ud over det, gasbetonen selv har kapacitet til. Vi står i en situation, hvor der skiftes gulve, vinduer og såkaldt "mangelfuld kantisolering" i flere rum, da der i disse har været problemer med kuldebroer og fugt. Sælger har opsat gipsvægge direkte på gasbetonen, hvilket har resulteret i fugt, og disse er naturligvis pillet ned.
Det, jeg gerne vil gøres klogere på, er, hvorledes vi opnår den bedste isoleringsevne sammenkoblet med et godt indeklima. Pt står værelserne med ydervæg som "rå" gasbetonvægge. Vi har søgt vejledning hos de murere, der har været forbi, og kort sagt er det meget uenige. Nogle er fortalere for en indvendig isolering med nogle "plader" jeg ikke husker navnet på, og andre er fortalere for en udvendig isolering, der angiveligt kan laves på flere måder. Til historien hører også, at vi på et tidspunkt gerne vil ændre på husets æstetiske udtryk, og gøre husmuren helt "glat".
Tidsmæssigt står vi til at få skiftet vinduer til oktober, dermed er der et lille "vindue" hvor vi lige kan tænke os om.
Økonomisk er der også en faktor, da vi, såfremt det viser sig at være en meget væsentlig udgift, kan være nødt til at udskyde eller opdele projektet af flere omgange. Vi er bestemt interesserede i at få det lavet ordenligt første gang, og dermed evt. tage det i mindre bidder.

Såfremt der er faktorer, jeg ikke har fået med, så må I endelig spørge, så jeg kan uddybe.

Rigtig god dag til jer, og på forhånd tak.

Vh.
30 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Sådan en gasbeton væg er jo en gave til udvendig isolering.Sæt eller få sat en fasadebats og slut men en gang puds. Der er for mig at se kun fordele. Du undgår kuldebro ved indvendige vægge. og du spare et betrakteligt spild af indvendig plads. Udvendig efterisolering tæller ikke i bebyggelsesprocent (skal bare meldes til bbr). Når I så får nye vinduer sætter I dem ud så I undgår kuldebroen der.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Hej Kovas

Tak for dit input.

Kan du sige noget om pris/m2? Og er det en tømrer- eller murermæssig opgave?

Mht vinduer, så har vi planer om at skifte hele vejen rundt - dvs., at nogle vinduer formentlig vil blive skiftet inden en evt. udvendig isolering, som du nævner. Hvorledes vil vi kunne løse de pågældende vinduer/isolering i de områder? Som sagt vil det være meget prisafhængigt, hvorvidt det hele vil kunne laves i samme arbejdsgang.

På forhånd tak.

Vh. 
Jeg har et sommerhus fra samme periode bygget i gasbeton. Hvis det skal isoleres yderligere bliver det helt sikkert en udvendig isolering. Hvis I vil have pudsede ydervægge er det smart at få det lavet på en gang. Vinduerne skal nok trækkes med ud for at det skal se pænt ud.

En gammel 20 cm gasbetonmur isolerer cirka som 50 mm Rockwool. Så der skal 150 mm ekstra på. Det er meget at tage af boliarealet indvendigt.
Hej GodeVen

Tak for dit input.

Har I nogen ide om en ca. pris pr/m2 på sådan et projekt? - og dertil en pudsning?

Jeg mener bestemt, at der er 30 cm blokke her, så vi er jo nok ude i mellem 100-150mm ekstra, ikke sandt?

Vi har selv været største fortalere for en udvendig isolering alene af den grund, at det ikke æder af indvendige m2 samt evt ændring af oprindelige installationer. Vi er mest i tvivl om, hvorvidt en udvendig isolering kan "ånde" ovenpå den rå gasbeton, da vi nødig vil stå i en situation, hvor vi på et tidspunkt bøvler med fugt, dugpunkt og andet relateret til diffusionsåbenthed mm.

God dag :-)

Vh. 
Du bestemmer selv hvor meget isolering du vil ha. Du skal ikke overholde nogle bestemte krav. En 30cm gasbeton er absolut diffusionstæt  så det er ude ved vinduerne (hvis du flytter dem) at du skal være opmærksom på at der er tæt. Nej jeg kender ikke prisen den kan du lige så godt søge som jeg kan. Søg facadeisolering.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Annonce
Tak, Kovas.

Jeg tænker også på den måde. battsene skal sættes op på. Hvad kan det koste i materialer? Og jeg går ud fra det er en tømrer, der kan udføre det?

Vh. 
der må være en meget god grund til du køber et hus der skal renoveres, uden en plan.
Den bedste løsning, og dyreste, er fuld muring.
alt efter om taget skal skiftes, vinduer og døre flyttes, laves der ny sokkel rundt om huset og mures ny facade op.
Efter selv at have gjort det, kan jeg sige at det er langt den bedste løsning.
Jackjakson skrev den 04-07-2022 17:46:53

der må være en meget god grund til du køber et hus der skal renoveres, uden en plan.
Den bedste løsning, og dyreste, er fuld muring.
alt efter om taget skal skiftes, vinduer og døre flyttes, laves der ny sokkel rundt om huset og mures ny facade op.
Efter selv at have gjort det, kan jeg sige at det er langt den bedste løsning.

 Hej Jackjackson


Tak for dit input.

Ja, det er jo helt sikkert en større omgang, omend en, der bestemt skal overvejes som mest langtidsholdbare løsning.

Jeg vil prøve at gå videre med ideen. Jeg går ud fra, at en hulmursisolering i samme ombæring vil være naturligt?

Vh. 

Vi har også et hus i gasbeton. Og vi havde ingen plan, fa vi overtog... det var måske dumt, men så kloge blev vi først senere 😀
Vi har isoleret udvendigt. Jeg mener vores blokke er 23cm tykke..
Gør dig selv den tjeneste at grave fri om soklen, så den bliver isoleret også.. det hjælper også gevaldigt! 

Jeg aner ikke hvad det koster, men ring til en murer, eller et firma der er vant til det. Hvilket område er I i? 
Når I skal have det gjort, så tænk lige ind, hvor I kunne finde på at montere lamper, holder til haveslange, tørresnor eller hvad I kunne finde på at fastgøre på husmuren.. pudslaget holder intet, så der skal lige klargøres.. det kan også give mening at trække udendørs strøm, kablerne kan let gemmes under isoleringen. 


 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

SkalFlex har nogle ret gode beskrivelser + videoer af deres facade-isoleringssystem. Kan anbefale at læse/se det igennem for at blive klogere på systemer af denne type.

https://skalflex.dk/shop/systemloesning/isolering-udvendig/facadeiso-mineraluld.aspx

For at få en idé om materiale-priser, så skal du have et tilbud fra det lokale byggemarked. Men mener at SkalFlex f.eks. løber op i omkring 4-500 kr per M2 i materialer. Men der er med forbehold for at det er noget tid siden vi lavede vores.


Der er yderligere 20 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også