Afstivning hanebåndsspær

Hvor bekymret skal jeg være for manglende afstivning mellem spærene? Mit 98 år gamle hus har kun taglægterne på tværs af hanebåndsspær, jeg kan ikke se andet (i loftrummet). 

Der ligger Decra ovenpå eternit så er ret let tag, og vi er ikke meget udsat ifht vind. Dog er vestgavlen sjusket forhøjet på et tidspunkt, og pudset ser ud til at revne i sammenføjningen. I forbindelse med at vi skifter listeloft lagt på det gamle ud med gips mellem hanebåndene, opdager jeg at de brædder jeg troede var en solid og gennemgående gangbro (som jeg kan forstå kan være stabiliserende) slet ikke sidder fast. Når nude to lag brædder i loftet på 1.sal er fjernet er der ikke meget tilbage på tværs. Skal jeg have fat i en ingeniør, eller en rulle vindtrækbånd? 
44 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Rantzau
Rantzau
2231 2970
Spærkonstruktionen ligner noget der oprindeligt er tækket med strå som er meget fleksibelt.

Eternit er langt senere, men er også et let tag. Problemet er bare at eternit ikke er så fleksibelt - det revner ofte på så spinkel en konstruktion.

Det er nok grunden til der efterfølgende er lagt Decra.

Med mindre du har tænkt på at tække med strå, vil jeg anbefale du får vindafstivning med metalbånd.

Hanebåndene bør du lade sidde urørt.

Gavlmurene er sandsynligvis senere forhøjet med bastardmørtel. Det rigtige vil være at få udbedret med kalkmørtel, da jeg er ret sikker på et 98 år gammelt hus er opført med kalkmørtel.

Ren kalk- og bastardmørtel spiller bare ikke godt sammen.

Gangbroen har ingen stabiliserende indvirkning på spærrene.
perhans
perhans
653 4320
Borghild skrev den 26-01-2020 22:51:58

Skal jeg have fat i en ingeniør, eller en rulle vindtrækbånd?
I princippet ja men hvis det har holdt i 98 år så ville jeg sove forholdsvist roligt.

 

Borghild
Borghild Trådstarter
34
Tak for svar begge to. Jeg hører jer sige at jeg ikke skal være bange for at spærrene vælter som dominobrikker bare fordi det halve ton puds og brædder nu ligger i haven og vi har midlertidig loft til kip, men at en afstivning kan overvejes ved anledning. 
Annonce
Borghild
Borghild Trådstarter
34
Rantzau skrev den 27-01-2020 08:28:21

Spærkonstruktionen ligner noget der oprindeligt er tækket med strå som er meget fleksibelt.

Gavlmurene er sandsynligvis senere forhøjet med bastardmørtel. Det rigtige vil være at få udbedret med kalkmørtel, da jeg er ret sikker på et 98 år gammelt hus er opført med kalkmørtel.

Det skulle gerne være med tegl oprindeligt, men mørtelen har du fuldstændig ret i. Vi har lige repareret sokkel med kalkmørtel, der var simpelthen cement og den var selvfølgelig helt løs. 

 

Rantzau
Rantzau
2231 2970
Jeg glemte at spørge om hvor langt der er mellem spærrene. Er der over en meter tvivler jeg på det oprindelig har været med tag, men man kan jo aldrig være sikker.

Under alle omstændigheder vil jeg anbefale at vindafstive nu - det skader aldrig.
Borghild
Borghild Trådstarter
34
Der er 75cm imellem, og spærrene og hanebåndene er lidt forskellige men 10-15x10-15cm. Såvidt jeg kan se på diverse diagrammer på google er det med løs top og med fodrem? De lodrette streger på snittegningen ved jeg ikke lige hvad er, jeg kan ikke se spor efter skunkstolper og der er bestemt ikke nogen nu.

Har ringet til et par-tre tømrere som siger fra "pyt" til "det tager jeg gerne timebetaling for at kigge på hvis du synes det er nødvendigt", men det er måske en anden faggruppe jeg skal have fat i? Det er mest for min egen søvnkvalitet så lige her vil GDS ikke afhjælpe problemet. 

Annonce
Rantzau
Rantzau
2231 2970
Med en spærafstand på 75 cm, har du nok ret i at huset oprindeligt er født med tegltag. Selv om tømmeret umiddelbart lyder lidt klejnt, er der ingen grund til bekymring - det holder såmænd nok også de næste 98 år.

De lodrette streger er markering af skunk. De blev ofte udført af krydssømmet brædder beklædt med rørvæv og pudset. De er også ofte efterfølgende fjernet uden at efterlade spor - de var stort set aldrig nedfældet i spær og etageadskillelsen.

Med det in mente vil en yderligere vindafstivning næppe have den store effekt.
Borghild
Borghild Trådstarter
34
Rantzau skrev den 27-01-2020 21:16:39

Med det in mente vil en yderligere vindafstivning næppe have den store effekt.

Tusind tak for udførlig svar. Jeg vil sove bedre i nat end i går, jeg lå simpelthen og lyttede efter knagende spær... Sådan er livet som hus-novice, det er godt der er kyndige folk der gidder forklare! 

ev elmand
ev elmand
16730 7480
Skal du have udnyttet loftet med ny isolering og gips plader / fibergips på den skrå flade ?
I så fald vil det give en god skive effekt og være lige så god som enhver krydsafstivning.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Borghild
Borghild Trådstarter
34
ev elmand skrev den 27-01-2020 21:57:44

Skal du have udnyttet loftet med ny isolering og gips plader / fibergips på den skrå flade ?

Nåh ja, jeg tænkte ikke over at det også kunne give noget. Det bliver ikke til kip, men skråvægge på 1.sal får fibergips mellem spær (dog kun lægter på siden af spærrene, ellers er der ingen plads til isolering) og hanebåndene får lægter både langs spær og på tværs, og gips mellem. Lige nu er der kun meget bløde og udtjente cellutexplader og krøllet mineraluld i skråvægge, så fibergips og kingspan bliver helt sikkert stivere. Jeg vil skyde på det giver afstivning mellem spær på 2/3 af længden fra tagfod til kip, plus mellem hanebåndene. 

Der er yderligere 34 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Hæve gangbro
    Lav-Hus (12 svar)
  2. Isolering af loft
    Lav-Hus (13 svar)
  3. Efterisolering af loft
    Lav-Hus (6 svar)
  4. Hanebånds-/gitterspær og bærende vægge
    Lav-Hus (6 svar)
  5. Gangbro
    Lav-Hus (2 svar)
  6. lave gangbro på loft
    Lav-Hus (1 svar)
  7. Efter isolering af hus fra 1970
    Lav-Hus (8 svar)
  8. nyt tag/renovering af let tag
    Lav-Hus (18 svar)
  9. Efterisolering af loft; gangbro og dampspærre
    Lav-Hus (6 svar)
  10. Fjerne indervæg
    Lav-Hus (5 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her