Jeg står og skal i gang med et større renoverings projekt af vores hus fra 71 her til sommer. Jeg har 6 uger hvor jeg kan arbejde fuld tid på projektet. Der skal laves køkken, badeværelse, bryggers og entré. Der kommer murer og vvs mand på det som jeg ikke kan eller må lave. Derudover vil vi ligge nyt gulv i resten af huset. Det samlede areal er i alt Ca. 130 m2. Gulvet i huset ligger på gulvstrø med 12cm luft ned til klaplaget. Der ligger 5-7 cm isolering. Gulvet er som sådan hverken plaget af kulde eller træk. Gulvet er ret slidt og knirker flere steder så det skal af. Det ligger direkte på gulvstrøne.
Egentlig ville vi gerne have gulvvarme i hele huset men som jeg kan læse rundt omkring på nettet bla. herinde så er der alt for lidt isolering i gulvet til at man bør lægge gulvvarme. Min vvs'er mener dog at det vil være ok med den mængde isolering og så gulvvarme plade på gulvstrø.
Spørgsmålet er så, hvad skal jeg gøre?
Overvejer at droppe gulvvarmen og så beholde den nuværende isoleringsmængde.
Hvis det skal laves efter forskrifterne så skal der vel graves ud og isoleres. Men hvor meget skal jeg grave af for at lave det korrekt. Kan jeg "bare" grave 30 cm. Ned og lægge eks. 300mm eps 80 eller skal der etableres drænlag og andet nedenunder?
Håber på lidt konstruktive indput