Hvem ved noget om strøm i vejen og i ens hus?

 Følg tråden
katmus
katmus
Indlæg: 241
Postnr: 2800
katmus katmus

Jeg er lidt blank på el området.

Vil gerne forstå det.

jeg har et hus fra 50'erne og generelt er min vej og huse fra dengang.

Vi må have strømmen gravet ned i vejen for der er ingen master ud over lysmaster,

jeg har EL bil og fik lavet en installation i garagen på 22 KW som i tavlen fik sin egen grp.

Som jeg husker det på en 32 amp sikring?

Det kabel der kommer ude fra vejen til min tavle ser ud til at være originalt fra 50'erne og jeg tror det er 6 kvadrat.

men hvor meget strøm har jeg egentlig ude fra vejen og har jeg nok hvis jeg bruger de 22KW + andet EL i huset?

Katmus
kovas
kovas
Indlæg: 1542
Postnr: 9670
kovas kovas

Der er noget galt med dine tal. 22kw = 22000w  det ville kræve ca 100amp 220vx100amp en 32amp sikring kan levere ca 7000w = 7kw

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
katmus
katmus
Indlæg: 241
Postnr: 2800
katmus katmus Trådstarter

det tror jeg gerne :-)

Men hvad jeg er sikker på er at jeg lader min elbil med 11KW via rødt CE sik i carport og min elektriker sagde at jeg kunne få et stik mere med samme effekt.

Samt at det kører på sin egen gruppe i tavlen.

Katmus
Bent Andersen
Bent Andersen
Indlæg: 1982
Postnr: 0000
Bent Andersen Bent Andersen

Der skal ganges med 3, da det ret sikkert er en 3-fase installation:

230 x 32 x 3 = 22.08 kW


KimK
KimK
Indlæg: 84
KimK KimK

Dit netselskab kan oplyse hvor stor stiksikring der sidder i kabelskabet ind til ejendommen.

Kontakt netselskabet i dit område.

MVH KimK

katmus
katmus
Indlæg: 241
Postnr: 2800
katmus katmus Trådstarter

25 ampere forsikring og 4x6 har jeg fået oplyst.

Det er vist ikke særlig meget kan jeg forstå :-)

Katmus
katmus
katmus
Indlæg: 241
Postnr: 2800
katmus katmus Trådstarter

Med mit 6 kvadrat kabel ind til huset kan det vel ikke engang øges uden at det kabel skiftes?

Katmus
groundz
groundz
Indlæg: 41
Postnr: 9200
groundz groundz

3 faset forsyning beregnes ud fra

P=U×I×1,73

22170=400x32x1,73

groundz
groundz
Indlæg: 41
Postnr: 9200
groundz groundz

Hvis det er rigtigt at der kun sidder en 25A sikring ude i din vej har du et problem i din installation. For at den kan være lovlig skal der være en faktor på 1,6 mellem sikringsstørrelser. Det vil sige hvis du har en sikring på 32A skal der sidde en på minimum 51,2 ude i vejen. Hvis der er lavet på regning har elektrikeren ikke forholdt sig rigtig til din installation. Det vil opstå et problem i den situation hvor du belaster din hovedsikring med mere end 25A og den springer. Her har du ikke mulighed for at skifte sikringen selv, og det er ikke helt billig søndag aften.

Det kan også være at du kun har betalt for 25A men der sidder en 50A ude i vejen, men det kun en elektrikker der kan afklare det spørgsmål, er dog lidt usikker på om han skal være fra forsyningsselskabet eller det ok at bruge den samme som har lavet CEE stikket

katmus
katmus
Indlæg: 241
Postnr: 2800
katmus katmus Trådstarter

jeg kan få en 35 amp sikring i vejen mod betaling af ca. 12000kr.

Om jeg har en 32 amp grp. må jeg hellere tjekke før jeg påstår det :-)


Jeg må godt bruge min egen elektriker.

Katmus
S. Fabrin
S. Fabrin
Indlæg: 7202
Postnr: 4400
S. Fabrin S. Fabrin

Inden vi nu giver os ud i mange forklaringer om sikringsstørrelser, så skriv lige hvor store sikringerne er i den nye gruppe til opladeren.

Hvis dit hus er fra 50'erne er det med næsten 100% sikkerhed et stykke 4X6 mm2 kabel forsikret i kabelskabet med 25A. Da huset blev bygget, var det den almindelige størrelse kabel og sikring. 

Hvis du har fået lavet en 32A (rødt CEE stik), og den er forsikret med mere end 16A (det bør være 32A), har du et problem med hensyn til stikledningssikringen (det er den i kabelskabet), fordi der er slet ikke selektivitet mellem gruppetavlens sikringer og de 25A i kabelskabet. 

Nu ved jeg ikke, hvad du har bedt om at få lavet, men det virker som om, du ikke er blevet tilstrækkelig rådgivet af elektrikeren, medmindre han har undersøgt stikledningens størrelse.

Hvis du skal have støre sikringer i kabelskabet, skal du også have skiftet din stikledning ud. Du skal muligvis også betale noget investeringsbidrag til forsyningsselskabet. dt kommer an på deres betingelser.

I øvrigt kan enhver elektriker undersøge, hvor stor sikringen er i kabelskabet.

Nu fik du så svaret på nogle af spørgsmålene, inden jeg sendte mit indlæg.

fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.