Opvaskemaskine i badeværelse???

Hej

Jeg har to spørgsmål, det første er for at høre hvad "folk" tænker om en opvaskemaskine i badeværelset og det andet er et praktisk spørgsmål.

Lidt baggrundsinformation:

Jeg bor til leje i et lille boligforeningsrækkehus med et ret lille køkken. Jeg hader virkelig at vaske op. Boede tidligere i hus med opvaskemaskine og savner det helt vildt. 

Der er ikke bordplads nok til en bordopvaskemaskine da de er ret brede. Jeg har dog plads til en slimline opvaskemaskine i et køkkenskab. 

Problemet er at der slet ikke er forberedt til den. Jeg skal derfor have både snedker, elektriker og VVS'er ud. Strømmen skal trækkes fra kontakten bag mit store køle/fryseskab og føres bag om et skuffeelement og ind til skabet ved afløbet. Snedkeren skal fjerne bund og bagbeklædning i skabet samt save soklen så pænt af at den vil kunne monteres igen.

Jeg har indhentet tilbud, og forberedelse til opvaskemaskinen samt tilslutning ved montøren beløber sig til ca 5000 kr 😨 Det synes jeg er alt for meget når lejligheden ikke er min egen. Jeg må og vil ikke benytte mig af uautoriserede til installationen. Både i forhold til boligforeningen og min forsikring.

Men jeg HADER virkelig at vaske op og har nu tænkt på jeg kunne købe en fritstående opvaskemaskine og stille på badeværelset hvor der er plads og hvor der er strøm, vand og afløb som min vaskemaskine allerede er tilsluttet.

Selv ville jeg ikke have noget problem med at have opvaskemaskine på badeværelset når alternativet er ingen opvaskemaskine. Men hvordan ville I have det med at komme på besøg hos nogen og se opvaskemaskinen stå på badeværelset?


Det andet spørgsmål er om man kan sætte en vaskemaskine ovenpå en opvaskemaskine? Det ville nemlig være det mest pladsbesparende for mig. Men en vaskemaskine er jo temmelig tung! Det omvendte ville ikke være smart da jeg kun er 160 cm 😉.

Man kan jo købe en ramme til at lægge på vaskemaskinen så en tørretumbler ikke hopper ned. Vil den kunne sættes ovenpå opvaskemaskinen for at holde på vaskemaskinen?

Hvis det er umuligt så er der mulighed for at sætte en slimline opvaskemaskine på gulvet ved siden af vaskemaskinen. Vil dog være lidt træt af at undvære pladsen.

Så skal jeg have opvaskemaskine eller er jeg dømt til håndopvask til tid og evighed (eller i hvert fald en årrække)

Vh. Marianne 


Hej Jeg har to spørgsmål, det første er for at... Vis hele indlægget
99 svar
 Følg tråden
Der er 70 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Rantzau skrev den 02-05-2018 21:52:16

Det er korrekt opfattet. 

Fjern forgreningen og erstat med bøjningen. Muligvis skal afstanden øges lidt med et tilpasset rør som beskrevet, så bøjningen ligger så tæt op ad flisevæggen som muligt.

Til slut har du kun 2 afløbstilslutninger uden overflødige bugtninger. Afløb fra vaskemaskine der går lodret ned, og afløb fra opvaskemaskine der tilsluttes direkte på det viste tilslutningsstykke. 

Tillslutningsstykkes kan drejes så studs med afløbsslange tilpasses pladsen.

 Jeg tror jeg forstår det :-)

Men jeg må læse op på det i morgen igen når hjernen er frisk igen.

Jeg håber bare at du og Erik måske bliver enige om hvad der er den bedste løsning for mig, for jeg kan ikke overskue flere løsninger på en gang ;-)


  Vi skal ikke blive enige, det er ikke normalt på denne site.

 Den løsning du har nu vil fungere, hvis der er plads til at den må stikke lidt ud fra væggen for vaskemaskinen, og du skal bare vente og prøve det. Jeg har installeret flere 100 af den type maskiner så jeg kender til systemet.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tag du bare en slapper for i aften. 

Vi skal nok vende tilbage i morgen for at hjælpe dig i mål.

Begge løsninger er brugbare, men ved nærmere eftertanke mener jeg at min løsning er den enkleste og mest pladsbesparende.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg er meget taknemmelig for al jeres hjælp. Derfor også bange for at nogen bliver fornærmede fordi jeg jo er nødt til at bestemme mig for en løsning ;-)

Det betyder altså ikke noget for mig om rørene kommer til at rage lidt op over maskinens venstre side. Bare det holder sammen og jeg kan finde ud af at samle det ;-)

Godnat herfra. Jeg vender tilbage i morgen og håber vi da når i mål med afløbet 👍

Jeg er helt enig med Erik. Det gælder ikke om at blive enige, men i fællesskab at finde den rigtige løsning.

Eneste indvending med mit forslag, er risiko for at afløbet fra vaskemaskinen placeres for højt. Det kan delvis afhjælpes ved at røret med tilslutningsstudsen afkortes, men kun tll en vis grad.

Der er også forskel på hvor højt de forskellige vaskemaskiner kan pumpe ud. 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce

Hejsa

Min VVS hjerne er friskere i dag 👍

Jeg har lidt punkter:

1. Vaskemaskinen kan kun lige præcis få plads mellem afløb og vandhane, nu hvor grenrøret er sat på. Så jeg håber sørme ikke water-blocken er ret stor i diameter! 

Y-stykket pp vandhanen kan vel sættes vinkelret ud fra væggen.


2. Jeg tog vaskemaskinemanualen med i seng som godnatlæsning og fandt ud af at afløbsrøret Max må være i en højde af 1 meter. Det holder den sig jo fint under ved nuværende løsning.

Rantzaus løsning ville betyde der kun var et enkelt rør men jo ikke give mere plads til vaskemaskine som jeg ser det. 

Slangerne er der fint plads til bag vaskemaskinen da toppladen jo rager nogle cm bagud over maskinen.


3. 

Slangerne skal jo fastgøre i rørene da de ikke kommer ret langt ned. På dagens skovtur udtænkte jeg en løsning med 4 strips. Det holder slangerne på plads men ved ikke om vand vil sprøjte op af røret da slangen jo ikke fylder det ud? 

Skal jeg købe to af de korteste rørstykker jeg kan finde og save af dem så jeg måske har 7-8 cm ekstra rør i højden?

Hvad synes mine VVS mentorer om afløbssituationen?

Undskyld hvis jeg har glemt noget I har forklaret mig, men jeg har lidt svært ved at overskue tråden 🙈

Vh. Marianne 

Print tråden ud og understeg de vigtigste punkter du forstå, samt dem du ikke forstår i en anden farve.

Stripløsningen er noget fikumdik. Inden du går videre vil jeg foreslå du sætter en vask over for at se om det sprøjter op når vaskemaskinen pumper ud. Belast maskinen med et fuldt program og max. skyl.

Umiddelbart er afløbsslangen ikke stoppet tilstrækkelig ned for at undgå opsprøjt. Selv småsjatter forårsager i løbet af nul komma fem en ulækker og snasket overflade på fliserne som er besværligt at rengøre på den givne plads. Lugten er heller ikke noget at skrive hjem om.

Du risikerer også fugtindtrængning bag fliserne. Det ønsker hverken du eller ejendomsadministratoren.

Du bliver muligvis nødt til at finde et reduktionsstykke som passer med vaskemaskinens afløbsslange. Slangen er en standard blød flexslange og passer ikke umiddelbart i standard fitting.

Rillerne i flexslangen kan stadig udvikle sig til et problem fordi kraven på slangen ikke får ordentlig fat i Y-stykkets gummikrave. En nødløsning er at tætne med sanitetskit, men det er stadig noget fikumdik.

Det er ingen sag at afkorte et 25 cm. langt rør til den ønskede længde. Brug en nedstryger.

Mit løsningsforslag skulle give plads til en water-block, men er efter min vurdering ikke nødvendigt i et vådrum med moderne maskiner.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Rantzau skrev den 03-05-2018 17:09:04

Print tråden ud og understeg de vigtigste punkter du forstå, samt dem du ikke forstår i en anden farve.

God ide, det vil jeg gøre👍

Stripløsningen er noget fikumdik. Inden du går videre vil jeg foreslå du sætter en vask over for at se om det sprøjter op når vaskemaskinen pumper ud. Belast maskinen med et fuldt program og max. skyl.

Det er der vel ingen grund til at teste så ;-)


Umiddelbart er afløbsslangen ikke stoppet tilstrækkelig ned for at undgå opsprøjt. Selv småsjatter forårsager i løbet af nul komma fem en ulækker og snasket overflade på fliserne som er besværligt at rengøre på den givne plads. Lugten er heller ikke noget at skrive hjem om.

Du risikerer også fugtindtrængning bag fliserne. Det ønsker hverken du eller ejendomsadministratoren.

Du bliver muligvis nødt til at finde et reduktionsstykke som passer med vaskemaskinens afløbsslange. Slangen er en standard blød flexslange og passer ikke umiddelbart i standard fitting.

Har du linket til det tidligere?

Rillerne i flexslangen kan stadig udvikle sig til et problem fordi kraven på slangen ikke får ordentlig fat i Y-stykkets gummikrave. En nødløsning er at tætne med sanitetskit, men det er stadig noget fikumdik.

Det er ingen sag at afkorte et 25 cm. langt rør til den ønskede længde. Brug en nedstryger.

Jeg er forvirret.... Skal jeg både bruge et reduktionsstykke og et rør?


Mit løsningsforslag skulle give plads til en water-block, men er efter min vurdering ikke nødvendigt i et vådrum med moderne 

maskiner.

Jeg har underskrevet en erklæring om at jeg installerer en water-block. 

Desuden slipper jeg for at huske at slukke for hanen når jeg tager hjemmefra i længere tid. Hvis en slange springer af dagen efter jeg er taget afsted i sommerhus 14 dage så når der jo at løbe pænt meget vand ud.


 

Rantzau skrev den 02-05-2018 20:36:33

Den eksisterende forgrening skal drejes 90grader som Erik skrev, eller skift til en passende vinkel for at spare plads.

Der findes reduktionsstykker som vist. De findes i forskellige tykkelser foruden kort og lang udgave.


Derefter tilsluttes denne "dims". Studsen passer til afgangsslangen fra opvaskemaskinen. Spænd slangen godt fast med et rustfrit spændbånd.


Røret forlænges 30cm. Du stopper afløbsslangen fra vaskemaskinen godt ned. Studsen har en indvendig afskærmning der retningsbestemmer afløbet. Afskærmning virker samtidig som stopklods for vaskemaskinens afløb så det ikke blokerer for opvaskemaskinens afløb.

Det er ikke nødvendigt at fuge, da trykket er behersket fra vaskemaskinen.

 

Øv, billederne kommer ikke med ved citat :-(

Hvis jeg dropper grenrøret og blot tager bøjningen og propper i afløbet, hvad skal jeg så købe udover det rør med tilgang i siden?

Der er yderligere 19 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis