Opvaskemaskine i badeværelse???

Hej

Jeg har to spørgsmål, det første er for at høre hvad "folk" tænker om en opvaskemaskine i badeværelset og det andet er et praktisk spørgsmål.

Lidt baggrundsinformation:

Jeg bor til leje i et lille boligforeningsrækkehus med et ret lille køkken. Jeg hader virkelig at vaske op. Boede tidligere i hus med opvaskemaskine og savner det helt vildt. 

Der er ikke bordplads nok til en bordopvaskemaskine da de er ret brede. Jeg har dog plads til en slimline opvaskemaskine i et køkkenskab. 

Problemet er at der slet ikke er forberedt til den. Jeg skal derfor have både snedker, elektriker og VVS'er ud. Strømmen skal trækkes fra kontakten bag mit store køle/fryseskab og føres bag om et skuffeelement og ind til skabet ved afløbet. Snedkeren skal fjerne bund og bagbeklædning i skabet samt save soklen så pænt af at den vil kunne monteres igen.

Jeg har indhentet tilbud, og forberedelse til opvaskemaskinen samt tilslutning ved montøren beløber sig til ca 5000 kr 😨 Det synes jeg er alt for meget når lejligheden ikke er min egen. Jeg må og vil ikke benytte mig af uautoriserede til installationen. Både i forhold til boligforeningen og min forsikring.

Men jeg HADER virkelig at vaske op og har nu tænkt på jeg kunne købe en fritstående opvaskemaskine og stille på badeværelset hvor der er plads og hvor der er strøm, vand og afløb som min vaskemaskine allerede er tilsluttet.

Selv ville jeg ikke have noget problem med at have opvaskemaskine på badeværelset når alternativet er ingen opvaskemaskine. Men hvordan ville I have det med at komme på besøg hos nogen og se opvaskemaskinen stå på badeværelset?


Det andet spørgsmål er om man kan sætte en vaskemaskine ovenpå en opvaskemaskine? Det ville nemlig være det mest pladsbesparende for mig. Men en vaskemaskine er jo temmelig tung! Det omvendte ville ikke være smart da jeg kun er 160 cm 😉.

Man kan jo købe en ramme til at lægge på vaskemaskinen så en tørretumbler ikke hopper ned. Vil den kunne sættes ovenpå opvaskemaskinen for at holde på vaskemaskinen?

Hvis det er umuligt så er der mulighed for at sætte en slimline opvaskemaskine på gulvet ved siden af vaskemaskinen. Vil dog være lidt træt af at undvære pladsen.

Så skal jeg have opvaskemaskine eller er jeg dømt til håndopvask til tid og evighed (eller i hvert fald en årrække)

Vh. Marianne 


Hej Jeg har to spørgsmål, det første er for at... Vis hele indlægget
99 svar
 Følg tråden
Der er 80 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Ok - water-block er et krav - det var røget under radaren hos mig.

Reduktionstykket skal du bruge for at kunne tilslutte det tidligere viste rør med påmonteret studs specifik beregnet for vandtæt tilslutning af opvaskemaskines afløb til eksisterende afløb.

Røret med studs til opvaskemaskine er 40mm og eksisterende afløb er 50mm gætter jeg på. Det er det mest almindelige. Derfor reduktionsstykket. Tag eventuelt bøjningen med til jem&fusk eller Silvan for at se om det passer inden køb.

Jeg har ikke tidligere linket til afløbsslanger. Dine slanger på billederne ligner standard slanger, så dem lade vi være uden dikkedarer. 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Er det sådan et rør som Dette?

https://www.silvan.dk/tilslutningsroer-m-studs-1-1-2-x-40-mm-120-mm?id=2600-3884392

Jeg er nødt til at køre til Silvan som er udenbys,  i morgen, for at købe det y stykke til vandhanen for opvaskemaskinen kommer på mandag.

Orker du at finde links på Silvan til de dele jeg skal købe, så kan jeg meget bedre finde ud af det 🌝 Kun hvis du har tid og gider.


Rantzau skrev den 03-05-2018 17:39:05

Ok - water-block er et krav - det var røget under radaren hos mig.

Reduktionstykket skal du bruge for at kunne tilslutte det tidligere viste rør med påmonteret studs specifik beregnet for vandtæt tilslutning af opvaskemaskines afløb til eksisterende afløb.

Røret med studs til opvaskemaskine er 40mm og eksisterende afløb er 50mm gætter jeg på. Det er det mest almindelige. Derfor reduktionsstykket. Tag eventuelt bøjningen med til jem&fusk eller Silvan for at se om det passer inden køb.

Jeg har ikke tidligere linket til afløbsslanger. Dine slanger på billederne ligner standard slanger, så dem lade vi være uden dikkedarer. 

 Jeg er altså tæt på at give op. Jeg kan slet ikke holde rede på alt det du fortæller 😭

Mit afløb er 40 mm.

Jeg må hyre en VVS'er til opgaven. Jeg må erkende det er for svært for mig at finde ud af 😢

Vi lovede jo vi nok skulle hjælpe dig i mål, og en aftale er en aftale.   

Yes - Den kan bruges. Denne model fås også i 40mm udgaven. Så sparer du reduktionsstykket - men så skal du også tilkøbe nedenstående for at få vandtæt afløb fra opvaskemaskinen. Husk pakning.

Hele herligheden fylder kun en anelse mere end 40mm udgaven beregnet til vandlåse.


Forslag om test inden endelig montering, var hvis du betvivlede mine forbehold.   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce

Hvordan får jeg så slangen der skal stikkes lodret ned til at holde sig fast?

Du skal bruge dette afløbsrør som forlænger:


Røret fås i utallige tykkelser, men ikke alle er lagervarer. Du skal sikre dig at røret kan stikkes ned i den tilslutning du viste og skrues fast.

Passer røret ikke helt perfekt, fås gummipropper eller pakninger der holder røret helt fast og tæt.

Herefter stikker du afløbsslangen mindst 15 cm ned i røret. Herefter skulle dit afløb fra både vaske- og opvaskemaskine være forsvarligt tilsluttet.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Rantzau Stop, Jeg har sjældent ser en der kan komme med så meget på en dag. Du kører jo Damen helt ud i forvirrings karusselen. 

Marianne: Jeg er lige kommet fra arbejde. Det du har nu er udmærket, og prøv nu om det virker, før du gør noget mere. Vent til han kommer med opvasker.

Du er meget velkommen til at skrive til mig privat hvis det stiger dig over hovedet. Det gøres ved at trykke på den lille kuvert under min signatur.

 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg er ikke helt enig Erik.

Det er vigtigt at sikre fra start at afløbet ikke løber over, ned ad rørene og ind i væggen. 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Det er   vigtig   at der ikke spildes vand på gulvet i et badeværelse hvor der er fliser.  


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis