Opvaskemaskine i badeværelse???

Hej

Jeg har to spørgsmål, det første er for at høre hvad "folk" tænker om en opvaskemaskine i badeværelset og det andet er et praktisk spørgsmål.

Lidt baggrundsinformation:

Jeg bor til leje i et lille boligforeningsrækkehus med et ret lille køkken. Jeg hader virkelig at vaske op. Boede tidligere i hus med opvaskemaskine og savner det helt vildt. 

Der er ikke bordplads nok til en bordopvaskemaskine da de er ret brede. Jeg har dog plads til en slimline opvaskemaskine i et køkkenskab. 

Problemet er at der slet ikke er forberedt til den. Jeg skal derfor have både snedker, elektriker og VVS'er ud. Strømmen skal trækkes fra kontakten bag mit store køle/fryseskab og føres bag om et skuffeelement og ind til skabet ved afløbet. Snedkeren skal fjerne bund og bagbeklædning i skabet samt save soklen så pænt af at den vil kunne monteres igen.

Jeg har indhentet tilbud, og forberedelse til opvaskemaskinen samt tilslutning ved montøren beløber sig til ca 5000 kr 😨 Det synes jeg er alt for meget når lejligheden ikke er min egen. Jeg må og vil ikke benytte mig af uautoriserede til installationen. Både i forhold til boligforeningen og min forsikring.

Men jeg HADER virkelig at vaske op og har nu tænkt på jeg kunne købe en fritstående opvaskemaskine og stille på badeværelset hvor der er plads og hvor der er strøm, vand og afløb som min vaskemaskine allerede er tilsluttet.

Selv ville jeg ikke have noget problem med at have opvaskemaskine på badeværelset når alternativet er ingen opvaskemaskine. Men hvordan ville I have det med at komme på besøg hos nogen og se opvaskemaskinen stå på badeværelset?


Det andet spørgsmål er om man kan sætte en vaskemaskine ovenpå en opvaskemaskine? Det ville nemlig være det mest pladsbesparende for mig. Men en vaskemaskine er jo temmelig tung! Det omvendte ville ikke være smart da jeg kun er 160 cm 😉.

Man kan jo købe en ramme til at lægge på vaskemaskinen så en tørretumbler ikke hopper ned. Vil den kunne sættes ovenpå opvaskemaskinen for at holde på vaskemaskinen?

Hvis det er umuligt så er der mulighed for at sætte en slimline opvaskemaskine på gulvet ved siden af vaskemaskinen. Vil dog være lidt træt af at undvære pladsen.

Så skal jeg have opvaskemaskine eller er jeg dømt til håndopvask til tid og evighed (eller i hvert fald en årrække)

Vh. Marianne 


Hej Jeg har to spørgsmål, det første er for at... Vis hele indlægget
99 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
ev elmand skrev den 01-05-2018 21:44:28

Den ene gren af afløb kan jo blive lodret, og slanger skal jo ikke spærre for hinandens udløb. Så det er en af de ting du må prøve dig lidt frem med. Det kan blive nødvendigt at fastholde dem på en måde med snor, tape eller strips. Men vent til du mærker om ikke de hænger sikkert nok. Om ikke andet så kig på dem første gang de pumper ud. 

Ellers må den 45 gr. gren forlænges med en 45 gr bøjning. Så bliver den også lodret.

Jeg ser hvor godt slangerne sidder fast når de pumper ud første gang så og om nødvendigt binder jeg dem fast til rørene. De er jo heldigvis rillede så det burde ikke være så svært :-)

Jeg har en anden holdning til opvaskemaskine på toilettet. Det skyldes nok jeg er gift med en intensiv sygeplejerske af den skrappe slags   

Jeg ville gøre mig store anstrengelser for at få opvaskemaskinen placeret i køkkenet.

Rantzau skrev den 02-05-2018 12:44:05

Jeg har en anden holdning til opvaskemaskine på toilettet. Det skyldes nok jeg er gift med en intensiv sygeplejerske af den skrappe slags   

Jeg ville gøre mig store anstrengelser for at få opvaskemaskinen placeret i køkkenet.

 Så er det godt din kone ikke skal besøge mig 😆

Jeg kan ikke bruge 4.500 kr på forberedelse til en maskine i en boligforenings lejlighed. Så der er maskine i badeværelset eller håndopvask ;-)

Har spurgt min meget renlige veninde om hun ville have et problem med at spise hos mig og det vil hun ikke. Hun ved jeg har god håndhygiejene :-)

De færreste har betænkeligheder ved at bruge deres mobil mens de laver mad eller spiser, og medmindre man spritter den af ofte så er der flere bakterier på sådan en end på et toiletsæde siges der 😵 ;-)

Er din veninde også sygeplejerske?   

Rantzau skrev den 02-05-2018 12:56:48

Er din veninde også sygeplejerske?   

 Nej, den slags veninder har jeg heldigvis ingen af ;-)

Men jeg er da lidt nysgerrig på hvad din kone mener der kan ske? Maskinen kommer i øvrigt ikke på nogen måde i berøring med toilettet og jeg har ingen planer om hverken at fylde eller tømme den mens jeg befinder mig på toilettet 😁

Annonce

Jeg har ingen grund til at betvivle din hygiejne, men du vil blive overrasket over hvor mange der akut bliver indlagt på landets hospitaler med infektioner - også patienter med god hygiejne. De er oftest i forvejen svækkede af anden grund.

Bemærk også bygningsregulativet der udtrykkelig nævner adskillelse mellem toilet og køkken.

Rantzau skrev den 02-05-2018 13:17:24

Jeg har ingen grund til at betvivle din hygiejne, men du vil blive overrasket over hvor mange der akut bliver indlagt på landets hospitaler med infektioner - også patienter med god hygiejne. De er oftest i forvejen svækkede af anden grund.

Bemærk også bygningsregulativet der udtrykkelig nævner adskillelse mellem toilet og køkken.

Det er ikke fordi jeg skal forsvare mig eller overbevise andre om ideen med opvaskemaskine i badeværelset :-)

Vi har nok alle forskelligt fokuspunkter mht god og dårlig hygiejne. 

Jeg rør f.eks. aldrig ved offentlige håndtag, jeg spritter hænder når jeg har haft fat i en indkøbsvogn, vasker min hund bagi med en vådserviet og giver ham fodbad hvis vi Ikke kan komme i skoven men er nødt til at gå tur i byen med 1 Mio hundelorte, jeg ville aldrig vaske min hunds madskål i maskinen da det frarådes da temperaturen ikke bliver høj nok til at slå alle bakterier ihjel og de derved bliver spredt rundt i hele maskinen.

Jeg kender godt til det bygningsreglement. Men jeg kunne da heller ikke drømme om at sætte køleskab eller kogeplader på badeværelset 😵😆

Ved svækket immunforsvar er man jo modtagelig for alt muligt. 

Summasumarum...........Så hader jeg opvask så meget at jeg tager chancen ;-)

Jeg vil nu ej heller være bekymret over maskinen på badeværelset -- hvis man har en fornuftig alm. tilgang til hygiejne.. 

Det kan hurtigt være mere rent, end når man ser folk putte madvarer ned i en indkøbsvogn, hvor der lige har siddet et barn med møgbeskidte støvler nede i   
 - og så går de hjem, og putter tingene direkte i køleskabet, og derved får (kan få) en masse fækaliebakterier på fingrene - og igen når de tager f.eks. en bakke hakket kød ud af køleskabet, så er fingrene forurenede - og det kommer så  på kniv og skærebrætter og i kødet   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Det er menneskeligt at slække på agtpågivenheden når truslerne syntes fjerne.

Det var ikke for at moralisere, men oplyse andre hvad der er på spil ved tilsidesættelse af standarder for god hygiejne.

Er uheldet ude, er det vanskeligt at forudse følgevirkningerne som kan være fatale. Du løber samtidig en økonomisk risiko hvis uheldet er ude, da ingen forsikring dækker en bevidst tilsidesættelse af gældende regler og standarder.

Natur: Du har en vigtig pointe som burde have større bevågenhed. Derfor er der også krav til emballage af madvarer i selvbetjeningsbutikker, men folks vaner og især uvaner er en kamp mod vindmøller.

Ja, det er utroligt at menneskeheden har overlevet med alle de bakterier og vira, der findes. De mennesker, der arbejder på f.eks. et renseanlæg, er dagligt udsat for sygdomsfremkaldende vira og bakterier i hobetal, og alligevel havde vi det laveste sygdomsfravær i kommunen.


fase
Der er yderligere 69 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis