Til lykke med din søn Eisoe!.
Desværre er det sådan, at selv trænede, dygtige og erfarne mekanikere kommer til kort over for mystiske, elektroniske problemer, og må famle sig frem inklusive udskifte en hulens masse, rasende dyre komponenter på må og få. Det kan jeg faktisk skrive lange epistler om.
Jeg har for nylig på egen krop og tegnebog været igennem et langt og trangt forløb med en masse ubegribelige problemer.
Til sidst satte mine økonomiske ressourcer en begrænsning, og jeg måtte selv til på "lykke og fromme" at få udredt problemerne. Jeg rodede og ragede så meget, at jeg i dag ikke aner med sikkhed hvorfor, jeg fik løst problemet, men nu kører bilen og har gjort det i et års tid, hvor jeg kun har skullet hælde benzin på den!
Jeg synes, det lyder som om gbn arbejder seriøst med problemerne uden at modtage ret megen hjælp! Henvendelse til "the local stealer", som englænderne udtrykker sig om de autoriserede, kan meget let og elegant udmønte sig i regninger på 10-20-30.000 eller flere kr.
Hvis det var min Berlingo, og den ikke repræsenterer nogen særlig stor værdi, ville jeg på nuværende blot omgå problemet. Det er ikke en ukendt fremgangsmåde ifm fransk elektronik.