Fræse gulvvarme i betongulv

Gik i dag i gang med at banke det gamle køkkengulv op, pudslag på betondæk som jeg da ikke mente skulle være så stort problem med en ny indkøbt spit 352 mejsel hammer.

Men der tog jeg grueligt fejl, gulvet betod af ikke mindre end 3 x pudslag, og var mere eller mindre ikke til at skille ad.



8 timer efter så det desværre kun sådan her ud....



Stadig et lag puds tilbage, og dette er det tykkeste lag, som også er væsentligt højere ved væggen langs vinduet, faktisk over 2 cm højere, som hæfter utroligt godt på underbetonen, så den er nærmest umuligt at skille ad, prøver i morgen med en fladmejsel mellem lagene, da jeg kun har en spidsmejsel til den SPIT pt.. men tror ikke det vil ændre det store.

Da min tidsplan i forvejen er ret presset, og gangen er opbygget på samme måde mere eller mindre,  har jeg et problem med at nå det hele, så skal have fundet en alternativ måde at få lagt de gulvvarme slanger i gulvet, pudslaget ryger selvfølgelig af, da det også er skruk foran døren og trappen, så øverste pudslag ryger som min. af i entreen også.



Nogen der har erfaring med hvor besværligt de er at rille i, jeg har jo pga. trappen ikke rigtigt mulighed for at hæve gulvet, så ned men slangerne i gulvet, et tyndt net over slangerne i stedet for under dem, hvis muligt  pga. højden, også nyt pudslag.... men er det en rimelig løsning...?

Den Spit slår med 10 joule, det er måske bare ikke nok...?
Gik i dag i gang med at banke det gamle køkkengulv... Vis hele indlægget
51 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
aht din energi regning, skal du lige undersøge, hvorvidt din sokkel er isoleret til siderne og nedaf mod jorden, ellers bliver det sq en ret dyr fornøjelse at have gulvvarme i kælder gulvet!

 

Har selv klinker og tæpper på børneværelserne, så er bare lagt i gulvet.
Hej igen, er i tvivl om hvad der skal efterstøbes med efter nedfræsning af rørene. Har et betongulv hvor der er ca. 1-1,5 cm pudset lag ovenpå. Er det noget selvnivelerende, beton, mørtel? Tænker mest af alt på at det ikke skal flække eller lign.under varmepåvirkningen.

Endnu et spørgsmål :hvor dybt riller man? Bare så varmefordelingsplanderne kan gå i bund i rillen? 😊
Ja, du efterstøber det blot med beton. Du riller så dybt det er nødvendigt. Men hvordan vil du gøre med varmefordelingspladerne? Vil du støbe dem ned også? Du burde undgå dem og blot fræse rørene dybt nok - så virker betonen som fordeler.

Skrevet af <a href='http://www.lav-det-selv.dk/Medlemmer/Profil/userid/41099' class='af-profile-link'>vatnisse</a> på 09-07-2015 22:59
Ja, du efterstøber det blot med beton. Du riller så dybt det er nødvendigt. Men hvordan vil du gøre med varmefordelingspladerne? Vil du støbe dem ned også? Du burde undgå dem og blot fræse rørene dybt nok - så virker betonen som fordeler.


Okay, fantastisk så ved jeg hvad jeg skal købe ind 😊
Fedt at jeg kan undgå at bøvle med pladerne, hvis jeg skære dem ned i 3-4 cm er det så godkendt?
Mange tak for svaret 😉
Det vil jeg ikke mene nej. Men hvis det er det som er muligt, så er der jo ikke andet at gøre.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
4cm (plus 1cm flise) er ok, det svarer til hvad man ligger dem i på svalehaleplader. Men sørg for at ligge dem så tæt som muligt. Det bedste var nok at gå en dimension ned til 16mm rør så du kan ligge dem tættere.

Ved et trykfordelingssystem føres vandet fra bundfældningstanken til en pumpebrønd, der pumper spildevandet  ud i sivedrænet. Diameteren på trykledningen er 32 - 40 mm (afhængig af længden), med 2 stk. 5 mm huller/m ledning. Længden på sivedrænet er max. 25 m og kan lægges uden promillefald.

For at tilgodese den fortsatte biologiske nedbrydning af spildevandet og for at få så stor afstand som muligt til grundvandet, bør sivedrænene lægges så tæt mod jordoverfladen som muligt. Lægningsdybden kan derfor sættes til 60 cm. Bunden af fordelerlaget må højst ligge 1,5 m under færdigt terræn.

Jordbunden skal være egnet til nedsivning, og ved normale jordbundsforhold (jordtype A - sandet) kan længden af sivedrænene sættes til 30 m for énfamiliehuse, og 60 m ved   tofamiliehuse. I mere lerholdigt jord (jordtype B) øges længden på sivedrænene til 45 m, henholdsvis 90 m. I ”ren” lerjord må der ikke etableres siveanlæg.

Nedsivningsarealet regnes at være på 1 m2 /m, uanset om sivedrænene bliver lagt i sivegrøfter, som er  min. 50 cm, eller de bliver lagt i samme udgravning. Der sker en vis udsivning fra siderne af sivegrøften og en vis spredning i jorden under grøfterne. Den "reelle" nedsivningsbredde regnes således for at være 1 meter, selvom grøften kun er 0,5.

Sivedrænene lægges i vaskede nøddesten (16/32 mm), min. 20 cm under og min. 5 cm over sivedrænene. Stenlaget dækkes over alt af en porøs fiberdug/geotekstil (bør være en ikke vævet type med en vandgennemtrængelighed på 50 - 100 l/sek./m2) Evt. overlap på min. 30 cm.

Afstanden mellem sivedrænene lagt i samme grav er 1 m. Sivedrænene kan også lægges i hver sin sivegrøft. Her er afstanden minimum 2 m. Baggrunden for, at fordelerrør i sivegrøfter skal lægges med en afstand på minimum 2 meter, er, at det er vanskeligt at udføre dem tættere, uden at der sker sammenskridning.

Jorddækningen må ikke sammenpresses f.eks. ved kørsel med større maskiner og jorden over anlægget må ikke helt eller delvist dækkes af tætte flader, som kan forhindre eller begrænse tilførslen af ilt til anlægget.

Nedsivningsanlægget skal overholde visse generelle afstandskrav, bl.a.:

min. 300 m til drikkevandsboringer

min. 150 m til anden vandboring, hvor begge afstande kan nedsættes til 75 m, hvis: 

   

boringen forsyner mindre end 10 ejendomme

de hydrogeologiske forhold viser at nedsivningen ikke forurener

min. 25 m til vandløb, sø, hav, markdræn, moser

min.1 m, dog helst 2,5 m, til højeste grundvandsstand.

 

Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør nedsivningsanlægget overholde nedenstående vejledende afstandskrav:

  •   5 m til bygninger og skel

  •   5 m til sø, hav, vandløb (efter § 14 - kombineret udlednings- og nedsivningstilladelse)

  • 25 m til skrænter, der er stejlere end 250 ‰

  • 25 m til grøfter i vej

  • 50 m til andet nedsivningsanlæg

  •   5 m til faskine

  •   5 m til større træer

Afstanden til bygninger uden kælder og til skel kan under gunstige forhold (jordbundsforhold) evt. nedsættes, f.eks. hvis terrænet falder væk fra bygningen og nabogrunden aldrig bliver bebygget, altså henligger som mark.

 

I visse områder med højt grundvandsspejl, kan det være nødvendigt at hæve selve nedsivningsstrengene (bunden af fordelerlaget) så højt op, at der derved bliver den nødvendige afstand (min. 1 m) til højeste grundvandsstand.

 

 

Ovenstående skitse viser denne løsning, hvor vandet bliver pumpet ud i sivedrænene. Endvidere kan det være nødvendigt at udskifte den eksisterende jord med et egnet materiale (som jordtype A).

 

Driftsvejledning for nedsivning af spildevand.

 

Se evt. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE.

 

 

Nedsivning af renset spildevand

 

Renset spildevand, fra f.eks. et minirenseanlæg, kan tillades nedsivet i en faskine (eller evt. sivedræn). Ved nedsivning af renset spildevand gælder de samme afstandskrav, der almindeligvis anvendes ved meddelelse af nedsivningstilladelser for husspildevand, bl.a.:

 

min. 300 m til drikkevandsboringer

min. 150 m til anden vandboring, hvor begge afstande kan nedsættes til 75 m, hvis: 

   

boringen forsyner mindre end 10 ejendomme

de hydrogeologiske forhold viser at nedsivningen ikke forurener

min. 25 m til vandløb, sø, hav, markdræn, moser

min.1 m, dog helst 2,5 m, til højeste grundvandsstand.

 

Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør nedsivningsanlægget også overholde de  vejledende afstandskrav, som er nævnt for husspildevand.

 

Faskine eller sivedræn skal dimensioneres ud fra jordbundsforholdene med sikkerhed for hydraulisk afledning og samtidig også, af hensyn til nedbrydning af aerobt stof, at de belastes alternerede, dvs. med ”tørre og våde” perioder. Dette er muligt at opnå, f.eks. ved overdimensionering.

 

En forsigtig dimensionering kan foretages ud fra opmagasinering af spildevandsforbruget for et énfamiliehus (5 PE) med et forbrug på 750 liter (0,75 m3) på et døgn (5 x 150). Længden på en stenfaskine (mål 0,5 x 1,0) bliver 0,75 x 100 / 25 / 0,5 = 6 m, hvor hulrumsprocenten er 25 og tværsnitsarealet er 0,5 m2.

 

Ved en faskine opbygget af plastkassetter (0,4 x 0,5 x 1,0) bliver antallet 4 kassetter, hvor hulrumsprocenten er 96 og tværsnitsarealet er 0,2 m2 (0,75 x 100 / 96 / 0,2 = 3,9 m eller 4 kassetter).

 

Hvis nedsivningen etableres som sivedræn vil længden på sivegrøften (mål 0,5 x 0,35) blive 0,75 x 100 / 30 / 0,175 = 15 m, hvor hulrumsprocenten er 30 og tværsnitsarealet er 0,175 m2.

 

I ovenstående eksempler er regnet med egnet jordbund, men en nøjere undersøgelse af jordbunden bør altid foretages, f.eks. ved en manuel infiltrationstest, ved infiltrometer eller ved en mere nøjagtig geoteknisk undersøgelse.

 

 

Nedsivning af klorholdigt spildevand

 

Nedsivning af klorholdigt spildevand kan forekomme fra f.eks.:

  • svømmebassiner

  • spa- og boblebade

Ved nedsivning af klorholdigt spildevand gælder de samme afstandskrav, der almindeligvis anvendes ved meddelelse af nedsivningstilladelser for husspildevand, bl.a.:

 

min. 300 m til drikkevandsboringer

min. 150 m til anden vandboring, hvor begge afstande kan nedsættes til 75 m, hvis: 

   

boringen forsyner mindre end 10 ejendomme

de hydrogeologiske forhold viser at nedsivningen ikke forurener

min. 25 m til vandløb, sø, hav, markdræn, moser

min.1 m, dog helst 2,5 m, til højeste grundvandsstand.

 

- endvidere skal nedsivningsanlægget overholde min. 10 m til andet anlæg for husspildevand. Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør nedsivningsanlægget også overholde de  vejledende afstandskrav, som er nævnt for husspildevand.

 

Mindre svømmebassiner og spa-/boblebade kan evt. udføres efter nedenstående skitse. Tømningen af bassiner må ikke foregå automatisk og kan nedsives gennem min. 10 m sivedræn, via bundfældnings-/udligningstank, min. 1 m3 med 1 kammer.

 

 

Rensning af vandet foregår ved recirkulering gennem filteranlægget, der rengøres ved returskylning med passende mellemrum. Dette vand føres også til bundfældnings-/udligningstank, min. 1 m3, der tømmes efter behov.

 

Større svømmebassiner kan ikke afledes til nedsivning, da vandmængden vil være for stor. I stedet kan det udsprøjtes på jordoverfladen, men det skal sikres ved en vandprøve, at vandet er fri for klor, da det kan "svitse" jordoverfladen.

 

Hvis man undlader at tilsætte klor og lade vandet i bassinet henstå i et par uger eller tre, vil kloren efterhånden være opbrugt (fordampet).

 

TIL TOPPEN

Nedsivning af regnvand


En faskine er et nedsivningsanlæg, der kan modtage regnvand. En faskines størrelse skal dimensioneres ud fra den tilledte vandmængde og jordens beskaffenhed, dvs. jordens evne til at bortlede og rense vandet. Faskinen skal være så stor, at den kan modtage et 10 minutters regnskyl, hvor regnintensiteten i = 140 l/s/ha (dvs. n = ½. Regnintensiteten kan evt. også angives i l/s/m2

Det er kun den del af faskinen, der er over højeste grundvandsspejl og/eller under evt. omfangsdræn, der kan medregnes til det effektive rumfang.

En faskine kan udføres med singels, plastkassetter eller med letklinker (leca) i poser (faskineposer) som fyldmateriale.

En stenfaskines normaldimensioner bør være:
 

 

Faskinen bør være så smal og langstrakt som muligt, da det giver det største udsivningsareal mod jorden. 

En stenfaskine er fyldt med sten, f.eks. singels (32/64 mm), der giver en hulrum på 25 %. Faskinens rumfang for qR,d = Fr x 140/10.000 x 60 x 10 x 100/25 liter (kan angives i m3 ved at dividere med 1000). Faskinens længde findes ved at dividere det fundne rumfang med faskinens tværsnitsareal (normalt 0,5 m2).

En stenfaskines rumfang kan sættes til 1 m3 faskine/30 m2 regnareal. Det kræver dog, at regnintensiteten i = 140 l/s/ha, hulrumsprocenten er 25 og φ = 1,0.

I sandet jord kan faskiner gøres mindre. En stenfaskine bør ikke være mindre end 0,5 m3.

I stedet for et stenmateriale kan en faskine opbygges af regnvandskassetter (plast), hvor hulrumsprocenten er omkring 96 % eller letklinker (ekspanderet ler), der leveres i poser, med et hulrum på ca. 50 %. Ved brug af regnvandskassetter eller faskineposer kan dimensioneringen udføres på samme måde eller efter producenternes vejledning. Se evt. eksempler  på dimensionering af faskiner under support.

 

Ovenstående metoder er kun vejledende, idet faskiners størrelser i høj grad afhænger af jordbundsforholdene, altså jordens evne til at bortlede vandet. I disse tilfælde regnes med normale jordbundsforhold.

Efter nogen tid kan bunden i faskinen i nogle tilfælde blive tilstoppet af bundfældet slam - der vil altså kun ske nedsivning gennem siderne.
 

Kommunen kan give tilladelse til etablering af faskiner, hvis de placeres min.:

  •   5 m fra beboelse og bygninger med kælder

  •   2 m fra andre bygninger (garager, udhuse)

  •   2 m fra skel

  • 25 m fra drikkevandsboringer

  • 25 m fra vandløb, sø, hav osv.

Udover de ovenfor nævnte ufravigelige afstandskrav, bør en faskine overholde nedenstående vejledende afstandskrav:

  • 2 m mellem faskiner

  • 5 m til sø, hav, vandløb (efter § 14 - kombineret udlednings- og nedsivningstilladelse).

Der må i øvrigt ikke opstå overfladeafstrømninger eller andre gener. Er kommunen godkendelsesmyndighed må faskiner ikke modtage vand fra offentlige veje, jernbaner eller fra  parkeringspladser til mere end 20 biler. Faskiner må ikke være fælles med hus- eller processpildevand. TV Inspektion og rottespærre Altantic Entpreprise

 

En privat grundejer kan få tilladelse til selv at etablere en faskine fra tagnedløb på en bolig. Den skal blot ligge på egen grund og være udført efter gældende regler.

 

Afløb fra kældernedgange, lyskasser, nedkørsler og lign. bør, af hensyn til risiko for oversvømmelse, føres til separat faskine.

 

Driftsvejledning for faskine.

Der er yderligere 21 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis