Nu må vi ikke skære alle murere over samme kam. Jeg har flere gange set flisearbejde udført at folk, som kan deres kram.
Især i Tyskland har jeg på diverse hoteller set arbejder og fuger, så jeg på det nærmeste har fået tårer i øjnene, i glæde over smukt arbejde, når jeg sidder i mine egne tanker på potten :-)
Jeg har en god, gammel ven, som i sine unge dage var flisemurer. Han har lavet flisemosaikker, der trodser enhver beskrivelse. Der er ikke noget, der svinger hverken hele eller halve milimeter. Så det kan lade sig gøre, når blot den rette mand kommer på jobbet!
Meget ligger i at have et ordentligt udgangspunkt med en korrekt pudset væg. Derfor forlangte min ven altid, at hvis han skulle sætte fliser op, så ville han selv pudse væggen forinden, da det ellers var svært at holde en god akkord på arbejdet, hvis væggen var skæv.
Her kan du måske komme i klemme, da det åbenbart er dig selv, der har fået væggen pudset. Det kan se udmærket ud ved en overfladisk betragtning, men kan sagtens være pilskævt alligevel.
Faktisk røg jeg selv for nylig ind i kval, da jeg skulle hjælpe min nabo med at sætte nogle 30x60 cm fliser op i et brusehjørne. Han havde bygget hjørnet op med gipsplader, hvorfor jeg naivt gik ud fra, at så var det selvfølgelig lige og lodret, men ak. Øv for et problem.