Hej igen
Jeg besluttede mig for at lave lidt tests, og se om der skulle være noget jeg havde overset, inden jeg gik igang med at prøve linux og EMC. Så her kommer lidt overvejelser og billeder som måske kan få nogle ideer frem i jer erfarende

Som nævnt er problemet at jeg mister steps, her er et eksempel på en cirkel jeg har fræst:
Som man kan se er centrum flyttet for hver omgang der er fræst. Jeg kan dog se når den køre, at den ikke er konsekvent i sine fejl, fx kan den pludselig lave et udslag der er større end de ander.
For at tage støj fra fræseren og udsugningen ud af ligningen, monterede jeg en kuglepen på z-aksen. Her er et billede af resultatet:
Alle cirklerne er fræst ud fra den samme g-kode, og starter og slutter i centrum af cirklen. Som det kan ses er afvigelserne af steps ikke konsekvent. Der er umiddelbart flere afvigelser på yaksen, og der tabes såvel som vindes steps.
Den siste cirkel som afviger mest i x-retningen, er fræst med en anden acceleration end de andre.
En anden ting jeg har overvejet er støj i forhold til kabler. Jeg har skærm på mine styrekabler, som er forbundet til stel i styreboksen. Jeg har dog ikke kortet de ledninger som sidder på stepperne op, så der er ikke skærm på det sidste stykke. Dette stykke har jeg brugt til at vikle et par gange om en ferritkerne på x- og y-aksen (jeg havde kun to ferritkerner).
Så hvad siger i, er det nødvendigt at jeg korter ledningerne på stepperne op, -kan det være problemet?
Her er et par billeder af, hvordan jeg har forbundet skærmene fra styrekablerne og jord fra strømkablet i et punkt i styreboksen:
Som det kan ses løber skærmkablerne et stykke ind i styreboksen, inden de bliver forbundet til stel. Kan dette trække nok støj ind i boksen, til at det måske er dette der er problemet? Jeg kan se at gecko bruger db9 stik på deres bokse, på den måde bliver skærmen koblet direkte på stellet, inden den kommer ind i boksen. Jordledningen fra strømkablet bliver også først koblet på stel inde i boksen.
Hvad siger i, kan en eller flere af de nævnte ting være årsagen, eller har i evt. andre ideer?
Vh
Jens