Byggeriet begynder:)

Hej folkens

For efterhånden et stykke tid siden slog kæresten bremsen i og forklarede mig, at hvis jeg ikke havde andre steder end spisebordet til at bygge min cnc-fræser, så kunne jeg godt glemme at godt glemme det projekt. Som de fleste ved, er kvinder jo smukkest når de er glade, så mit cnc-projekt har været lagt på hylden et godt stykke tid nu.

Jeg har dog netop fået et sted til mit byggeri, og er så klar på at komme igang Så dette er det første indlæg i min byggetråd, hvor jeg håber at snakken kommer til at gå flittigt.

Da jeg i sin tid startede projektet, var det bl.a. fordi, jeg var blevet ret imponeret over at se Metalsnedkerens fræser på youtube, hvilket havde givet mig tillid til, at det var muligt selv at bygge en.

Efter at have kigget på dette forum og cnczone.com købte jeg det dyreste kit med motorer og styring fra HobbyCNC:

Kittet er nu samlet, og jeg kan styre det fra min computer


Ja ja kassen er ikke køn, men det virker som det skal, og så har jeg lært til en anden gang, at sådan noget galvaniseret plade er ret bøvlet at bøje over en bordkant
Hej folkens For efterhånden et stykke tid siden... Vis hele indlægget
140 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Træstøv.  Ja den er lidt skæv, men da den bæres af møtrikken er det min erfaring at det ikke giver vibrationer i maskinen. Jeg tro ikke det kan undgås da spindlerne er rullet og ikke drejet.

Hej Folkens

Det er nogle smarte løsninger i har fundet der, med hver deres fordel 

Jeg har besluttet mig for, at lave en prøvemodel af fræseren i spærtræ, så jeg kan se om det bliver et problem. Ligeledes kan det også ske, at jeg fanger nogle designelementer der skal justeres på den konto.

Inden jeg modtog stumperne fra kina så min arbejdstegning således ud:

Ideen var at bygge det hele op i 100x100x3mm stålprofiler. Efter jeg har fået den linære føring hjem fra kina, har jeg dog fundet ud af, at hvis spindlerne og vangerne skal sidde side om side, så fylder det 120mm.

Jeg synes hele designet ender med at bliver stort klodset og tungt, hvis jeg går op i 120x120x3 profiler, så der for har jeg valgt benytte u-profiler i stedet:

U-profilerne jeg regner med at bruge er 150x50x5mm, og giver en meget lille deflektion selvom de kun vejer lidt mere.

Jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan jeg vil bygge gantryen endnu. Problemet er at jeg gerne vil have 250-300mm mellem vangerne på y-aksen, hvorved gantryen let ender med at blive ret tung. Jeg har tre forskellige ideer på tegnebrættet med hensyn til gantryen:

  1. At bygge den op af aluminiumsplade -  så vidt jeg kan regne mig frem til, bliver den dog let ret tung, det bliver let dyrere, og så er det mere bøvlet, når jeg ikke har alt det værktøj, man kunne ønske sig til opgaven.
  2. At bygge den af et enkelt stålprofil - det er let For at holde vægten nede, bliver jeg dog nok nødt til at bruge en u-profil. På sådan et profil vil den vertikale deflektion være lille, men jeg ikke noget om hvordan man regner "vrid-deflektionen" (eller hvad det nu heder) ud. Fræser og vanger til z-aksen m.m. ender omkring 12kg, så jeg tænker det måske kan vride en hel del i et u-profil?
  3. At bygge den med to profiler som her:

 

På denne måde kan jeg få den ønskede afstand mellem vangerne på y-aksen, men det er mere kompliceret at bygge, og da profilerne ikke er så høje, bliver deflektionen lidt til den store side...

Hvad tænker i folkens, -hvad er den smarteste måde at bygge gantryen på for mig?

V.h.

Jens





 


 

Sådan har jeg gjort og det virker men dog efter en mindre ombygning på gantryen. der er måske nogle ideer du kan bruge.
Hej Jørgen

Det ser ud til at være en god maskine du har fået bygget der Og din vandring på y-aksen er jo ca. den samme, som den jeg vil have, så der må jo være et godt grundlag for at sammenligne.

Hvor høje er dine to stykker aluminium som bære y-aksen?
Hej folkens

Så er der status opdatering Jeg er netop igang med at bygge en prøveversion af maskinen i spærtræ og MDF-plade, så jeg kan få afprøvet mit design. Tanken er desuden, at jeg evt. kan bruge prøveversionen til, at fræse nogle af stumperne til den endelige maskine ud med.

Igår fik jeg samlet gantryen, som blev bygget i MDF (beeklager at jeg glemte at tage billeder). Herefter skruede jeg den ene vange på, og fæstnede et stykke stål på et af dens lejer. Den anden ende af stålet fæstnede jeg til et af den anden vanges lejer. Denne vange lå løst over for den fastspændte. 

Ved at køre de to sammenspændte lejer fra den ene ende til den anden nogle gange, forsøgte jeg at lave afstanden mellem de to vanger konstant hele vejen, inden jeg også spændte den anden vange fast. 

Jeg oplevede at de sammenspændte lejer lavede en pulserende lyd når jeg kørte dem frem og tilbage. Jeg kunne frembringe den samme lyd på et af de løse lejer, ved at vride det mens jeg kørte det frem og tilbage.

Så endten er de to vanger ikke i samme plan og parallelle, eller også er lejerne blevet vredet da jeg spændte dem. Det kan selvfølgelig også være tale om en kombination.

Har nogen af jer andre også oplevet denne pulserende lyd fra lejerne? -og havd har i gjort for at undgå det?

Teoretisk set vil de to vanger jo være parallelle (og dermed i samme plan), hvis man sørger for at afstanden imellem dem er konstant hele vejen. Men hvis underlaget man spænder dem fast til ikke er helt plant, eller at alu-understødtningen af vangerne er blevet lidt skæve under transport, vil man lave vrid i lejerne, når man spænder vange nr. to fast.

Det kan godt ske at det er lidt overkill til en hobbymaskine, og det er slet ikke sikkert at problemstillingen viser sig, hvis jeg bygger gantryen på plane aluplader. Men jeg har bestilt lidt værktøj, som jeg tænker kan være med til at løse problemmet, sammen med nogle billige følelærer som skal bruges til opklodsning.

Først et digitalt vaterpas med en præcision på 0,2 grader til grov justering:

Herefter et vaterpas med en præcision på 0,02mm/m eller 0,0011 grader:

Og når jeg nu var igang, tænkte jeg, at jeg vel også kunne bruge et måleur på et tidspunkt:

Måske er det overkill, men jeg kan nok heller ikke sige mig fri for, at have en værktøjs-fetish Men nu burde det da være muligt, at på vangerne i samme plan.

Mvh
Træstøv
 
Hej Træstøv. Der er kun et af dine indkøbte værktøjer du kunne have undværet og det er det vaterpas til det grove,der skulle du hellere have købt en stor stålvinkel (1000mm) samt en lille vinkel (ca.300mm)
Angående lejerne så kan du ikke høre støjen når maskinen kørerjeg kunne også høre lyd fra dem jeg monterede men opgav at finde årsagen.
 Jørgen.
Hej Jørgen

Det er dejligt at høre, at du mener det nye legetøj er brugbart Tænkte også at det måtte være godt, når man nu har ofret penge på linær førring med små tollerencer, men jeg kan se på CNCzone at der er mange der ikke bruger det præcise vaterpas.

Jeg har faktisk så småt været på udkig efter en god og stor stålvinkel, den eneste jeg lige er stødt på er 800mm og fra Harald Nyborg, men ved ikke om den er god nok kvallitet, eftersom den er klasifiseret som tømmervinkel? :

http://www.harald-nyborg.dk/merinfo...=1918&n=10

Hvad tænker du/i om den sag? -og er der evt. nogen der ved hvor man kan købe en god en? Jeg vil selvfølgelig godt give penge for den, men den behøver ikke koste spidsen af en "jetjaver", hvis det ikke er nødtvendig.... 

Mvh
Træstøv
flotte ting. Men jeg ville ikke vide hvor, eller hvad jeg skulle bruge dem til ? :o) Jow uret... men det er jo først når maskinen køre. Og til det kan du faktisk godt bruge et stykke bukket rundstå...endda med helt samme præsicion :o)
Brug pengene på nogle bedre stumper...
Når du laver dine ting, så lav dem i samme opspænding spejlvent, og mærk dem så op.
Derefter bygger du maskinen op hvor du anvender stumperne "spejlvendt" Så er de lige "skæve eller lige "lige"
:o)
Når du så har fået samlet det hele så retter du dit plan af med "maskinen" så passer det sammen...





Hilsen

Børge

_______________________________________________________

WoodSign dot dk

Jeg er lidt enig med Børge, vaterpasset er ikke så nødvendigt men tømmervinklen er en god hjælp under opmærkning og montering men den skal måske tilrettes så den er i vinkel. Du kan som Børge foreslår godt fræse dit plan af når maskinen er færdig men det kræver at Z er i vinkel og til dette kan du da godt bruge et bukket stykke ståltråd,men en vinkel er nu et bedre valg (syntes jeg)
 Jørgen
Der er yderligere 110 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis