Byggeriet begynder:)

Hej folkens

For efterhånden et stykke tid siden slog kæresten bremsen i og forklarede mig, at hvis jeg ikke havde andre steder end spisebordet til at bygge min cnc-fræser, så kunne jeg godt glemme at godt glemme det projekt. Som de fleste ved, er kvinder jo smukkest når de er glade, så mit cnc-projekt har været lagt på hylden et godt stykke tid nu.

Jeg har dog netop fået et sted til mit byggeri, og er så klar på at komme igang Så dette er det første indlæg i min byggetråd, hvor jeg håber at snakken kommer til at gå flittigt.

Da jeg i sin tid startede projektet, var det bl.a. fordi, jeg var blevet ret imponeret over at se Metalsnedkerens fræser på youtube, hvilket havde givet mig tillid til, at det var muligt selv at bygge en.

Efter at have kigget på dette forum og cnczone.com købte jeg det dyreste kit med motorer og styring fra HobbyCNC:

Kittet er nu samlet, og jeg kan styre det fra min computer


Ja ja kassen er ikke køn, men det virker som det skal, og så har jeg lært til en anden gang, at sådan noget galvaniseret plade er ret bøvlet at bøje over en bordkant
Hej folkens For efterhånden et stykke tid siden... Vis hele indlægget
140 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Takker for alle jeres indput, de bliver allesammen taget med i overvejelserne

Jeg er stadig ikke helt kommet frem til hvad afstanden D3 skal være. Det lyder som om du er godt tilfreds med D3=15cm Jørgen. Hvor stor bevægelse har din fræser på z-aksen?

De rails jeg har bestilt til z-aksen er 50cm lange, og som udgangspunkt må D3 skulle forøges, når længden af z-aksens bevægelse forøges. Derfor kunne det være interessant at høre hvad i andre har som D3 og bevægelse på z-aksen.

V.h.
Træstøv
Jeg tror ikke at der findes en facit liste på de ting du spørger om. Alle laver maskiner til forskellige formål og har forskellige krav til hastighed og præcision. Alle lavet i forskellige matrialer og designs og i alle prisklasser.
Det du skal (efter min mening) er at finde ud af hvilke krav DU stiller til det færdige resultat, og så ud fra de matrialer, de penge du syntes det skal koste og den maskinpark du har til rådighed til fremstillingen af delene bygge det bedste du kan få ud af det...
Der er himmelvid forskel på at få en maskine til at køre præcist eller hurtigt... skal den begge dele er det endnu svære
Det hele skal "spille sammen". Maskinen bliver ikke bedre end det svageste led. Jeg kan godt lide når maskinen vejer noget, det gør den stabil overfor vibrationer og "optager" en del slør.... men det tager på hastigheden hvis man har valgt små steppere og feks vil køre meget i 3D... Det "fede" ved at bygge en maskine fra bunden er at man netop kan bygge den til lige præcis de ting man vil. SÅ derfor er det vigtigste at gøre op med sig selv INDEN man starter hvad kræver jeg af den når den er færdig? Og så bygge ud fra det. (uanset hvad du bygger må du nok bide i det sure æble og indse at du nok kommer til at bygge en eller to maskiner mere før du bliver helt tilfreds.... men fremgangs måden er den samme)


Hilsen

Børge

_______________________________________________________

WoodSign dot dk

Hej Børge

Takker for det hurtige svar. Jeg er helt med på hvad du skriver, men som du selv skriver, ender det jo nok med flere ændringer undervejs (også selvom jeg får lavet nok så mange beregninger), så jeg tænker, at jeg kun kan blive klogere af at høre, hvilke dimensioner i andre har på jeres maskiner, og hvilke erfaringer i har med det.

V.h.
Jens

I dag blev så den første juleaften midt om sommeren, -alle stumperne til den linære bevægelse blev afleveret af Fedex, og hvis man så godt efter, tror jeg at man kunne spore et lille smil på mine læber

Alle dele så ud til at være der og i god stand. Men det varede ikke længe inden jeg stødte på det første problem. Jeg ved ikke hvilken pasning der er på mine "ballscrew end support" (ja ved ikke hvad de heder på dansk), og er der for ikke sikker på hvordan jeg skal sætte dem på spindlerne.

Så lad høre fra jer erfarene gutter, hvad gjorde i? Kom i spindlerne i fryseren først, eller kunne i nøjes med en dorn og en gummihammer?

Jeg sætter stor pris på input, da det jo er meget træls hvis skidtet sætter sig halvejs!!!

Træstøv

Annonce
Glædelig Jul Træstøv. Hvis du allerede har problemer nu så kan det kun blive værre det du mener er vel at kuglelejerne ikke kan komme på spindelenden. Men tolerancen på det afdrejede stykke på spindlen skal være minus 0,01-0,02.
Er dine spindler kun afdrejet i den ene ende ?
Bygger du i Træ eller i metal ?

Jørgen
Hej Jørgen

Det endte med at jeg fik sat lejerne på spindlerne På drejebænken drejede jeg en dorn, som passede over den inderste krans af lejerne, så smurte jeg lidt fedt på den afdrejede ende af spindlen, og brugte dornen til at hamre lejet på med. Det var meget nemmere end jeg havde frygtet

Efter jeg havde sat lejer på spindlerne, prøvede jeg at sætte en boremaskine på en af de store spindler, for at se den i aktion. Jeg blev lidt overrasket over, at den hoppede lidt, som om den var en lille smule bøjet, -er det normalt? Spindlen er 1600mm lang og ø25. Jeg har oploadet et youtubeklip hvor man kan se hvor meget det handler om:

http://www.youtube.com/watch?v=TQns5O6I-ic

Er det noget jeg bør brokke mig over til forhandleren, eller er det normalt med så lange spindler?

Det må da være med til at skabe vibrationer i maskinen, så måske skulle jeg have købt ø20 spindler i stedet for....

Træstøv

Hej Træstøv.

Vibrationer er aldrig sjove, men måske denne ide kan være lidt behjælpelig med at undgå dem:
http://www.mikescncshop.com/cnc/router-upgrade
Gå ned til videoen Follower.mpg.
Han har lavet en form for slæde som bliver trukket med og dermed aflaster spindlen.
Bare en ide.
Spændende projekt du har gang, og dejligt at følge et byggeri. Det er altid inspirerende og kan hjælpe én til gode ideer.

mvh Mogens

Jeg ville overveje en roterende møtrik istedet for en roterende spindel!

http://unitaig.jalling.dk/index.php?id=162

/Niels
Nemlig, det er den helt rigtige løsning på det problem.


Hilsen

Børge

_______________________________________________________

WoodSign dot dk

Der er yderligere 120 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis