SELVbyg + Galleri - arkitektegnet villa!

Så fik jeg oprettet lidt gallerier af mit store byggeprojekt, det findes under 'Gallerier' med navnet 'SELVbyg' - Part 1, Part 2, Part 3 osv...her har jeg postet billeder fra projektet fra start og indtil idag og meningen var så, at jeg ville fortsætte med at poste billeder gennem hele forløbet, til dem som måtte være interesserede i at følge/opmuntre mig! 

Huset blir en 1 1/2 plans villa krydret med en arkitekts kreative streg. Jeg har leveret alle skitser og idéer til min arkitekt og så har han sat det hele sammen til noget, som rent faktisk kan lade sig gøre at bygge - eller dvs at det viste sig at det ikke rigtig var til at bygge, så jeg måtte lige omkring en bygningsingeniør og have lavet stålkonstruktioner og statiske beregninger for en formue, men NU skulle det så kunne stå - UDEN at styrte sammen...! 

Huset blir på 285m2 + 65m2 dobbelt garage, så plads blir der nok af, jeg er kun mig selv jo!  Det blir et lavenergi hus og varmekilden blir jordvarme. Huset blir monteret med et genvex anlæg fra Nilan - NilAIR, som støbes ned i fundamentet, hvilket er en nødvendighed, da der ikke blir noget loft osv. Huset bygger på en meget kraftig HEB180 stålrammekonstruktion, hvilket er en nødvendighed, da der ikke blir nogle bærende vægge som går til kip til at holde tagets vægt og huset ville så styrte sammen, lidt ala en bog der står med ryggen opad. Førstesalen består af repos'er i begge ender af huset udstyret med gelænder, samt en gangbro i midten af huset, hvor man går hen over husets køkken/alrum. Hele vejen gennem husets overetage (20m), blir der udsyn til kip, og huset blir udstyret med hele 4 kviste, hvor søjle vinduerne er forlænget 2m, så de blir 5,5m høje, hvilket gør huset meget lyst og åbent...

Rumfordeling - stueplan: (plantegning kommer i galleriet, skal lige finde den )
Indgang
Hall
Bryggers/teknikrum

Seperat forældre afdeling med:
  • Soveværelse
  • Walk-In
  • Kæmpe bedeværelse med spa og dobbelt bruser
Stort åbent køkken/alrum med loft til kip 7,5m
Stort fælles badeværelse med brusebad
Kontor
Biograf
Teknikrum under trappe med genvex anlæg og centralstøvsuger

Rumfordeling - 1. sal:
Kæmpe pool lounge, hvor der er plads til poolbord, bar, lounge
2 stk. børneværelser
Man passerer køkken/alrum via en gangbro, over til en stor stue med pejs og udgang til en stor altan, hvor man har aftensolen 

Det var lidt om villa'en. Måtte nogen brænde inde med spørgsmål eller lign., så råb endelig højt... 

Gallerierne vil løbende blive opdaterede, så man kan følge lidt med i projektet!

Som sagt, så bygger jeg SELV og alt er indtil videre lavet af mig selv og det blir resten også - så her blir nok tale om en meget intimt og hyggeligt rejsegilde...hehe...  Dog blir kloark, VVS og EL lavet af fagfolk... 

 SELVBYGGER!!!

Så fik jeg oprettet lidt gallerier af mit store... Vis hele indlægget
154 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Så kom der lige et nyt billede i galleriet!

Og et lille spørgsmål:

Jeg skal til at mure op ved den del af huset, som er køkken og så er jeg lidt i tvivl om udtag til emhætten. Jeg ville egentlig gerne have en med ekstrem motor, primært for at minimere støj. Jeg har jo ikke noget loft, som jeg kan gemme motoren på, men lige ved siden af køkkenet, får jeg en biograf, som ligger lige op af køkkenet og dér er der et lille rum, hvor jeg kan gemme motoren i, men ville det være iorden...? Og i så fald, kan jeg bare trække en flex kanal fra emfanget og hen til det rum (ca. 3m) og så fra motoren og ud i det fri (ligger lige op af ydermuren, så ca. 50cm) Jeg ved jo ikke om der er nogle regler for placering af motor, udtag osv... Må udtaget gerne sidde helt nede i 0,5-1m højde...?

Og må jeg overhovedet lave det på ovennævnte måde...?

 SELVBYGGER!!!

Og må man føre fx en flexslange i hulmuren, det er vel ikke ideelt mht fugt...??

Kunne selvfølgelig bare montere en med indtern motor, så er jeg jo ovre alle bekymringerne... Men kan man få nogle modeller, som ikke støjer ret meget...?

 SELVBYGGER!!!

Fedt projekt!

Jeg har ikke lige noget svar på dine emhætteproblemer, men hvad med at kontakte en el-installatør og spørge? Du skal jo have en elmand til at hjælpe dig alligevel, uanset hvad.

Tilgengæld har jeg kigget på dine billeder og har et spørgsmål til dig: Hvad gør du ved soklen, der hvor dine stålrammer står? fylder du op med beton og pudser uden på eller? Umiddelbart ville er der jo en vis risiko for at revner. Og hvad med muren ovenover hullerne, murstene kan jo ikke bare hænge og svæve hen over hullet.

Grunden til at jeg spørger, er at jeg selv skal have sådan en stålramme op og stå, og nu går og tygger på de praktiske detaljer.

Mvh
Jacob
Tak du!

Har løst emhætte problematikken! Og har selvfølgelig en elmand ind over, da dette er et lovkrav!

Hullerne har jeg lukket og det er gjort med lecablokke, som er tilpasset, såde passer i disse udsparinger ved hver stålsøjle. Jeg har tilpasset dem så der er plads til lidt isolering mellem leca og stålsøjle således, at det i princippet svarer til en lecaterm blok. Det besvarer jo samtidig dit andet spørgsmål med de svævende mursten, de hviler jo så på den tilpassede lecablok (som er muret i hullet).

Spørg endelig hvis du måtte have andre spørgsmål!

// Ruben

 SELVBYGGER!!!

Så er der lidt nye billeder fra projektet i galleri sektionen! ))

3 nye billeder i Galleri 6, samt 6 nye billeder i Galleri 7...

 SELVBYGGER!!!

Annonce
Det skalikke være nogen hemmelighed, at jeg er ved at gå amok over det danske sommervejr...!! :o/

Jeg står og skal have skruet tagbrædderne på, samt have brændt underpap på, så taget er vandtæt, hvilket tager en 2-3 dage pr. siden, når jeg nu gør det alene...MEN problemet er, at de sidste 2-3 mdr, har der ikke været 3 dages tørvejr i streg...!!!

Tagbrædderne må ikke få vand, går jeg ud fra...?! Og det med at dække af med en presenning, det kan jeg ikke nå, hvis der pludselig skulle komme regn - hver tagflade er 180kvm....

What to dooo?! (udover at vente på tørvejr - har selvfølgelig en masse andet jeg kan lave, men det er jo ved at være lidt presset med at få det lukket af inden vinteren kommer...)


 SELVBYGGER!!!

Det er vanskeligt at stå med så store tag aeraler alene, især når det blæser og man skal overdække med plastik.
Hvis vi tager udgangspunkt i, at dit tag er dækket med plastik, kunne man måske afdække et mindre areal, eller måske en side af gangen og lave den. Du kan på internet adressen: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/radar.htm se i god tid i forvejen, hvornår der kommer en regnbyge og så tage action after det. Ved ikke om man kunne have en mobiltelefon, med internet, med i baglommen og kontrolere engang imellem hvordan været udarter sig.
Man kan også leje store arbejdstelte og sætte op over huset.. Jeg aner ikke hvad det koster, men det er sikkert dyrt. Hvis du googler "arbejdstelt" får du nogle forskellige leverandører.
Du kan nok også være sikker på at lige så snart man har fået det sat op og betalt regningen, så skinner solen de næste 14 dage :o)

Det er iøvrigt meget spændende at følge dit byggeri!

Mvh. Martin
Tak for link!

Det ska dælme være et stort telt, da huset måler L: 20m B: 8,6m H: 7,5m hehe

Jeg må vist bare væbne mig med tålmodighed og vente på godt vejr!

 SELVBYGGER!!!

Hvorfor ikke dækker brædderne af med pap, efterhånden som de oplægges ?
Der er yderligere 114 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på epoxymaling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også