Profilbrædder - lovligt??

Vi har et hus der i 2002 har fået renoveret hele 1. salen.
 Både vægge og lofter er beklædt med 16 mm tykke profilbrædder. De er opsat direkte på spærrene med isolering og dampspær.
 Er der nogen der kan svare på om det er lovligt.

Hilsen
Jeanni
Vi har et hus der i 2002 har fået renoveret hele... Vis hele indlægget
88 svar
 Følg tråden
Der er 40 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
For lige af præcisere.
Uanset om beklædningen sidder på et loft "mod uudnytteligt tagrum" eller på et bjælkelag/etageadskillelse mod udnyttet tagrum er der brandkrav til begge konstruktioner,
Og så SKAL isoleringen være brandteknisk fastholdt.
Der er flere måder at fastholde isoleringen på....man kan rent faktisk nøjes med st skråsømme i kanterne - bare det er nok til at isoleringen holdes fast.

Fastholdt mineraluld
Når der stilles brandkrav til en tagkonstruktion, skal isoleringen være brandteknisk fastholdt enten med 2 mm ståltråd, 19 mm forskallingsbrædder eller skråsømning.
For vandrette og lodrette konstruktioner kan fastholdelse enten ske med 2 mm ståltråd pr. 300 mm eller for BD-30 konstruktioner med spredt forskalling bestående af 19x100 mm brædder med 300 mm afstand fra midte til midte.

http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/tag/generelt-om-tag?page=2083



Mht lofter der er monteret direkte på spær eller hvor afstanden er 900mm eller mere/mindre mellem fæstningspunkterne, så kan lofterne godt være lovlige, såfremt beklædningens dimension er stor nok.

Men det er IKKE lovligt at opsætte eks 12mm pladelofter på en afstand der er større end 600mm. Taler vi rustik så kan man godt opsætte 21mm rustik op til 1000mm som er den højeste afstand der kan være lovligt. At nogle herinde nævner at højeste afstand er 600mm er noget vrøvl...det afhænger af beklædningen.

Se nedenstående link under tabel 2 - den er gældende jvf. de byggesagkyndlige jeg har snakket med, forsikringen og kommunen, så det burde være ret nemt at se, hvad man må og ikke må.

http://www.trae.dk/Dokumenter/Print.asp?DokumentID=85

Det skal dog nævnes at har man et gammelt hus hvor lofterne er fra tiden før bygningsreglementet blev indført, så er der ingen mulighed for at rette krav overfor forsikringen, selvom lofterne idag er ulovlige iht de regler der er idag.
Det skal indrømmes at den publikation fra træinfo er mere vild- end vejledende.
Men nogen her på denne tråd blander tingene sammen.
Og endnu engang. Klassificering af overfladebeklædning til vægge eller lofter har ikke noget med fastgørelsen af samme beklædninger at gøre.
Hvis du med et eneste søm kan fastgøre din Klasse 2 beklædning til loftkonstruktionen er konstruktionen fuldt lovlig.

Alle de afstande der nævnes i træinfo's publikation er anbefalinger. Som ikke er lovkrav, men alm. praktiske anbefalinger på hvordan trælofter af forskellig art, type og tykkelse kan/bør monteres.

Det er jo ikke for ingenting at der i alle afsnit til og med Overfladebehandling og rengøring af trælofter IKKE tales om klassificering.
Hvorimod der i afsnittet Brandkrav, som også omfatter Tabel 4, omtales div. normer osv. for klassificering.
Ligesom det kort beskrives hvornår der er krav om klasse 1 hhv. klasse 2 beklædning.

Er vi enige om det, Gumbas! :o)
hpox> Tror måske vi snakker forbi hinanden forvi er nok enige i den sidste ende. :-)

De mål der står i den linkede tabel 2 er de mål som både forsikringen og kommunen samt de 3 bygningskonstruktører jeg har snakket med ifb med mit eget hus alle har sagt er gældende mht opsætning af lofter, hvis man skal overholde kravene.

Jeg havde det problem, at jeg selv havde 12 mm plader opsat direkte på spær der ligger med 80-85cm afstand og dette er ikke lovligt. Havde der siddet profilerede brædder (rustik) istedet på 21mm så ville mit loft have været lovligt og i overensstemmelse med brandkravene, men da dimensionen kun var 12mm, så ville loftet ved brand hurtigt kunne falde ned. Det betød så at loftet ikke var lovligt da det var forholdsvis nyt, og derfor dækkede forsikringen at det blev lovliggjort med nye lofter med forskalling for hver 30cm. Jeg kunne også have opsat rustik på de eksisterende spær, men valgte en anden løsning.

Træ er i øvrigt som fingerregel altid klasse 2 beklædning, når det bruges i almindelige huse, hvor der ikke er mange etager.

Det er noget vrøvl du skriver hpox.

Kravet til en 16 mm rustkbeklædning for at den kan godkendes som klasse 2 beklædning er bl. a. at den kan fastgøres pr max 60 cm.

I parcelhuse er der normalt kun krav til fastholdelse af isolering i etageadskillelser, og der er således ingen krav om fastholdelse mod tagrum, skråvægge o.l.

Eksempelvist kan man isolere med mineraluldsgranulat direkte ovenpå en dampspærre bag en rustikbeklædning med 60 cm fastgørelse, og hvis man f. eks. ønsker at anvende Træfiberisolering (Thermocell) eller papiruldsgranulat skal der blot lægges en 45 mm mineraluldsbatts først.
Annonce
Vi er ikke enige, også uanset hvad de gutter måtte have sagt.
(Og dem fra kommunen er måske af samme slags som undertegnede - og det er jo nærmest en garanti for sludderuvornhed)

Kravene til en loftkonstruktion , en BD30 konstruktion. er:
Isolering imellem spærene.
Brandteknisk fastholdelse af samme isolering.
Overfladebeklædning af Klasse 2 materiale.

Og ikke andre krav.

Det der gør konstruktionen lovlig er den brandtekniske fastholdelse af isoleringen og at der anvendes Klasse 2 beklædningsmaterialer.(Og størrelsen af de bagved læggende hulrum).

Årsagen til at din 12 mm loftbeklædning ikke kunne godkendes var ikke afstanden mellem spærene, men at beklædningen ikke kunne klassificeres som Klasse 2 beklædning.

hpox> det er da vældig så klog du er, men vi er altså ikke enige. Panenlofter kan godt opfylde kravene til klasse 2 beklædning...ellers er der seriøst mange der har et problem med de lofter de sætter op. Havde mit loft været opsat anderledes, således det havde være sømmet på eks 30cm spredt forskalling, så ville det have været lovligt.

Men lad det nu ligge, der er vist sagt det der skal siges i den her tråd, og ingen bliver vist enige, men jeg ved ihvertfald hvad jeg selv har været ude for, og tvivler på at der findes SÅ mange uvidende personer som siger det samme. Holder man sig til det Orla dog siger med højest 600mm mellem fastgørelsespunkterne, så går man dog ikke helt galt i byen.
Det gør man nemlig ikke.
Men DBU har jo heller ikke dokumenteret sin påstand - endnu da.
Hej hpox

Nu er det jo ikke nemt at komme ud i alle hjørner her i forummet, men prøv eksempelvist at læse bilag 5 i SBI 216, som så også henviser til bilag B i SBI 189.

Og vupti hvad siger man så ????  

"Manden har sgu ret"
Hold da op en diskussion jeg lige fik sat gang i

 Der er nogen af jer der har fat i vejledninger mm. helt tilbage fra 1985.... det der her er tale om er en hel 1. sal, på 70 m2, der i 2002 er blevet "pakket ind i profilbrædder".

Jeg er 250 % sikker på at var der den mindste mulighed for at GUMBS' var lovligt, så havde ejerskifteforsikringen IKKE dækket!!

EISOE .... den dag du skal sælge, så risikerer du at den byggesagkyndige du skal have ind over for at få lavet en tilstandsrapport, faktisk ved hvad han laver. Du vil i så fald stå med en tilstandsrapport med en masse anmærkninger om ulovligheder..... er HELT sikker på at det ikke vil fremme dine muligheder for at få solgt !!
 Det er grunden til at jeg er så interesseret i om det er lovligt eller ej.

GUMBAS ...jeg kunne godt tænke mig at vide hvilket forsikringsselskab du har.

Tak for jeres indlæg
Der er yderligere 38 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis