Længden af hvert blad er åbenbart omkring 75 cm så diameteren må være omkring 1,5 m. Da de er angivet at være skarpe som et sværd, så forstår jeg godt at man advarer mod at montere den et sted, hvor personer kan komme i nærheden, så den skal vel op i ca 3 m højde over dækket.
Med 7-800 W er du forhåbentligt opmærksom på, at det blot tager få minutter at få en liter vand til at koge, så du må nok forudse, at det er havet, som du skal opvarme, da stærk blæst kan forekomme i dagevis.
Hvis vi taler om 800 W ved 12 V, skal modstanden være ca 0,18 ohm. Det vil være lidt af en specialkonstruktion at få det at virke og at undgå korrosion, idet der helt naturligt vil foregå en elektrolyse, der bl. a. udskiller store mængder klor, hvis der kommer havvand direkte ind til modstandstråden.
Er det virkelig korrekt, at du har ialt 15 batterier hver på 64 Ah i båden. Hvordan vil du fordele ladestrømmen mellem disse, så ikke et enkelt bliver overladet? Det er jo store strømstyrker vi taler om.
Nu kommer jeg sjældent til Varde, men måske skulle du advare de øvrige bådejere om din konstruktion og så frem for alt tegne en ansvarsforsikring for konstruktionen, hvis nu nogen skulle blive drøbt.