Pixmania #@%&*#¤..... !!

Har lige en oplevelse jeg vil dele.
Bestilte d. 13-9-2010 en GPS dims ved Pixmania.

Man kan vælge mellem:
 
- 4-5 dages levering, det koster 78 Kr.
- Levering indenfor 10 dage, det koster 44 Kr.

Da det ikke fylder mere, end at det kan være i postkassen, mente jeg, at 44 Kr. var passende for forsendelsen.
Altså skulle jeg have varen leveret ikke senere end d. 23-9-2010....troede jeg??

Men så let er det ikke. Når firmaet hedder Pixmania, giver d. 13 september + 10 dage = 28 september??

Her er Pixmanias forklaring:
Altså, leveringstidsfristen gælder først fra de får nusset sig sammen til at få afsendt varen!  Dernæst er det kun hverdage der tælles... og vupti bliver 13+10=28.

Fremgår det klart og tydeligt af deres hjemmeside?? Nej det gør det ikke. Jeg har ikke kunnet finde, at leveringstiden først starter når de afsender varen, hvilket jo er uanstændigt. Dernæst står der, at deres transportør leverer fra mandag til lørdag, hvilket i forhold til leveringstid, efter min mening, er fuldstændigt irellevant.

Jeg har betalt 44 Kr. for at få en vare leveret senest d. 23-9-2010.
Det har de ikke overholdt.
Finten med at tælle fra de afsender, betyder reelt, at de kan levere lige præcis hvornår det passer dem uanset hvad der står på deres hjemmeside.
Det var da heldigt, at de ikke først fik den sendt i december....

Aldrig mere Pixmania.......... BØVS

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Har lige en oplevelse jeg vil dele. Bestilte d. 13... Vis hele indlægget
44 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Har lidt svært ved at tilslutte mig Nallerplys' brok.

Jeg kan naturligvis kun tale af egen erfaring, men alle de gange, jeg har bestilt varer på nettet, har jeg kun haft gode erfaringer.

Har bestilt ekstern harddisk og adapter til vores videokamera hos GetMore (da de fandtes). Blækpatroner hos TrykSpar, Kompat og EasyPix. Har lige modtaget en blitz, bestilt i går morges hos Wupti.

Har altid fået præcis de bestilte varer i fin stand og indenfor to dage. Forsinkelser har altid været PostDanmarks skyld.

Har heldigvis aldrig haft brug for kundeservice eller reklamation, så der kender jeg ikke niveauet. Og har ikke handlet hos PixMania (og gør det nok heller ikke)


Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Kan tilslutte mig albino's indlæg, - har heller aldrig haft problemer, hverken herhjemme eller fra England, pakkkerne er altid kommet frem i fin stand, en enkelt har været forsinket, men det var nu Post Danmark's skyld.

Alt har været i skønneste orden lige indtil jeg også bestilte ved Pixmania, bestilte en vare 15 sep, pengene blev trukket den 17 sep, - men pakken har jeg ikke set skyggen af her den 30 sep og guderne må vide hvornår den kommer, hvis den da overhovedet kommer.

Så ja, jeg støtter jbr i hans #@%&*#¤ om Pixmania.
Albino - kun at gå efter det allerbilligste og ignorerer andres advarsler, er du jo ikke den eneste der gør. En af mine venner mistede en 26 tommer flad-pc-skærm købt og betalt hos getmore.. Han havde samme holdning.. indtil nu er det da gået meget godt. Men så kom en skærm hjem, der ikke virkede.. Den røg retur efter aftale og derefter var den væk.. i getmores store ingen ting.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

... @ albino... er enig i, at handler på nettet i de fleste tilfælde går godt. Jeg har i de seneste 10 år handlet meget på nettet. Ca. 300 handler i DK og resten af verden.
I langt de fleste tilfælde går det gnidningsfrit.
Visse firmaer, i Tyskland, har endog for vane, at sende små "gaver" med deres leverancer. Det er ikke det store, sådan i stil med en pose vingummi, nøgleringe, kuglepenne, og senest, da jeg købte er servopumpe ved et bilfirma, var der en lækker dåse peanuts med leverancen. Det er småting, men noget der gør at man føler sig værdsat, som kunde.
Og ja, jeg er kar over, at det er det der er formålet med at firmaerne gør det.... 
og det virker!

Jeg handler meget på eBay og har der den personlige regel, at dem jeg handler med skal have minimum 97% positive tilbagemeldinger fra kunderne.
Mindre end det, og jeg dropper firmaet/personen og finder et andet sted at handle.
Med den politik er det næsten lykkes mig at få mine eBay handler til alle at være vellykkede.
1 gang er det dog gået galt, men da fik jeg mine penge igen, via PayPals indbyggede "retshjælp".
Pudsigt nok er det danske firmaer jeg har haft vrøvl med, når det har givet problemer, at handle på nettet. bl.a. COOP der prøvede at narre mig for ca. 3500 Kr. ved at beskrive en ting på Nettorvet og rent faktisk levere noget helt andet. Det drejede sig om medfølgende rustfri stige til en pool. Yderligere har jeg lige været rodet ind i en sag med lavpriskoekken.dk, der efter min mening ikke arbejder med fair metoder... men det kan der læses yderligere om, på TrustPilot, hvis man er interesseret. 

... @ djaydjay... jeg synes du skal ringe til Pixmania... ligesom alle os andre, der ikke får vores varer leveret. De vil så komme med samme syge forklaring til dig som til alle andre:

 "Vi har op til 48 timers verificeringstid, for at sikre kunden
(vås fra ende til anden, se tidligere indlæg), dernæst tæller vi arbejdsdage og det betyder, at din pakke først skal være fremme d. 1 oktober. Hvis pakken er blevet væk, kan vi tilbyde at efterlyse den, men så må du ringe igen, når den har været væk i 4 arbejdsdage. Den kunne jo være blevet forsinket! Det vil sige at du kan ringe igen på torsdag i næste uge. Tak fordi du ringede.... kan du have en god dag"

Men regn nu ikke med at pakken kommer i dag. Som jeg, og en masse andre kunder oplever det, er der gået "dårlig karma" i ufatteligt mange leverancer fra det amatøragtige franske firma Pixmania. Pakkerne forsvinder på mystisk vis i hobetal
Og nej, jeg har naturligvis ikke set skyggen af Pixmanias leverandør...endsige min GPS

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Hej Jan

Jeg har netop læst din anmeldelse af Pixmania på dette forum og jeg beklager meget at du har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med din ordre.

Pixmania er et Europæisk selskab som har lager og kontor i Frankrig.
Fra at du bestiller, til at din ordre bliver sendt ud, kan der gå mellem 24-48 timer i hverdagene. Dette skyldes at vores valideringsafdeling er nødsaget til at kunne bekræfte om dine bruger oplysninger og bankoplysninger stemmer overens med hinanden. Vi beklager meget for ulejligheden, der kan være forbundet med vores sikkerhedsprocedure, vi minder dig samtidig om, at disse forholdsregler tages for at beskytte vors kunder mod den stigendde svindel med kreditkort på internettet.

Dette oplyses i vores salgsbetingelser via følgende link : http://www.pixmania.com/dk/dk/betingelser.htm#cgv_2

Efter at have fulgt op på din ordre kan jeg se at den blev foretaget d. 13/09/2010 og blev videregivet til transportøren d. 14/09/2010.
Du skal herefter påregne 10 hverdages leveringstid, hvilket betyder at pakken senest skulle leveres d. 28/09/2010. Lørdage er ikke medregnet i de 10 hverdage, idet der ikke bliver foretaget leveringer i alle byer i Danmark om lørdagen.

Skulle du ikke have modtaget ordren indenfor den nævnte leveringstid har jeg naturligvis mulighed for at bede vores transportafdeling om at efterlyse pakken.

Du er velkommen til at kontakte mig direkte via [email protected]

Med venlig hilsen

Nina

Pixmania

www.pixmania.com

Annonce
Utroligt at Pismania skal bruge så enormt lang tid på at ekspedere en sag.

Jeg får varer fra USA, England og Tyskland og har da aldrig oplevet så lange ekspeditionstider, end ikke fra USA, hvis ellers varen er på lager. Ligeledes oplever jeg heller ikke at pengene trækkes lang tid før de afsendes, ja faktisk har jeg oplevet at penge først trækkes samtidig med at jeg har fået varen leveret.

"Videregivet til transportøren 14/9"!!!??? Sikke da noget forblommet vrøvl! Vil det sige, at det skal tage >14 dage at få en vare fra Frankrig til DK?? Vrøvl!

Hvis det er sandt, at det skal tage så lang tid, er det da med at skifte leverandør lige pr. omgående. Jeg får meget jævnligt varer fra England på 2-3 dage, og der er da en noget mere besværlig transport, der inkluderer en sørejse og kørsel med lastvogn igennem, JA, Frankrig!!!!!
Så er det da utroligt at et kæmpeforetagende som Pismania ikke er i stand til at påvirke sim samarbejdspartner til at ruppe sig noget mere.
Det firma jeg handler med i England, har slet ikke dimentioner som Pismania, men alligevel lykkes det dem at få en relativ hurtig transport gennemtrumfet. Her i landet er det DPD, der står for udbringningen. DPD havde i en periode ansat for mange personer, der ikke kunne læse og tale dansk, og det gik selvfølgelig galt. Jeg kan så give Pismania og Ninapigen det råd at klage direkte til ledelsen af transportfirmaet.
Da jeg nogle gange havde oplevet direkte tåbelige og åbenbare svigt hos DPD, skrev jeg til firmaets topledelse i Tyskland. Der gik ikke 2 døgn, så havde jeg en områdechef i telefonen, som gerne ville høre mere til sagen. Ved næste leverance var det en flink fyr, som jeg kunne kommunikere med og som hver gang har kunnet finde min adresse og træffe mig hjemme.
Nina, gå ikke til røven når man kan gå til hovedet og klag over den totalt elendige service, som I åbenbart bliver udsat for. Det tager altså ikke 14 dage at køre en lastvogn fra Paris til Kbh, hvis du ikke er klar over det!!

Alene det at Ninapigen forsøger at komme med en så tåbelig standardforklaring, tyder jo helt klart på en enorm hovmodig og nedladende holdning til kunderne. Det er det man kalder for en kristianforklarerøv!!
Jeg tror mere på min egen udlægning af årsagen til den undertiden lange leveringstid, og det er bekymrende!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej Nina,

Som du kan læse i denne tråd, har jeg allerede været i kontakt med jeres serviceafdeling 2 gange i denne uge.
I dag,  d. 1. oktober har jeg stadig ikke modtaget pakken.

Jeg kan se at du fortsætter, (copy/paste længe leve) med præcis de samme ting som jeg tidligere har skrevet om.
Det kan jeg så kommentere på, selvom jeg allerede har gjort det tidligere i denne tråd:

Meget fint, at I har en valideringsafdeling, det kan sikre jeres firma mod tab, men lad nu være med at prøve at bilde os ind, at  det er for kundens skyld.
Dansk lovgivning, der også gælder for Pixmania , som Ombudsmanden har udtalt, (da I jo markedsfører jer på dansksprogede hjemmesider og med dansk servicepersonale, m.v.), sikrer danske kunder, at de ikke kan lide tab, hvis der foregår svindel med deres kreditkortoplysninger, med mindre banker m.v. kan bevise at kunden har haft lemfældig omgang med kort og evt. pin-kode.

At der er beskrevet, at I har en valideringsperiode er OK. Men det er, som nævnt ovenfor, for jeres egen skyld. Lad være med at prøve at gøre danske forbrugere dummere end de er.... jeg mener at vi er forholdsvis fornuftige.

Som jeg tidligere har mere end antydet, finder jeg det besynderligt at rigtig mange pakker fra jeres firma, "bliver væk" eller er "forsinkede".
Jeg handler med mange firmaer over hele verden og har stort set aldrig oplevet ikke at få det bestilte leveret. Meget få gange er tingene ankommet lidt for sent.
Det er uacceptabelt, når jeg bestiller en vare med, ved første øjekast, 10 dages leveringstid, at jeg så skal vente i op til 3 uger, før den evt. fremkommer, eller kan efterlyses.
At man så med småt kan læse om valideringstider og perioder inden efterlysninger osv., finder jeg villedende i forhold til det der skrives med stort på jeres hjemmeside. Altså de 10 dages leveringstid.
Men her taler vi forretningsmoral, og det kan vi jo diskutere til juleaften. Jeg er sikker på, at vi ikke bliver enige.

Om I kan "finde" min pakke, har jeg ikke den fjerneste idé om, men jeg kan love dig, at hvis ikke den fremkommer i løbet af næste uge, alternativt, at pengene tilbagebetales, så bliver der indgivet politianmeldelse for bedrageri mod Pixmania, samtidig lader jeg Ombudsmanden se på sagen.
Om det kan svare sig for 600 Kr?
Det er jeg fuldstændig ligeglad med.
Jeg er ikke til sinds at lade mig fuppe af et, efter min mening, ikke seriøst firma.

Jeg er ked af, at tingene skal ende på denne måde, men det skyldes udelukkende jeres manglende levering.

Mvh
Jan

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Jeg lurer lidt på om PostDanmark er tilfreds med ustandseligt at blive udråbt som ansvarlige for Pismanias enorme leveranceproblemer??

Med venlig hilsen
ktm

 

Det er ikke Post Danmark, men derimod DHL, i mit tilfælde mere præcis DHL Global Mail, som er leverandør for Pixmania.

- og det er da i den grad en uheldig kombiantion, - 2 firmaer hvor kundeservice og præcision, troværdighed m.m. er ikke eksisterende, DHL's anmeldelser på trustpilot, er ikke just meget bedre Pixmania.

Så ja, i bagklogskabens klare lys, så skulle jeg selvfølgelig ikke have bestilt ved dem, - men havde slet ikke overvejet at de kunne være så useriøse, plattenslageragtige osv.
Men fremover skal jeg nok tjekke firmaerne lidt bedre, før jeg klikker ok til bestilling.
Jeg har så også prøvet at bestille en vare i en engelsk butik, 3 dage efter jeg havde bestilt det kom der en pakke fra japan med det bestilte produkt, det er vist også lidt længere væk end frankrig.

Jeg har været tæt på at bestille noget hos pixmania, men af en eller anden grund opgav jeg inden jeg kom så langt, kan ikke huske hvorfor, men er da glad for at jeg ikke kom igennem det.
Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis