CNC fræser... hjemmelavet!!!

Hej Alle

Nu har jeg de sidste tre måneder gennemsøgt nettet for oplysninger omkring Gør-det-selv CNC fræsere og har i den forbindelse haft stor glæde af denne nyhedsgruppe. Derfor vil jeg gerne vise jer, hvad jeg har tænkt mig at lave til efteråret og høre jeres kommentarer og råd.

Jeg er modelflyver i min fritid, men ikke en af den slags, som køber en færdigbygget kinamodel. Jeg konstruerer mine modeller helt fra bunden af og benytter 3D CAD i konstruktionsarbejdet. Normal får jeg laserudskåret mine ting ud i USA til rimelige priser, men jeg har altid ønsket, at jeg selv kunne skære prototyper ud med det samme. Endvidere fremstiller jeg en del plastikdele ved vakuumformning og til det skal jeg bruge træforme, som jeg i øjeblikket fremstiller i hånden. Her ville en 3D fræser virkelig komme til sin ret, når jeg nu allerede har tegnet delene i 3D på computeren. Min fræser skal derfor primært bruges til at fræse i balsatræ og x-finer.

Jeg har ikke adgang til værktøjsmaskiner i den dyre ende, så min CNC fræser skal bygges i 32 mm x-finer (støbeplade) med rundsav og søjleboremaskine. Skabeloner til udskæring og boring fremstilles fra 3D CAD tegning.

Som fræser har jeg købt en Dremel 200 og stepper driver board herfra
Spindler og møtrikker vil jeg købe hos Maedler. Resten har jeg tænkt mig at købe hos engelske Motion Control Products. Jeg har vedhæftet min bestillingsliste, så I kan se delene. Jeg er noget usikker på stepper motorerne, så kommentarer, forslag og gode råd modtages gerne.

Her er så konstruktionen, som den ser ud lige nu. Husk at jeg er ca. 80% færdig med tegningen, så der vil komme tilføjelser og ændringer.


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Hej Alle Nu har jeg de sidste tre måneder... Vis hele indlægget
166 svar
 Følg tråden
Der er 110 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Ja det er dejligt at se noget blive lavet med maskinerne.. p.t. står mine maskiner og ikke laver så meget da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal lave (-: Men det skal nok komme...
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hvis der var nogle der skulle være interesseret i min 1/4 hestes motor jeg brugte på min CNC, er jeg frisk på at sælge. Har kun været brugt sammenlagt 2 timer..

Mvh
Kim Mortensen
Sej spindel, den tror jeg lige jeg vil ca. kopiere. Jeg er ret ny i klassen, så jeg stjæler ideer med arme og ben.

KLN

 

jeg har lige et spørgsmål. Løber al strømen gennem denne servo tæster, du bruger som regulator for din børsteløse spindelmotor. Hvis det er tilfældet er der vel en begrændsning for motor størelsen. Eller er det bare styrestrøm.?
Jeg er god til mekanik, men pisse elændig til strøm, og stavning. Håber på lidt hjælp.

KLN

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hej KLN

Fin fræsning. Er det en chokadeform eller lignende?

Servotesteren styrer kun ESC´en, så det er kun 4,8-6V som løber igennem den. Husk at ESC´en skal være med BEC for at servotesteren får strøm, ellers er man nødt til at forsyne den separat.


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Hej.
Jeg har med inspiration fra denne tråd også bygget mig en cnc maskine. Jeg har nuppet designet fra michael og lavet det om så det passer til hvad jeg synes er rigtigt.
Her tænker jeg bl.a. på at mine samlinger er lavet med møbelsamlere og bolte istedet for skruer og lim, så jeg altid kan adskille maskinen.
Jeg startede selv ud med et kineserprint fra ebay - det billigste og bedste derinde
Men efter meget bøvl og irritation over missede steps og ustabil drift besluttede jeg mig for at ofre 2500kr på et gecko driver board, da de siger det virker.

Og hold da op hvor jeg FORTRYDER at jeg ikke købte det til at starte med!! Man tror det ikke før man ser det, men det løste ALLE mine problemer og gør at det nu er min pc
der sætter grænsen for hvor hurtigt maskinen kan køre i mm/min. Den mister ikke et eneste step selvom jeg skruer den op til maximum ved 35Khz.

Derudover er designet flot og enheden meget kompakt. Som i kan se har jeg smidt det hele ind i et lille pc kabinet.
Jeg har en arduino sat til en flowmåler som trækker nødstoppet hvis ikke der er flow af kølevand til min vandkølede 800watt fræsespindel.
Fræsespindlen var lidt pebret, da den skal have frekvensomformer, men den siger INTET i forhold til en luftkølet og den kører bare så godt!

Jeg har købt aluprofiler med spændetænger til at fastholde mine emner på fræseren, men ved meget store ting har jeg fundet det bedre at skrue emnet fast til bordet.

En af de ting jeg helt klart vil anbefale alle der vil bygge en maskine er at købe en ordentlig driver! Altså gecko eller lignende. Jeg har selv stået der og tænkt, hold da kæft, jeg kan få en driver til 500 eller en til 2500kr, hvorfor skulle jeg da give 2000kr ekstra, så meget kan det da ikke betyde!?
Men ak, man bliver jo klogere - og spar nu jer selv for frustrationerne og køb et ordentligt driver board. Man tuder næsten af glæde når det hele bare spiller efter et have opgivet kineserprintet og brugt de 2000kr ekstra.

Alt i alt er maskinen jo blevet lidt halvdyr, men den har også givet en del erfaring fra planlægningsfasen til de sidste modifikationer.

Men jeg vil sige tag til michael for inspirationen til projektet her, det gav mig lige skubbet til at få lavet en ordentlig maskine.

Nu er problemet så bare at få gang i nogle projekter.. jeg har kun fræst 2D altså spanter og lignende - jeg har slet ikke sat mig ind i nogle programmer til at lave ting med 3D effekt.. Hvad bruger i af programmer? Hvad har du f.eks. lavet din docking-station i michael? Jeg tegner 2D i autocad og kører dem igennem lazycam for at lave gcode.
Desuden har jeg heller ikke forstand på hvilke bits man bruger til hvad og ved hvilke omdrejninger og feedrate man fræser forskellige materialer. Men det kan man jo bare google når man engang finder ud af hvad man vil lave...


MN

Jeg prøver mig med at lave en speedometer plade, og det går som sådan fint nok, men når det kommer til de små tal og bogstaver i bunden, bliver resultatet lidt tvivlsomt.

De fonte jeg har er true-type, så det resulterer i at de små bogstaver bliver helt gnidret i stykker af maskinen skal drøne rundt og lave alle yderkonturerne at bogstavet, istedet for at bogstaverne var lavet af en enkelt linie den skulle køre på.

Er der nogle der har erfaringer med dette.. Det er tilsyneladende kun de små åbogstaver der er mit problem på nuværende tidspunkt.

Mvh
Kim Mortesnen

Nææææh.... en grøn version af min CNC fræser. Hvor er den fin! Meget flottere end min og meget gennemført.

Da jeg lavede min, var hovedet fuld af ideer og et hav af spørgsmål. For mig var det stort at få dyret til at virke. Men nu er jeg også ved at være klar til at lave en pænere og mere præcis version. Hvor har du købt dine møbelsamleskruer, nic6911? Jeg har ledt og ledt, men uden held. Kan købe dem i Silvan: 4 stk. 48,-kr!!!!!!!!!!!!!!

Det pynter også med "kabelkæderne" og den vandkølede spindel. Super!

Jeg tegner i Rhino 3D og bruger RhinoCAM til G-code. Bits og feedrates er et helt område for sig. Jeg har købt nogle hos http://www.engineeringsupplies.co.uk til det fine arbejde, men benytter også nogle Harald Nyborg fræsejern til det grove arbejde. I starten var jeg ret forsigtig med feedrates, men har efterhånden skruet en del op, så der produceres nogle rigtige spåner.

Glæder mig meget, at mit projekt kunne inspirere dig til selv at bygge sådan en flot maskine. Det luner mere end penge ;o) Måske er der andre, som også får lyst til at bygge deres egne udgaver af Hammer Models CNC fræseren...

Tak for feedback,


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Ja jeg synes også den blev fin Møbelsamlere finder du til en god pris i Biltema (mændenes ikea)... Jeg er sikker på at der allrede er nogle der har bygget en udgave af din maskine, udover mig.
Kabelkæder, spindel og styreprintet gø også at det er blevet en ret værdifuld (læs dyr) maskine efterhånden

MN

Der er yderligere 46 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også