Hej.
Jeg har læst de tråde her i forum der omhandler svejsning, men jeg er stadig ikke blevet så klog, at jeg føler jeg kan handle en maskine endnu.
Jeg har ikke et vildt behov for at kunne svejse dagligt, men i ny og næ ville det være rart om man kunne sætte to stykker jern sammen, uden brug af bolte osv. Skal ikke bruge svejseren til at lave smukke svejsninger i tynd plade, men solide samlinger i gods der er fra ca 2 mm og opefter. Skulle jeg endelig komme til at svejse i tyndere plade, så er det ikke af så stor betydning om pladen slår sig.
Jeg fik foræret den billigste Harald Nyborg maskine (Telwin Futura 1.140 : http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=1235&Grp=&n=10), men den var noget nær umulig at bruge. Man kunne næsten ikke få elektrode igang, når den endelig kom igang brændte den sig enormt nemt fast, og ydermere blev maskinen så varm i løbet af en enkelt elektrode, at maskinen slog fra i et kvarter, så den kom retur. Jeg lader mig fortælle at grunden til den vanskelige start af elektrode handler om en alt for lav tomgangsspænding på maskinen.
Men ideen om elektrodesvejsning skræmmer mig ikke. Jeg er ligeglad med de stænk som kommer, bare svejsningen er solid.
Jeg kiggede på den her: http://multikoeb.dk/vaerktoej/svejser_tilbehoer/svejser_mma/domtool_inverter_3_2_elektrodesvejser_230_volt_16_amp_2423_da.html , der praler med at have noget der hedder anti fastbrænding af elektrode og kører med en tomgangsspænding på 50 volt. Ville det afhjælpe problemerne?
Jeg er slet ikke afvisende overfor co2 svejsning, men jeg har kun 2.500,- kr at gøre godt med i alt.
Er klar over at mærker som migatronic og esab er top klasse, men har det med værktøj jeg ikke har bnrugt for, som med biler. Selvfølgelig er en ny Ferrari bedre end en rustbunke, men kan rustbunken få mig frem til mit mål, og der er 2 år til syn, så kan det være godt nok.
Har søgt på guloggratis samt DBA, men der var ikke lige det store udvalg, i min prisklasse (andet end MMA/Elektrode svejsere, eller de der co2 uden flaske svejsere).
Håber i kan hjælpe, og links ville blive modtaget med kyshånd.
Hilsen
Peter
"If you need a machine today and don't buy it,
tomorrow you will have paid for it and not have it."
- Henry Ford 1938