Hej.
Min kone og jeg har købt hus for 3 år siden - og valgte en udvidet ejerskifteforsikring.
Her den anden dag skulle jeg igang med at grave ud til isolering af kælder (udvendigt) og dræn.
Da jeg kommer ned til bunden opdager jeg at fundamentet kun går til 90cm under jorden (kældergulvet går til 1,6m under jorden). Da man har udgravet kælderen, hvilket er gjort senere, har man altså kun støbt en 5-10cm tyk "væg" på indersiden mod kælderen og ellers ladet fundamentet være som det var.
Såvidt jeg forstår, så er det egentlig farligt - da man kan risikere at fundamentet skrider ind imod hulrummet (kælderen). Nu har det jo godt nok holdt siden 60'erne da kælderen blev lavet (huset er fra 1939), men nok kun fordi det står på kraftig lerjord.
Jeg er lidt i tvivl om jeg overhovedet kan/tør grave de der 3-4meter fri af fundamentet (og ca. 70cm under det) udenfor - for at ligge isolering (havde tænkt mig at bruge terrænbatts) og dræn ?
Hvis jeg har ret i at det nok ikke er tilrådeligt at lave udvendig isolering og dræn pga. det manglende fundament, så må det da være noget ejerskifte forsikringen dækker, da jeg mener man med rimelighed kunne have forventet et ordentligt fundament?
Jeg ville rigtig gerne høre jeres meninger og evt. erfaringer med brug af ejerskifte forsikringer til større sager - og evt. hvilke advokater/rådgivere i har brugt i sager om ejerskifte forsikringer (hvor i fik ret - og advokaten/rådgiveren altså var pengene værd
På forhånd tak.