opsætning af spots

Jeg er igang med at renovere badeværelset i mit hus fra 1962, og i den forbindelse vil jeg pille det gamle pudsede loft ned, og opsætte gipsloft istedet(enkelt lag vådumsgips skruet direkte i eksisterende forskalning). Jeg vil samtidig trække kabler til 5 stk spots af denne type:

http://www.elvvs.dk/category.2709.article.31309

Jeg er dog i tvivl om man skal trække kablerne i fleksible rør, eller man skal i faste rør - er der nogle regler omkring dette?

Spottet monteres direkte i isoleringen, men i den gamle konstruktion er der tilsyneladende ikke dampspær under isoleringen - og da der ikke er plads til en safebox kan jeg ikke umiddelbart komme til at ligge dampspær - vil det blive et problem?

Håber nogen kan give mig svar, og eventuelle råd med på vejen smile
Jeg er igang med at renovere badeværelset i mit... Vis hele indlægget
56 svar
 Følg tråden
Der er 40 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Klaus

Det er nordlux recess.
De er opgivet til 30 cm indbygnings bredde og 12 cm højde.
Jeg fik fat i den forkerte kasse jeg ville have haft dem til at sætte under loftet i metal hus.

Mvh.
Flemming

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

steinaa siger: Man må naturligvis gerne købe et færdigt 230V spot-sæt og sætte det op.

Man må som amatør ikke sætte 230 V indbygningsspots op !!!!!!

Klip fra: http://www.sik.dk/Forbrugere/Goer_det_selv/Hvad_maa_man_selv_lave.html

Det skal en autoriseret elinstallatør udføre:
Nye installationer i boligen.
Opsætte halogenlamper (lavvoltbelysning), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig.
Udvide eksisterende elinstallationer i boligen, fx sætte en ny stikkontakt op ved siden af en eksisterende.
Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen.
Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 volt.
Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter

Se denne side med tips om opsætning af lavvoltslys.

http://www.sik.dk/global/publikationer_og_blanketter/Artikler/Oevrige_artikler/Bedre_lavvoltlysinstallationer.htm

Hilsen Aksel
Har lige et spørgsmål vedr. spots. Jeg har en plan om at jeg vil have monteret spots i min gang. Da gangen er under selve gangbroen på loftet har jeg overvejet at få de spots der må sidde direkte i isoleringen. Men jeg synes at jeg læste et par sider tilbage at i fraråder netop de spots da de ikke giver et ordenligt lys... Er det rigtig forstået?
Hvis det er tilfældet vil jeg nemlig ikke have spots alligevel da jeg ikke vil ende med at stå med 3-4 huller i loftet hvor min spots har været installeret. Så hellere en skinne.
Aksel: I den tekst du henviser til står der INTET om at du ikke selv må købe et færdigt sæt med lamper og sætte dem op. Tværtimod står der lige netop at du selv gerne må sætte lamper op....

Om jeg som forbruger køber en fin PH-lampe, læser brugsanvisningen og skruer den op eller køber et 230V halogensæt, læser brugsanvisningen og sætter det op er den præcis samme operation.
Citat fra Rene1980

Har lige et spørgsmål vedr. spots. Jeg har en plan om at jeg vil have monteret spots i min gang. Da gangen er under selve gangbroen på loftet har jeg overvejet at få de spots der må sidde direkte i isoleringen. Men jeg synes at jeg læste et par sider tilbage at i fraråder netop de spots da de ikke giver et ordenligt lys... Er det rigtig forstået?
Hvis det er tilfældet vil jeg nemlig ikke have spots alligevel da jeg ikke vil ende med at stå med 3-4 huller i loftet hvor min spots har været installeret. Så hellere en skinne.


Jeg kan ikke lige huske hvem der skrev at det ikke giver ordenligt lys, men denne mening deler jeg ikke

Du kan montere en 25 watts spotpære (GU10) i denne spot, og det er udemærket til en gang, jeg syntes personligt at det er bedre at have f.eks. 4 spot a 25 watt fordelt i gangen, frem for 2 spots a 50 watt. Det giver bedre lys at have flere små lamper end få store lamper!

Jeg kan kun anbefale easy 2-light produkterne, samt tilhørende spotpærer med alureflectorer

Venlig hilsen

Klaus
Annonce
Citat fra steinaa

Aksel: I den tekst du henviser til står der INTET om at du ikke selv må købe et færdigt sæt med lamper og sætte dem op. Tværtimod står der lige netop at du selv gerne må sætte lamper op....

Om jeg som forbruger køber en fin PH-lampe, læser brugsanvisningen og skruer den op eller køber et 230V halogensæt, læser brugsanvisningen og sætter det op er den præcis samme operation.


Hvis du køber en PH lampe skal den ikke indbygges, og er derfor ikke fast installation.

Tråden startede med en forespørgsel om 230V indbygningsspots, og dem må amatører ikke montere. Det er fast installation, den eneste undtagelse fra reglen om at fast installation er autoriseret arbejde, er lavvoltssæt som forsynes fra en SELV transformator.

Hilsen Aksel
akselj: Kan du så ikke komme med den dybere mening (som jeg allerede én gang har efterlyst) i hvorfor jeg gerne må sætte et 12V halogensæt op, men ikke et identisk 230V sæt?
Ja, det er en kompliceret verden vi lever i, men lad os nu ikke gøre det værre end det er.

Med hensyn til hvad man må sætte op af spots som privatperson, har Steinaa helt ret.
Der er der ingen forskel på om spændingen er 12V eller 230V. Bestemmelserne er de samme.

Forskellen ligger i, om det er et SÆT man har købt - eller enkeltkomponenter.

Et færdigt sæt med ledninger, spots, monteringsvejledning mv. er at betragte som én lampe - den må man gerne sætte op men intet må ændres i sættet. Man må således ikke forlænge eller forkorte de medfølgende ledninger, og man må heller ikke købe en eller flere ekstra spots til et sæt. Skal man bruge flere spots end der er i sættet, må man købe flere sæt.
Monteringsvejledningen SKAL følges slavisk hvilket også vil sige, at hvis man ikke kan forstå den, skal man afholde sig fra det.

Køber man derimod 20m ledning, 4 enkelte spots, transformer og andet grej, så er man på vej ud i noget ulovligt, hvis man selv har tænkt sig at montere det. Det er elektrikerarbejde.

Der er en bestemmelse som de fleste ikke kender, der nogle gange kan gøre livet lidt lettere for såvel fagfolk som LDS folk.
"Et loftrum umiddelbart over et rum i boliger, kan betragtes som en del af rummet" hvilket vil sige, at eksempelvis i et normalt etplanshus kan tilslutningsdåse og evt. transformer udmærket sidde på et spær over rummet, med tilhørende ledningsføring ned gennem isoleringen. Her skal man huske aflastning af ledningerne i begge ender.
Mht. til nedhængt/sænket loft bør man tænke sig om en ekstra gang inden man laver det. De lampeudtag og dåser der sidder i det oprindelige loft, skal flyttes med ned i det nye loft og det er ikke LDS arbejde. Alle samlinger i elektriske installationer skal være tilgængelige.

Mht. diskussionen om urtepotter over spots, er der intet elteknisk eller brandteknisk i vejen for at bruge dem - de skal kun overholde fabrikantens anvisninger om "luft" omkring spots. Problemet ligger i genetablering af dampspærren, som så skal løses på anden måde.

Uanset hvad man mener at kunne læse sig frem til i love og bekendtgørelser med hensyn til montering og opsætning af elartikler, er fabrikantens anvisninger det vigtigste at forholde sig til. De skal altid følges.

~ Buch

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Vi bliver tilsyneladende aldrig enige om 230V spots, men jeg har endnu ikke set dokumentation for at man må opsætte 230V indbygningsspots, men jeg klan finde mange steder i reglementet hvor det forbydes.

klip fra: http://www.sik.dk/global/publikationer_og_blanketter/Artikler/Oevrige_artikler/Bedre_lavvoltlysinstallationer.html

Autorisationsansvar
Faste installationer, herunder lavvoltlysinstallationer skal i henhold til elinstallatørloven udføres af autoriserede elinstallatører.
Et belysningsarmatur kan imidlertid leveres som et samlesæt - med transformer, lamper, ledninger og en fyldestgørende monteringsvejledning. Det er så fabrikantens ansvar, at det færdige belysningsarmatur opfylder materielstandarderne, når det samles og opsættes i overensstemmelse med monteringsvejledningen. Sådanne samlesæt er typisk halogenbelysninger bestående af en transformer og 3 til 5 lamper, og de kan lovligt opsættes af andre end autoriserede elinstallatører.


Her står indirekte at det kun er lavvoltssæt der er omfattet.

Klip fra:
http://www.sik.dk/Forbrugere/Goer_det_selv/index.aspx?id=7d38ef7f-4465-472a-96db-30c1527c10f6

Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning.

Igen er her kun nævnt lavvolt

Her er SIK vejledningen for GDS:
http://www.sik.dk/pics/GoerDetSelvPdf/belysning.pdf

Igen er kun lavvolt nævnt.

Alle citater er fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Hilsen Aksel
Du tog vel ikke skridtet fuldt ud og ringede til dem?...
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis