Hej
Måske husker i at jeg for et stykke tid siden fortalte om at jeg havde købt en Hostedbro jolle med en 6 HK Korsør motor.
Nu har jeg plukket motoren ud, for det første for at få jollen gjort ren indvendig og få lavet en ny dørk, men også for at få få repareret en masse småskader, både udvendig og indvendig, med efterfølgende maling.
For det andet for at få motoren til at se lidt pæn ud når den nu skal placeres i en nymalet jolle. Og nu er spørgsmålet så, er der nogen der ved hvilken farve en sådan moter havde ved fødslen? Og er der nogen der kan foreslå hvilken type maling jeg skal bruge så det holder længst muligt. Jeg skraber/sliber/spuler al den gamle maling af, og så skal den vel grundes med et eller andet?
Og for øvrigt, når jeg nu er i gang med at stille spørgsmål, hvad skal jeg så lave min dørk af? Og hvordan er det så lige man justerer en SEM tændingsapparat?
Med venlig hilsen Leif Nørby fra Skælskør