X = 1020mm Y = 800 Z = 190mm er max arbejdsområde. Maskinen har kuglespindler på alle akserne. X og Y har 10mm stigning og Z har 5mm stigning. Der sidder to steppere på X-aksen (det lange led), én på hver side, så der er ingen slør. Jeg bruger ikke elektronikken fra HobbyCNC, men derimod nogle seperate drivere så stepperne kan køre i bipolar parallel. Med den opsætning er de opgivet til at yde 425oz/in, mod 305oz/in hvis man bruger HobbyCNC kortet.
Jeg har ikke lavet nogle arbejdstegninger da jeg har haft målene i hovedet af de 3D emner jeg har lavet på computeren. Gantryen består af en planfræst 1000x200x15mm aluplade med 1000x60x15mm forstækninger, så den får en u-profil. [
Hvis nogen gerne vil ha' arbejdstegninger af et emne de vil fremstille i løbet af en dag, så kan jeg godt lave en enkelt ad gangen...
Y-spindlen er monteret oven på gantryen og jeg bukkede en profil af 0,6mm aluplade for at beskytte den mod støv. Jeg skal også finde på noget til X-akserne, men det kommer senere.
Kablerne fra overfræseren og Z løber ned langs indersiderne af Z-aksen og nedenom gantryen, hvor de kører i en energikæde.