Hulmursisolering eller ej?

Jeg har købt hus, og har i den forbindelse fået et tilbud på en hulmursisolering. Jeg er dog blevet advaret mod at få det gjort, idet man i "gamle" dage (huset er fra 1956), ikke skrabede den overskydende mørtel af når murstenen var presset på plads. Den overskydende mørtel er så måske faldet ned i hulmuren og ligger som et stort fugtsugende lag.
Efter en evt. hulmursisolering ville den mørtel så lede al fugten ind i huset lige over sokkelhøjde, da resten af muren jo er isoleret.
Er det rigtigt?? confused

Med venlig hilsen
Henrik Jepsen

Henrik Jepsen
30 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det var godt nok et underligt argument for ikke at isolerer din væg.... Mit hus er fra ´14 og jeg har selv hulmursisoleret. Jeg har ikke dét problem og jeg mener at det er noget teoretisk sludder. Det har kostet mig omkring 2 kilo at isolerer med polystyren-kugler(flamingo) men altså kun i væggene. Jeg fjernede den yderste del af taget så der var frit ned til hulmuren. Inden det blev hældt ned sikrede jeg mig at udlufningen til væg og gulv blev muret til således at der kun er luft under gulv.( ellers falder det hele jo ud og ned under gulvet, ikke sandt) Så købte jeg Polystyre i store sække i et byggemarked og hældte det ned samtidig med at jeg "vibrerede" det på plads med en lang gardinstang. Itoppen lukker man af med en stribe Rockwool og lægger taget på igen. Det er sgu´da nemt og skide billigt. Det giver et helt andet klima indenfor og har en enorm effekt på varmeforbruget. Det største minus består i at man opdager at gulvet også bør isoleres.
Jeg mener at du bare skal gå i krig, det vil du ikke fortryde næste vinter.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Henrik.

Du skriver "Jeg er ikke alt for ferm til at lave de store ting selv".

Det er altid godt at kende sin begrænsning, men engang i mellem kan det også være en ulempe, nemlig at man tror at man har denne begrænsningen selvom det måske bare skyldes, at man ikke har haft modet til at søge ude over den.

Jeg kender flere - incl. mig selv - som uden at være naive, kastede sig ud i selv større opgaver - og som regel lykkedes de, og gav mod på at prøve nye og endnu større opgaver. Det værste der kan ske, er jo næsten altid at resultatet er forkert, og at det må laves om. Det kan koste lærepenge, men oftest mest en masse tid af ens egen. Men når noget så lykkes, så giver det altså også en glæde og tilfredshed, som ikke kan beskrives... Jeg gjorde noget, jeg ikke troede jeg kunne. Og når glæden har lagt sig er spørgsmålet kun, hvad er der andet jeg gerne ville have gjort, som jeg ikke turde tidligere.

For mit vedkommende brugte jeg megen tid på at læse om emnet på biblioteket inden jeg startede på et projekt. Det var en uvurderlig hjælp, men når man stod med murskeen eller spærrene til taget, skulle der et vist mod til at gøre det, og ofte havde man ikke læst om netop det problem man nu fik.

At mure en stor pejs med grill og høj skorsten med tilhørende læmure til min tidligere terrasse må have været sjovt at følge som naboer, for når jeg havde muret 3-4 skifter om aftenen, blev de ofte revet ned næste aften, da det ikke var godt nok osv.. Men til sidst stod det hele der, og selv set fra min nabos hus, var det ikke så meget som 1 mm. skævt når man flugtede. Det gav mod til at tegne, mure og opføre tilbygning helt fra grunden, og senere til at skille min bil i atomer incl. motor - for det hele var kun et spørgsmål om investering af tid - man skulle nok få den tilfredsstillende løsning tilsidst.

Til sidst skulle du måske have i baghovedet -at går du helt i står, og vitterligt ikke kan finde ud af det, så få hjælp på denne side eller søg råd hos en proff. mod betaling. Det vil sagtens kunne hjælpe dig i gang igen, så du kan færdiggøre det. Og næste gang er det nok dig, der hjælper en anden i Lav-Det-Selv om hvordan du tacklede hans/hendes problem.

Mht. at kende sin begrænsning er der områder man skal lade ligge og erkende, at det nu engang ikke er for amatører - f.eks. at fjerne en væg fra den grundliggende konstruktion, som ikke synes at være bærende, men som måske indgår i den totale bærende del, og derved vil kunne give sætninger eller det der er værre.

Bare klem på - der er ikke ret meget man ikke kan lave om, hvis det viser sig at være forkert - det koster blot nogle lærepenge.

Mvh. Jørgen

PS. undskyld dette lange indlæg, som slet ikke svarede på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jørgen
Hej Jørgen.

Bedre kunne det vel næsten ikke siges.

Mvh
ThomasB
I mit hus fra 1912 har jeg suget ca. 1/2 m. løs mørtel ud, der lå i bunden af min hulmur. Så jeg vil sige der er noget om snakken!
I min vestgavl som var meget medtaget, var det løse mørtel desuden helt fugtigt.
Jeg vil sige få det ud. Lej en industri-støvsuger og pil en sten ud i bunden af muren med ca. 1 m. mellemrum, så går det meget nemt.
Alt andet lige må det jo give en kuldebro med kolde gulve til følge.

MVH
Morten

Morten Brik
Annonce
I vores hus der er væsentligt ombygget i 1928 er der ca 40 cm mørtel op i alle udervægges hulrum. Vi fik tilbud på hulmursisolering af fagmand. Han havde et kamera der kiggede ind i hulmuren via et lille hul men han overså det.
Jeg opdagede det selv da jeg ville reparere en mindre sætningsskade i det ene hjørne af huset. Da soklen er muret har jeg bestemt mig for at fjerne 1 mtr ad gangen og så støbe ny sokkel. I den forbindelse fjerner jeg al den overskydende mørtel i mure.
Det er et langt og tungt arbejde, men vil ikke ha' hulmursisoleret inden.
Et godt råd : Fjern et par mursten lige over soklen, så kan du med det samme se om du har dette problem.
Hvis du har, får du ikke det optimale ud af en hulmursisolering

HELD OG LYKKE
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hejsa
Vi skal til at hulmursisolere vores dejlige hus fra 1898. Jeg har læst en masse om at checke bunden af hulmuren for mørtel osv.

Det jeg er i tvivl om er hvilken type isolering vi skal vælge. Følgende er hvad jeg har fået fortalt indtil nu:

Papirgranulat: Er behandlet så det ikke kan brænde. Isolerer bedre end rockwool og glasuld. Sprøjtes ind med højt tryk og dette kan medføre at pudsen løsnes på indervæggene hvis det hæfter dårligt i forvejen. Der skal ikke fjernes sten for at sprøjte det ind, da det kan gøres via en bred fuge. Er øjensynligt billigere end de to andre.

Rockwool: Er ret tungt. Smelter under brand. Sprøjtes ind med højt tryk og dette kan medføre at pudsen løsnes på indervæggene hvis det hæfter dårligt i forvejen. Skal sprøjtes ind ved at fjerne sten.

Glasuld: Er lettere end rockwool. Smelter under brand. Sprøjtes ind med lavere tryk end papiruld og rockwool så der er ikke fare for skader på indervæggene. Skal sprøjtes ind ved at fjerne sten.

Jeg kan godt se pointen i at benytte papiruld da det er mere miljøvenligt, men er bange for at det suger for meget fugt og det så skader huset. Og brænder det virkelig ikke hvis der går ild i huset?

Er der nogen der har nogle gode råd, evt. et sted hvor man kan checke de forskellige isoleringtyper hos myndighederne eller uvildige firmaer, så må de meget gerne sige til.

Mvh Tania smile
Hej Tania.
Hvis du går ind på Dansk hulmursisolerings hjemmeside www.hulmur.dk så kan du læse en del om isolering. Du kan også selv beregne din besparelse ved at isolere.
Citat fra knirke

Hejsa

Rockwool: Er ret tungt. Smelter under brand. Sprøjtes ind med højt tryk og dette kan medføre at pudsen løsnes på indervæggene hvis det hæfter dårligt i forvejen. Skal sprøjtes ind ved at fjerne sten.

Mvh Tania smile


Fordelen ved Rockwool er at den IKKE smelter under brand, det bruges bl.a. til at isolere baerende konstruktioner saa de ikke kollapser under en brand

Karsten
Mht brand i hulmursisoleringesmaterialer - hvis der er så meget ild i dit hus at Rockwoll'en smelter (ca 1350 C) eller at den bor-zink behandlede papiruld antændes, ja så har du helt andre ting at spekulere på. Nemlig hvordan dit nye hus skal se ud - for det gamle vil være 112% ubrugeligt !!
Der er yderligere 20 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis