Skrevet af mdj den 18-01-2009 18:59
Hej Pew
HE9GKE skulle give 6,5 kw og have en COP værdi på 5,22.
Vedr. isolering er det ikke i top, men jeg har en Zibro oliekamin på 4,1 kw, den kan sagtens
varme de 70 kwm op til 26-28 gr. - men den er lidt dyr i drift....
Hej MDJ
Jeg ville egentlig ha startet en ny tråd med emnet HE9DKE PROBLEMER, men på tværs af tidligere omtalt datadisiplin, men vover pelsen alligevel. Ikke mindst da denne tråd er ved at udvikle sig til "varmepumpekøberens ABC" i miniformat, og jeg syns derfor mit indslag hører fint hjemme her, også selvom selvom pumpen ikke er fra Bilka.
Jeg tror godt du kan afskrive mistanken til længden på rørene, med mindre at de løber ude i det fri, uisoleret. Jeg har nemlig også en HE9DKE, og den var lidt ustabil og bare generelt "lettere underlig" til at begynde med, men har siden langsomt men sikkert udviklet sig i den forkerte retning. Enten det, eller også er jeg bare blevet mere opmærksom på den denne vinter, da jeg ikke har boet her i huset lige fra den blev monteret i okt 2007. I alle tilfælde gør den stort set det samme som din.
F.eks, da det for nylig var minus 8-10 grader, var hundekoldt i huset... ca. 17-18 grader ved indedelen, og naturligvis en del koldere i den anden ende. Panasonic'en afrimede mindst hvert ti'ende minut, eller oftere (uden at der var synderlig meget is i udedelen), og der blev 18-19 grader i den ene ende af huset, og 15 i den anden. Huset er på 132 m2, fra 1976 og er rimeligt isoleret. (nyt tag og nyere vinduer). Rørene er max to meter lange, isolerede, og pumpen er monteret af prof kølemontør. Den har kørt i længere perioder uden de store problemer, men ikke HELT tilfredsstillende på noget tidspunkt.
Dens blæser kører F.eks. stort set som det passer den, og det er IKKE ret meget. Den virker som om at den stod på "autofan" hele tiden, for lige meget hvad trin jeg vælger, så puster den nu som at sovende kat (og med samme temperatur som katteånde). Ofte stopper den helt op UDEN at afise, og med lys i power som alt var ok, og selvom den indstillede temp er LANGT højere end den aktuelle temp i stuen. Piller jeg lidt ved dens indstillinger, starter den måske op og kører lidt, blot for at stoppe igen efter mennem 10 min til et døgn.. Mens den "leger idiot", afiser den så ikke.. men har jo heller ingen grund til at ise til.
Før den kolde periode her for nylig, med -5 / -10 grader. stod den faktisk også på 30 grader mere eller mindre hele tiden, og kørte endda ofte "powerful", for at ha en tålelig temp på 21-22 i stuen, og 16-17 i soveværelset i den anden ende.
Jeg har flere gange talt med forhandleren, men de mente selvfølgelig at den var ok, og at jeg bare skulle stille den på en helt bestemt måde, (fast på "Heat" - 22 grader - tre streget blæser, og så ellers ikke pille ved den overhovedet), men jeg kontakter dem nok igen snart, efter den nu simpelthen bare går i stå, og ligefrem står og spilder strøm. Desværre har jeg ikke tid til at bruge timer/dage på at kortlægge dens narrestreger. Den er også ude over garantien nu, så i første omgang har jeg taget konsekvensen, og har fået genmonteret min brændeovn. Det er en bette Morsø 1440(den lille smalle med egernet), og den varmer faktisk hele huset op, på nær det sidste værelse som jeg ikke kommer i alligevel. Efter jeg har fået Morsøen op igen, er det som om Panasonic'en har givet helt OP.
Tilfreds med købet af HE9DKE...?
Nej, det er jeg ikke. Den skulle kunne varme vistnok 160m2 op... ha ha, ja.. måske om sommeren. Nogen der har en idé om hvad der er galt, eller er salgsbrochuren bare gejlet mere op end de der mavemuskeltræningsapparater?
vh CD